3-5% af patienter med ikke-småcellet lungecancer, NSCLC, har genmutationen anaplastisk lymfom kinase, ALK. Behandling med ALK-hæmmere anvendes til patienter, hvor der ikke er et kurativt behandlingstilbud.  Hidtil har crizotinib, en førstegenerations ALK-hæmmer, været standardbehandling som førstelinje (1L) behandling til metastatisk sygdom, idet behandling med crizotinib giver en signifikant længere progressionsfri overlevelse og færre bivirkninger end ...

Patienter med lokalt avanceret lungekræft er potentielt kurable med kemostråleterapi. Disse patienter har både en primær tumor i lungen og forstørrede maligne lymfeknuder i mediastinum. Nøjagtig stråleafgivelse med små marginer er afgørende for en optimal tumor-dækning og så høj sparring af det omkringliggende normalvæv som muligt. Dette kompliceres af, at både den primære tumor samt ...

Patienter med EGFR-muteret lungecancer får generelt en targeteret behandling rettet mod mutationen. Selv om alle patienterne har den samme mutation, er behandlingen virksom i længere tid hos nogle patienter end sammenlignet med andre. Der er altså nogle faktorer udover selve mutationen, der påvirker behandlingsforløbet. Ved dette års ESMO-konference i München fremlagde vi resultaterne fra to ...

Landskabet af ALK-inhibitorer forandrer sig ganske hurtigt, og på lungecancer verdenskongressen (WCLC) i Toronto har D. Ross Camidge fra University of Colorado Cancer Center præsenteret nye data fra ALTA-1L studie (PL02.03), hvor man har undersøgt Brigatinib versus Crizotinib hos ALK-positive NSCLC-patienter.1  Brigatinib er den andengenerations ALK-TKI, som har vist en robust effekt ved Crizotinib resistent ...

Immunoterapi har indenfor de allerseneste år givet væsentlige fremskridt i behandlingen af avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Først med PD-1 antistofferne Nivolumab og Pembrolizumab som andenlinie behandling, og senest er også PD-L1 antistoffet Atezolizumab godkendt i Danmark til denne indikation.  Pembrolizumab er godkendt til førstelinie behandling ved avanceret NSCLC med PD-L1 ekspression i ≥50% af tumorcellerne, ...

Behandlingen af lungekræft og effekten heraf er afhængig af flere faktorer; kræftens histologiske type, forekomst af komorbiditeter, sygdomsstadiet, patientens funktionsevne og ernæringsstatus. Studier har vist, at underernæring hos patienter med lungekræft varierer i intervallet 45-69%.1 Til trods for, at underernæring spiller en vigtig rolle i kræftbehandlingen, er det et område, der er forsket sparsomt i. ...

Komorbiditet er ved en række cancersygdomme blevet fastslået som en prædiktor for dårlig prognose. Komorbiditets påvirkning af prognosen kan skyldes flere faktorer, hvoraf det er vist, at komorbiditet kan give forsinkelse i udredningen af den enkelte patient, kan påvirke valget af antineoplastisk behandling og nedsætte patientens tolerance overfor den antineoplastiske behandling.  Ved lungecancer har studier ...

Lungecancer er den hyppigste cancersygdom på verdensplan, og den hyppigste årsag til cancer-relateret død. Sygdommen kan overordnet inddeles i to hovedgrupper, små-cellet (SCLC) og ikke-småcellet lungecancer (NSCLC).  Førstnævnte behandles med stråle- og kemoterapi, der i nogle tilfælde kan være kurativ. I tilfælde af NSCLC stiler man mod operation med kurativt sigte i de lave stadier ...

Respiratorisk bevægelse er en udfordring ved strålebehandling af lungetumorer. Strålebehandling af brystkræftpatienter kombineret med, at vejret holdes i dyb indånding (Deep-Inspiration Breath-Hold, DIBH), har i lang tid været standardbehandling på alle danske hospitaler, blandt andet for at mindske vejrtræknings-usikkerheder. Det er dog først for nylig, at denne behandlingsteknik bruges til lungekræftpatienter. Resultater fra vores tidligere ...

Især i Danmark, men også internationalt, har videoassisteret torakoskopisk kirurgi (VATS) gennem de seneste 10-15 år vundet frem ved kurativ kirurgisk behandling af tidlige stadier af ikke-små cellet lungecarcinom (NSCLC). Ved indførelsen af teknikken i begyndelsen af 1990’erne var de primære argumenter ”mindre huller måtte give færre smerter”, for netop smerter er et betydende problem ...

#Seneste udgivelse

Almen Praksis

Nr. 8 • august 2019
13. årgang
  • Influenzavaccination
  • Fedme og type 2-diabetes
  • Hypertension og hjertesvigt
#

Almen praksis

Bo Gerdes

Bo Gerdes
praktiserende læge

Dorte Halkjær

Dorte Halkjær
praktiserende læge

Jens Georg Hansen

Jens Georg Hansen
overlæge, dr.med., speciallæge i almen medicin

  Tina Enevoldsen

Tina Enevoldsen
praktiserende læge