Økonomi

Er du træt af lange leveringstider på nye biler?

Hvis du gerne vil springe de lange leveringstider på din nye bil over, kan det i flere tilfælde bedre betale sig at importere bilen. Inden du går i gang med hele importprocessen, er det dog vigtigt, at du har styr på hvilke regler du skal overholde, og hvilke afgifter, du skal betale. Det er naturligvis også vigtigt, at du finder ud af, hvilken bil du godt kunne tænke dig samt hvem der skal importere bilen for dig. Læs mere om import af bil.

Afdæk dine behov

Når du gerne vil importere en bil, skal du først finde ud af, hvilke behov og ønsker du har til bilen. Her kan det være en god idé at sætte et budget først. Det vil helt naturligt skære nogle biler fra. Du skal også tage stilling til, om du helst vil have en diesel- eller benzinbil. Det er også en god idé at få afklaret, om du får brug for noget ekstraudstyr til bilen. Hvis du foretrækker et specifikt bilmærke eller en specifik model, skal du naturligvis også inddrage dette i din beslutning.

Det er altid en god idé at lave to lister. Én over dine behov, som er de egenskaber bilen skal have. Og så én liste over ønsker, som er de egenskaber, bilen gerne må have, men som ikke er strengt nødvendige. På den måde kan du lettere tage det endelige valg.

Undgå ubehagelige overraskelser

Danmark er ikke det nemmeste land i verden at importere en bil til. Derfor kan du også let risikere, at der kommer nogle uforudsete hændelser under importen. Derfor er det altid en god idé at rådføre dig med nogle professionelle bilimportører. De kender til hele processen. Derfor kan de også rådgive dig om alt fra valg af bil til de juridiske aspekter.

Husk toldsyn og indregistrering

Når din bil ankommer til Danmark, skal den først kontrolleres ved et toldsyn. Her vil bilens stand blive vurderet, og dens kilometerantal vil blive aflæst. Det er nemlig bilens stand og antal kørte kilometer, der er udslagsgivende for, hvad SKAT mener, at din bil er værd. Toldsynet har en gyldighed på tre måneder.

Bilen skal også registreringssynes. Her vil bilens færdselsmæssige sikkerhed bliver vurderet. Blandt andet vil det blive vurderet, om bilen er i en stand, der anses som forsvarlig og lovlig i Danmark. Registreringssynet er gyldig i et år. Herefter skal din bil synes igen.

Skriv et svar