Rejser

Slip af med din flyskræk med disse 4 råd

Flyskræk, eller ”aviofobi”, er en frygt mange kender til.

Der kan være flere grunde til at du oplever frygt i forbindelse med at skulle flyve. Det kan være angst for at være lukket inde, angst for højder eller angst for kontroltab.

Sidstnævnte går hånd i hånd med angsten for at dø. Du føler at du overlader kontrollen til nogen, som du i øvrigt ikke kender, i en situation der kan ende med døden.

Forstå din flyskræk

For at bekæmpe din flyskræk må du først forstå den.

Logisk set, ved du jo godt at der ikke er noget at frygte.

Men det er krybdyrhjernen som accelererer din flyskræk, og den arbejder ikke med logik.

Den har holdt os mennesker i live i millioner af år. Da vores forfædre skulle flygte fra rovdyr, var det altafgørende at vi havde denne del af hjernen.

Den slår alarm og sender sine alarmsignaler ud i kroppen, gennem det autonome nervesystem.

Som navnet antyder, arbejder det autonome nervesystem heller ikke med logik.

Krybdyrhjernen og det autonome nervesystem, er altså fuldstændig ligeglad med, hvor meget du har glædet dig til at komme til Kreta.

Du får pumpet stresshormoner og adrenalin ud i din krop. Det var selvfølgelig godt for vores forfædre, så de kunne være på vagt og holde øje med alle faresignaler i mødet med et rovdyr.

Men for os, resulterer det bare i, at vi fejltolker alle flyets lyde, og overanalyserer personalets humør.

Ved de noget jeg ikke ved?!

Hvad kan man gøre?

1 – Hold dit nervesystem i lave omdrejninger

Ankom i god tid til lufthavnen, der er ingen grund til også at blive stresset. Nervesystemet har det hårdt nok i forvejen.

Undgå mad- og drikkevarer med koffein. F.eks. Kaffe, cola, te, mørk chokolade og energidrik. Vi vil helst undgå et ustabilt blodsukker, da din hjerne i værste fald kan tolke det som udefrakommende fare.

 

2 – Vælg et sæde uden vindue

Synet af skyerne og vingerne kan hurtigt sætte gang i masse tanker, og puste til din angst, så udgå at sidde ved vinduet. Det siges at turbulens føles kraftigere bagerst i flyet, så book evt. et sæde foran eller i midten.

3 – Luk lyden ude

Det kan have god effekt at bruge nogle effektive noise cancelling høretelefoner. Skru godt op for noget godt musik, din yndlingspodcast eller en medrivende lydbog.

4 – Reagér på dine negative tanker

Dine tanker har stor indflydelse på din flyskræk.
Du kender måske, at en tanke tager den anden, som tager den tredje.

Pludselig er det slet ikke til at forstå at der overhovedet findes fly, med ALT det der kan gå galt.
Derfor kan det være en god idé at bekæmpe den første negative tanke, og stoppe kædereaktionen.

Du kan enten aflede dig selv med en bøger, film, krydsord eller hvad der nu virker for dig.

En anden måde at gøre det på, er ved at tænke en positiv/beroligende tanke lige så snart du kommer til at tænke en dårlig.

Du kan tænke på destinationen og hvad du glæder dig til.

Du kan også tænke på beroligende fakta om fly.

 

Her er lidt fakta du evt. kan bruge:

Turbulens er slet ikke så vildt
Når du mærker turbulens, flytter flyet sig i virkeligheden kun ganske få cm

 

Du har statistikken på din side
Et studie fra det amerikanske universitet MIT har fastslået at flytrafik er en af de mest sikre transportmetoder der findes.

Studiet viser at der i 2017 var over fire milliarder flypassagerer verden over, og kun 8 af dem omkom.

Hvis vi bare tager udgangspunkt i de fire milliarder, så er det altså én ud af femhundrede millioner som omkommer.
Baseret på det, har du altså 0.000000002% chance for at omkomme i et fly.

 

Der er INTET galt med flyet
Du kan være helt sikker på at flyet er i tiptop stand. Vedligeholdelse og reparation af fly er meget omfattende, og der findes ikke andre brancher med så stor fokus på sikkerhed. Det bliver udført af specialister, fra det man kalder CAMO (Continuing airworthiness management organisation).

I branchen arbejder man med det man kalder ”traceability”. Det betyder at kan man tracke hver enkelt komponent til hvor den kommer fra.

Dem som står for at vedligeholde det fly du skal flyve med, ved altså præcis hvor hver eneste skrue kommer fra, hvornår den er produceret og hvad den helt præcist er lavet af. Alt det, for at være HELT sikker på at der intet går galt.

Det er så omfattende, at dem som vedligeholder flyende er nødt til at bruge et såkaldt aircraft maintenance tracking software, til at holde styr på alle de data. Grundet de så ekstremt strenge krav, er det blevet en hel industri at lave maintenance software til vedligehold af fly.

Så du kan være helt rolig, sikkerheden er ikke bare i top, den er helt oppe hvor den ikke kan blive bedre.

God rejse.

Skriv et svar