Fascitis plantaris/hælspore
Hælspore er en smertefuld tilstand af inflammation under foden. Det er ofte en problematik der kan være ret langvarig og samtidig svær at blive kvit. Derfor bliver tilstanden ofte kronisk. Hælspore ses både hos sportsudøvere, og kvinder i overgangsalderen. Det sidste kunne indikere at der også er en hvis påvirkning af det hormonelle system.
Der findes mange behandlingskoncepter der påstår at kunne helbrede hælspore/fascitis plantaris, dog er der mest evidens for at træningsterapi og aflastning kan afhjælpe tilstanden.
Hælspore og osteopati
Hælspore kan behandles ved hjælp af osteopatisk behandling ved at manipulere knogler og bindevæv i foden i bestræbelserne efter at få fodens mange led til at arbejde hensigtsmæssigt under belastning.
Denne behandling er, som navnet hentyder til, udføres af en osteopat. En osteopat er en sundhedsfaglig person der udfører manuel behandling i bestræbelserne på at fremme funktion af kroppens anatomi og fysiologi. Faget bygger på traditionelle fag som anatomi, fysiologi og sygdomslære.
Den osteopatisk behandling
Formålet med behandlingen af fascitis plantaris/hælspore er at reducere det mekaniske stress på vævet under foden. Ved uhensigtsmæssig belastning eller overbelastning af foden, vil der ske mikroskopiske skader i ligament plantaris (svangsenen). Hvis man ikke formår at reducere dette stress vil der opstå inflammation og inflammationen vil formentlig være vedvarende.
Et andet formål med behandlingen er at minimere risikoen for følgeskader. Når man har smerter i foden ved almindelig gang, vil man automatisk forsøge at aflaste området, hvilket vil give en ændret gang. Denne ændret gang kan potentielt give andre skader i fod, knæ, hofte og lænderyg.
En osteopat har ydermere nogle redskaber til at fremme helingsmekanismerne i kroppen. Ud fra osteopatens store anatomiske kendskab, vil denne forsøge at fremme blodcirkulationen til området. Dette kan gøres både centralt fra i kroppen og lokalt i foden. En god blodcirkulation er essentielt for at svangsenen heler hurtigt. Herudover er nerveforsyningen til området også vigtigt.
Ikke kun foden
Som holistisk tænkende, vil osteopaten også se på måden hvorpå man bevæger sig. F.eks. vil et roteret bækken kunne resultere i en udadrotation af benet, hvilket kan resultere i at man afvikler henover svangen i stedet for henover storetåen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at behandle brystkassen og åndedrætsmusklen for at aflaste svangsenen mest muligt.
En osteopat vil ligeledes kunne give gode råd og vejledning til hvad man selv kan gøre for at komme af med sin problematik hurtigst muligt. Det kan f.eks. være øvelsesvejledning eller livstilsændringer.
Hos Osteopaterne i Skanderborg og Horsens er der stor erfaring med at behandle fascitis plantaris/hælspore, og andre problemer relateret til foden i øvrigt.