Atrieflimren og risiko for cancer

Almen praksis | Nicklas Vinter, | 10. Jan 2019 kl. 9:31 |

I Danmark lever omkring 130.000 med atrieflimren (AF), og årligt diagnosticeres der flere end 20.000 nye patienter.1 Det er estimeret, at flere end hver tredje person i befolkningen vil udvikle AF i løbet af livet.2,3 Knap 40.000 danskere får hvert år en kræftdiagnose,4 og ifølge et nyere studie fra Storbritannien, udvikler hver anden person i ...

I Danmark lever omkring 130.000 med atrieflimren (AF), og årligt diagnosticeres der flere end 20.000 nye patienter.1 Det er estimeret, at flere end hver tredje person i befolkningen vil udvikle AF i løbet af livet.2,3 Knap 40.000 danskere får hvert år en kræftdiagnose,4 og ifølge et nyere studie fra Storbritannien, udvikler hver anden person i ...

I Danmark lever flere end 120.000 danskere med atrieflimren, og årligt diagnosticeres der mere end 20.000 nye patienter.1 Sygdommen, som hyppigst forekommer hos den ældre del af befolkningen, er associeret med en dårlig prognose i form af øget risiko for iskæmisk stroke, hjertesvigt, demens og død.  Atrieflimren øger risikoen for iskæmisk stroke med faktor fem,2 ...

I Danmark lever flere end 120.000 danskere med atrieflimren, og årligt diagnosticeres der mere end 20.000 nye patienter.1 Sygdommen, som hyppigst forekommer hos den ældre del af befolkningen, er associeret med en dårlig prognose i form af øget risiko for iskæmisk stroke, hjertesvigt, demens og død.  Atrieflimren øger risikoen for iskæmisk stroke med faktor fem,2 ...

Aortastenose forekommer hos 2-7% af befolkningen over 65 år. Hos patienter med ubehandlet symptomatisk svær aortastenose er mortaliteten på 50% inden for tre år. Aortaklapudskiftning er den eneste behandling, som forbedrer prognose samt livskvalitet. Traditionelt blev aortaklapudskiftning foretaget kirurgisk (SAVR; eng.: Surgical Aortic Valve Replacement) via sternotomi og brug af hjertelungemaskine. Imidlertid kan ca. 30% af ...

Aortastenose forekommer hos 2-7% af befolkningen over 65 år. Hos patienter med ubehandlet symptomatisk svær aortastenose er mortaliteten på 50% inden for tre år. Aortaklapudskiftning er den eneste behandling, som forbedrer prognose samt livskvalitet. Traditionelt blev aortaklapudskiftning foretaget kirurgisk (SAVR; eng.: Surgical Aortic Valve Replacement) via sternotomi og brug af hjertelungemaskine. Imidlertid kan ca. 30% ...

Atrieflimren repræsenterer den hyppigste hjertearytmi set i almen praksis. Det rammer ca. 1-2% af den vestlige befolkning og er en af de få store hjertesygdomme med stigende forekomst. Atrieflimren er forbundet med forøget risiko for dødsfald, slagtilfælde, hjertesvigt og en lavere livskvalitet. Flere undersøgelser har vist, at akut mentalt stress er forbundet med hjerte-kar-sygdom, herunder øget risiko ...

Atrieflimren repræsenterer den hyppigste hjertearytmi set i almen praksis. Det rammer ca. 1-2% af den vestlige befolkning og er en af de få store hjertesygdomme med stigende forekomst.1 Atrieflimren er forbundet med forøget risiko for dødsfald, slagtilfælde, hjertesvigt og en lavere livskvalitet. Flere undersøgelser har vist, at akut mentalt stress er forbundet med hjerte-kar-sygdom, herunder ...

Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Rytmeforstyrrelsen er ikke i sig selv farlig, men kan have alvorlige følgevirkninger, herunder primært øget risiko for blodprop i hjernen. Oral AK-behandling (blodfortyndende medicin) i form af vitamin K-antagonister (for eksempel warfarin) eller NOAKs (Non-vitamin K orale antikoagulantia med markedsføringstilladelser p.t. for apixaban, dabigatran, edoxaban og ...

Størstedelen af patienter med atrieflimren har indikation for oral antikoagulant behandling (AK-behandling) grundet forhøjet risiko for apopleksi. Danske og europæiske guidelines anbefaler brug af risikostratificeringsværktøjer til identifikation af patientgrupper, som vil have gavnlig effekt af AK-behandling. Det foretrukne værktøj er ”CHA2DS2-VASc scoren”, som har vist sig særlig egnet til identifikation af patienter, der ikke vil ...

#Seneste udgivelse

Diabetes

Nr. 16 • december 2018
12. årgang
  • Type 2-diabetes
  • Prædiabetes
  • Proliferativ diabetisk retinopati
#

Almen praksis

Bo Gerdes

Bo Gerdes
praktiserende læge

Dorte Halkjær

Dorte Halkjær
praktiserende læge

Jens Georg Hansen

Jens Georg Hansen
overlæge, dr.med., speciallæge i almen medicin

Jørgen Steen Andersen

Jørgen Steen Andersen
praktiserende læge

Lars Hansen

Lars Hansen
praktiserende læge

  Tina Enevoldsen

Tina Enevoldsen
praktiserende læge