Hus & have

Undgå uønsket adfærd hos dit kæledyr gennem naturlig aktivering

Simple midler kan hjælpe dig og dit dyr

Mange kæledyrsejere oplever desværre uønsket adfærd hos deres kæledyr. Det kan i princippet være alle slags kæledyr, men her vil vi koncentrere os om tre af de mest populær kæledyr i Danmark: hunde, katte og kaniner. Især kaniner har fået en opblomstring i de senere år og er blevet et elsket kæledyr både ude og inde.

Uønsket adfærd i mange varianter

Den uønskede adfærd kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det kan være at katten kradser på tapeter eller på møblerne. Måske er den rastløs og laver “ballade” når den er overladt til sig selv. Kaniner kan også opleves som urolige og som om de har for meget energi. Endelig er der menneskets bedste ven – hunden, der mange gange kan have svært ved at vænne sig til at være alene hjemme eller kan finde på at gø ad selv de mindste lyde.

Forstå dyrenes adfærd og signaler

Hvis du prøver at tænke på dyrene som dyr og ikke som mennesker med fire ben – så prøv at tænke på, hvor de stammer fra og hvordan deres naturlige adfærd var i naturen, inden de blev gjort tamme og gjort til kæledyr og nyttedyr. Dyrene har mange af deres instinkter og naturlige adfærd liggende i generne, selvom de er blevet gjort tamme. Derfor er det nyttigt for dig at du studerer og lærer, hvordan dit kæledyrs instinkter fungerer og, hvordan dyrets kropssprog skal tolkes. Når du besidder denne viden og erfaring, kan du meget bedre hjælpe dit dyr med at få en adfærd, der passer bedre ind i din hverdag.

Aktiviteter der kan stimulere hundes naturlige adfærd

Du vil få stor glæde af at give dit dyrs naturlige behov plads, fordi så får du mulighed for at tage kontrollen over, hvornår dit kæledyr skal have lov til at være sig selv og udfolde sig naturligt – og hvornår det skal tilpasse sig de rammer, du ønsker i dit hjem og i din hverdag.

Hvis du er hundeejer, så har du et kæledyr, der inderst inde er et rovdyr, der er “programmeret” til at gå på jagt. Så det vil være klogt at lade hunden få lov til at lege, at den er på jagt og skal bringe et bytte til dig. Det kan også være at du skal træne hundens fantastiske evner til at opsnuse en genstand eller en godbid. Husk at belønne hunden hver gang den gør noget godt og udøver den ønskede adfærd. De fleste hunde elsker at behage deres herre, så hver gang hunden kan opleve, at du påskønner dens adfærd, vil den blive påvirket positivt.

Der findes en masse forskelligt legetøj, der er velegnet til at stimulere leg og aktivering af hunde. Men simple midler kan også gøre det – fx en udtjent fodbold eller en pind.

Katte har brug for at jage

Mange katte ligger og dovner dagen lang. Men katten er et af de få kæledyr, der har beholdt mange naturlige instinkter, selvom de er gjort tamme. Et godt tegn er, at man jo siger at katten er sin egen. Den finder sig ikke i alt og det kan være svært at lære en kat tricks og kommandoer på samme måde som en hund. Katte er også rovdyr og de har stadig deres jagtinstinkt i behold. Så når du skal lege med din kat og stimulere den, så tænk på at den gerne vil jage og fange et bytte. Hvis du kan få det ind i en leg, kan du stimulere katten, så dens mentale ressourcer vbliver brugt konstruktivt i stedet for destruktivt.

Byttedyret skal have naturlige omgivelser

Kaniner er fra naturens side et byttedyr og en planteæder. En af de vigtigste ting at huske på, når du skal pleje og passe en kanin er, at kaniner i naturen æder masser af planter – hø, græs, blomster, rodfrugter og urter – og at de gerne vil bygge huler eller grave underjordiske tunneller. Du skal med andre ord sørge for, at din kanin har rige muligeder for at gnaske og gnave i både bløde og hårde plantedele. Der skal altid være rigeligt med hø og det er godt at supplere med grene fra hasselnød, piletræer eller frugttræer. Det vil også være godt for din kanin, hvis den kan få mulighed for at grave i en sandkasse eller i en gravekasse til kaniner. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så prøv med en tunnel eller et rør, kaninen kan bruge som en slags hule, der minder om en underjordisk gang.

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan få naturlig aktivering af dit kæledyrs instinkter – så se mere på webshopppen ActivePet.dk – forhandler af udstyr til hunde, katte og kaniner.