Børn elsker at lege udendørs, men det kræver det hele rette udstyr. Vi kommer derfor her med vores bedste tips til, hvordan du klæder dit barn på efter vejret.
Forår og efterår
Det ideelle tøj til forår og efterår, hvor temperaturen svinger ret meget, er termotøj. Det er godt isoleret, og det betyder, at det sikrer, at dit barn kan holde varmen, uanset temperatur. Det er både når flyverdragten er for varm og sommerjakken er for kølig – og det gør termotøj til børn helt uundværligt.
Når du skal ud at købe termotøj, bør du prioritere termotøj med forstærkninger, især på knæene og på numsen for at undgå huller – og så er det også ideelt med elastikker ved armene, halsen og fødderne, så den kolde luft ikke kan finde vej indenfor.
Sol og sommer
Om sommeren skal du beskytte barnets hud mod solens ultraviolette stråler, især i begyndelsen af sommeren. Spædbørn bør primært opholde sig i skyggen, men ellers er den bedste beskyttelse for børn, der gerne vil lege udenfor i solen, tøj med uv-beskyttelse.
Derudover skal du også beskytte barnets hoved og øjne i solskinsvejr, gerne vha. en sommerhat eller kasket for at undgå solstik og gerne solbriller med uv-beskyttelse, især fordi menneskets øjenbeskyttelse mod solens stråler først er fuldt udviklet omkring 25-års alderen.
Vinter og kulde
Om vinteren er det en god idé at klæde sig på i flere lag. Det kan f.eks. være et inderlag i uld, et mellemlag i form af en fleecejakke og et yderlag i form af en vinterjakke eller flyverdragt. Her er det dog vigtigt, at der er luft. Det er nemlig den bedste isolering. Tøj, der sidder for tæt på kroppen, giver ikke særlig god varme.
Vi anbefaler at bruge hue og handsker, når temperaturen falder til under 10 grader. Hoved og hænder kræver nemlig mere beskyttelse mod kulden i form af åndbart tøj, der lader fugten undslippe.
Derudover skal du også vælge varmere påklædning, jo mindre barnet er. Især babyer, der sover i barnevogne, har behov for et ekstra lag varme, f.eks. en sovepose eller et tykt, varmt tæppe. Og jo længere, du planlægger at være ude, jo varmere bør tøjet også være.
Blæse- og regnvejr
Når det blæser meget og/eller regner, skal du finde det vind- og vandtætte overtøj frem. Det er vigtigt at vælge vandtæt tøj, der samtidig er åndbart – og så er det ikke nødvendigt også at købe regntøj. Derudover skal fodtøj og handsker naturligvis også være vandtætte, når temperaturen ikke er særlig høj.
I blæsevejr føles temperaturen markant lavere end den egentlig er, så her er det vigtigt at beskytte især hoved og ører mod blæst.