Erhverv

Gode idéer til din næste teambuilding tur

Er det snart ved at være tid til din næste teambuilding tur i firmaet eller virksomheden, så læs med her. Det er nemlig vigtigt at vælge nogle sjove og gode aktiviteter til en teambuilding tur for at ryste kollegaerne godt sammen, så I kommer til at hygge jer og huske tilbage på turen. Det er ikke altid nemt som den ansvarlige for disse aktiviteter at ramme plet, så alle bliver tilfredse. Forhåbentlig kan du med denne guide komme tæt på.

Fysiske aktiviteter er altid gode

En af de sjoveste teambuilding aktiviteter man kan lave, er adventure golf. Det er virkelig sjovt og minder rigtig meget om traditionel minigolf. Den væsentligste forskel er faktisk bare, hvordan banen og omgivelserne ser ud. Adventure golfbanerne er typisk meget flottere og du får mere en fornemmelse af at du rent faktisk står på en golfbane og spiller golf.

Det er en rigtig god aktivitet til teambuilding, fordi det er stille og rolig i den forstand at man går rundt på banen og kan snakke sammen med dem man spiller imod uden at blive forstyrret. Det er en sport alle kan gå til og de fleste kan mestre relativt hurtigt. Det kræver ikke en god kondition eller lignende, så her kan alle altså være med, hvilket er vigtigt, når det kommer til teambuilding øvelser. Du bliver muligvis ikke sat så meget på prøve, som du ville i andre lege, men det er heller ikke altid vigtigt. Det handler i høj grad også om at hygge sig når man er sammen med sine kollegaer.

Den lidt mere udfordrende teambuilding tur

Hvis I skal prøve noget lidt mere udfordrende på jeres tur, kan I også prøve klatring. Her kommer I virkelig på prøve på flere fronter. En ting er selvfølgelig højdeskrækken, som kan være svær at håndtere for nogle. En anden ting er tillid. Typisk er der en nede på jorden, som skal sørge for at ”holde” den der er ved at klatre via nogle reb. Her kræver det altså virkelig at man har tillid til de mennesker, der står nede på jorden.   

Det kan altså være en rigtig god øvelse at lave på teambuilding, men samtidig også en som er meget krævende og formentlig bliver svær at få alle med på.

Skriv et svar