For kroppens celler er vitaminer og mineraler blandt de vigtigste byggesten. Langt hen ad vejen lykkes det kroppen at optage og bearbejde vitaminer og mineralerne – hvis blot man er opmærksom på gode kost- og livsvaner. Under visse omstændigheder kan det dog være nødvendigt med kosttilskud til at sikre at vores kroppe får hvad de har brug for, og ikke blot hvad vi plejere at give dem. Producenten, Terranova, er eksperter i at sammensætte kvalitetssikrede kosttilskud, der giver kroppen og sindet de optimale betingelser for et godt liv. For blot at give et eksempel på vigtigheden af vitaminer, og hvorfor det kan være en god idé at overveje kosttilskud, kan du her læse om c-vitamin og kosttilskud.
C-vitamin til årstidens udfordringer
Årstidsskiftet er påbegyndt og de korte ærmer er skiftet ud med flere lag tøj. Når solen er fjern, nærmer vi mennesker os hinanden, i mere indelukkede rum, snarere end at færdes i udendørs omgivelser. De indendørs interaktioner sætter mere pres på vores immunsystem, da bakterier og virus trives bedre og smitter mere inden døre. Derfor kan et boost af c-vitamin være et supplement til varm kakao, hue og halstørklæde, og andet der plejer at kendetegne efteråret og vinteren.
Hvad er C vitamin?
Selvom c-vitamin er et af de mest kendte vitaminer, er det nok de færreste der ved, at betegnelsen dækker over den organiske syre, L-askorbinsyre. Uanset hvilken ord man bruger som betegnelse, er stoffet lige vigtigt. Til trods for stoffets essentielle betydning for vores velvære, er vi mennesker afhængige af at få tilført stoffet udefra, da vores kroppe ikke producerer det selv. Da c-vitamin indtager ca. 300 funktioner i kroppen, nævnes her blot nogle få sammenhænge som vitaminet indgår i.
Styrk immunforsvaret
C-vitamin betegnes fagligt som et koenzym. Denne betegnelse betyder at, det assisterer andre enzymer med deres arbejdsopgaver i menneskekroppen. Ofte er det især immunforsvaret der nævnes, når fordelene ved c-vitamin skal gøres op. For at undgå at såkaldte oxygenmetabolitter skader celler eller DNA, opstiller kroppen et forsvar, hvor c-vitamin altså spiller en vigtig rolle.
Underskud af c-vitamin
De mest almindelige symptomer på c-vitamin mangel, er smerter i muskler og led samt træthed og irritabilitet. Er kroppen i stort underskud af vitaminet, kan kramper, åndedrætsbesvær, hævet tandkød, chok og depression være nogle af faresignalerne. Gravide skal desuden have et tilstrækkeligt niveau af c-vitamin i kroppen for at undgå at fostrets hjerne hæmmes.
Får jeg nok c-vitamin gennem kosten?
Kosten giver mange gode kilder til c-vitamin. Hyben, korianderblade, solbær, broccoli og peberfrugt er nogle af de bedste vegetabilske kilder til c-vitamin. Angående animalske kilder er leverpostej, roastbeef og røget svinefilet gode at notere sig. Det er værd at bemærke, at kogning og varme nedbryder c-vitamin – derfor er rå frugt og grøntsager de mest optimale kilder. Selvom c-vitamin altså er alment tilgængeligt, er det faktisk op imod 10-20% procent voksne vesterlændinge, der ikke har et tilstrækkeligt niveau af c-vitamin i kroppen (ifølge et studie fra Københavns Universitet).
C vitamin som kosttilskud
Vores kroppe kommer meget sjældent i problematisk overskud af c-vitamin. Da det er et vandopløseligt vitamin, skylles det typisk blot ud med urinen, i tilfælde af, at vi har for meget af det i kroppen. Det betyder samtidig at vitaminet ikke lagres godt i kroppen, og derfor kan indtagelsen af c-vitamin kosttilskud være en god tilføjelse, der sikrer at du ikke kommer i underskud.
Terranovas c-vitamin tilskud er en oplagt kandidat, hvis du søger kosttilskud af højeste kvalitet. Alle vores produkter er desuden veganske og 100% fri for tilsætningsstoffer