De kroniske invaliderende symptomer hos patienter med neurologiske lidelser kan være forbundet med depression, dårlig livskvalitet og formentlig øget risiko for selvmordsadfærd. Der er stort fokus på behandlingen af de fysiske symptomer ved kroniske neurologiske sygdomme, mens opmærksomheden på de psykologiske konsekvenser er mindre.1 Tidligere forskning har vist en øget risiko for selvmord blandt patienter ...

Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Rytmeforstyrrelsen er ikke i sig selv farlig, men kan have alvorlige følgevirkninger, herunder primært øget risiko for blodprop i hjernen. Oral AK-behandling (blodfortyndende medicin) i form af vitamin K-antagonister (for eksempel warfarin) eller NOAKs (Non-vitamin K orale antikoagulantia med markedsføringstilladelser p.t. for apixaban, dabigatran, edoxaban og rivaroxaban) ...

Størstedelen af patienter med atrieflimren har indikation for oral antikoagulant behandling (AK-behandling) grundet forhøjet risiko for apopleksi. Danske og europæiske guidelines anbefaler brug af risikostratificeringsværktøjer til identifikation af patientgrupper, som vil have gavnlig effekt af AK-behandling. Det foretrukne værktøj er ”CHA2DS2-VASc scoren”, som har vist sig særlig egnet til identifikation af patienter, der ikke vil have ...

Touch-screen teknologien har gennemgået en eksplosiv udvikling det seneste årti, og smartphones og tablets er i dag alle mands eje. Brugen af diverse apps og spil på både smartphones og tablets kræver fingerfærdighed og præcision. Dette kan have relevans for genoptræningen af håndfunktionen hos de ca. 15.000 nye tilfælde af apopleksi, der hvert år forekommer ...

Overvægt/fedme, højt alkoholindtag og rygning er alle velkendte modificerbare risikofaktorer for udvikling af apopleksi. Et dansk populationsbaseret studie af  livsstilsfaktorer hos patienter med akut apopleksi har for nylig påvist, at en kombination af usunde livsstilsfaktorer derimod ikke er associeret med en øget risiko for en dårligere prognose i den tidlige fase. Apopleksi er en alvorlig ...

Overvægt/fedme, højt alkoholindtag og rygning er alle velkendte modificerbare risikofaktorer for udvikling af apopleksi. Et dansk populationsbaseret studie af  livsstilsfaktorer hos patienter med akut apopleksi har for nylig påvist, at en kombination af usunde livsstilsfaktorer derimod ikke er associeret med en øget risiko for en dårligere prognose i den tidlige fase.1 Apopleksi er en alvorlig ...

Iskæmisk apopleksi er en hyppig årsag til død og invaliditet i den vestlige verden. Patienter med iskæmisk apopleksi har høj risiko for ny apopleksi, således udgøres 25% af alle indlæggelser for apopleksi af tilbagevendende tilfælde. Dette understreger vigtigheden af sekundær profylakse, herunder antitrombotisk behandling. Størstedelen af iskæmiske apopleksier forekommer blandt patienter uden atrieflimren, og til ...

Af Mette Møller, læge, ph.d., Neurologisk afdeling, Århus Sygehus     Serotonin har stor betydning for såvel neurologiske som psykiatriske sygdomme og er involveret i reguleringen af humør, kognition, hukommelse, angst, søvn, appetit og temperatur, men også bearbejdelse af sensoriske input og kontrollen af motoriske funktioner. In vivo måling af serotonerg hjerneaktivitet er mulig ved ...

Af Helle K. Iversen, overlæge, dr.med., Akut Apopleksi Afsnit, Glostrup Hospital Hovedpine er særdeles hyppigt forekommende: 75% af befolkningen har haft spændingshovedpine, 3% har kronisk spændingshovedpine, 9% migræne uden aura, 6% migræne med aura og 0,1% klyngehovedpine.1 Selvom der er beskrevet specifikke fysiologiske forandringer, er selve mekanismerne bag de forskellige primære hovedpinetyper stadig ukendte. Ofte ...

Af Grethe Andersen, overlæge, dr.med., Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus PROFESS-undersøgelsen (prevention regimen for effectively avoiding second stroke trial) er det hidtil største apopleksistudie. Her blev 20.332 patienter randomiseret til dobbeltblind trombocythæmmende behandling med Asasantin® Retard Komb (acetylsalicylsyre 25 mg og dipyridamol retard 200 mg) x 2 daglig vs. Plavix® (clopidogrel) 75 mg x 1 daglig ...

#Seneste udgivelse

Diabetes

Nr. 16 • december 2018
12. årgang
  • Type 2-diabetes
  • Prædiabetes
  • Proliferativ diabetisk retinopati
#

Almen praksis

Bo Gerdes

Bo Gerdes
praktiserende læge

Dorte Halkjær

Dorte Halkjær
praktiserende læge

Jens Georg Hansen

Jens Georg Hansen
overlæge, dr.med., speciallæge i almen medicin

Jørgen Steen Andersen

Jørgen Steen Andersen
praktiserende læge

Lars Hansen

Lars Hansen
praktiserende læge

  Tina Enevoldsen

Tina Enevoldsen
praktiserende læge