Økonomi

Skal man leje eller købe hus i Malaga på Costa Del Sol i Spanien?

At eje et hus i sydens sol er en drøm for mange mennesker. Det gør sig i særdeleshed gældende for nordeuropæere, der som regel ønsker at undslippe de kolde og regnfulde vintre. Drømmen om at eje et hus i Spanien er mere end blot en flugt fra hverdagens trummerum; det er et håb, en længsel efter et sted, hvor solen varmer sjælen, og havets bølger synger en stille sang af ro. Tanken om en terrasse med udsigt over det azurblå hav og frodige olivenlunde, hvor tiden synes at gå langsommere, vækker en følelse af frihed og lykke. 

Hvis du kan nikke genkendende til dette, er du ikke alene. I 2022 købte intet mindre end 98.871 udlændinge en ejendom i Spanien, og gjorde dermed deres drøm til virkelighed. Særligt området omkring Malaga på Costa del Sol i Spanien er populært, hvor hele 27.36% af alle bolighandler i 2022, blev foretaget af udlandske købere.

Men at købe en ejendom i udlandet kan ofte synes som en uoverkommelig opgave. At skulle navigere i ukendte juridiske systemer, håndtere sprogbarrierer og forstå det lokale ejendomsmarked kan virke overvældende. Forskelle på spanske og danske regulativer, skatter og gebyrer, tilføjer yderligere til kompleksiteten. Disse faktorer være medvirkende til, at drømmen om en bolig i Spanien kan virke uopnåelig.

Skal man leje eller købe hus på Costa del Sol?

I et konstant skiftende verdenslandskab, og herunder ejendomsmarked, er beslutningen om hvor vidt at man skal leje eller købe en ejendom i Spanien betydelig. I følgende stykke kommer vi omkring fordele og ulemper ved at leje samt købe, ift. aspekter som økonomi, investeringsværdi, fleksibilitet, vedligeholdelse mm. Uanset om du er investor, familiefar/mor, eller senior på vej mod pension, kan en bedre forståelse for disse faktorer, vejlede dig til at træffe det bedste valg ift. lige præcis din personlige situation.

Vi starter med at kigge på fordelene ved at leje kontra at købe en ejendom i Malaga på Costa del Sol:

  • Fleksibilitet: Leje tilbyder mere fleksibilitet, især hvis du ikke er sikker på regionen eller byen, du ønsker at bo i, og giver dig mulighed for nemt at ændre din placering eller flytte til en anden ejendom, hvis dine omstændigheder eller præferencer ændrer sig. 
  • Lavere førstegangsinvestering: Leje giver dig mulighed for at nyde fordelene ved en ejendom uden den betydelige førstegangsinvestering som er forbundet med at købe en ejendom. Dermed behøver du ikke at bekymre dig om de indledende omkostninger som er forbundet med køb af bolig, herunder udbetalinger, skatter og gebyrer.
  • Nul vedligeholdelse og reparationer: Når du blot lejer en bolig, ligger ansvaret for vedligeholdelse og reparationer hos udlejer. Dette sparer dig naturligvis tid, kræfter og penge, da du ikke behøver at tænke på uventede regninger eller besværet med at finde pålidelige håndværkere.
  • Flere valgmuligheder: Leje giver et bredt udvalg af valgmuligheder, når det kommer til typen af bolig som du ønsker at bo i. Uanset om du foretrækker en lejlighed, et rækkehus, eller en fritstående villa, er der masser af muligheder for lejere på Costa del Sol i Spanien.

Overvejer du derimod at købe en bolig på Costa del Sol i Sydspanien, har det følgende fordele ift. at leje:

  • Langsigtet investering: At købe en ejendom i Spanien giver dig mulighed for at opbygge egenkapital og potentielt drage fordel af prisstigninger over tid. Altså er der mulighed for at tjene penge, sideløbende med at man realiserer drømmen om sit helt eget sted i solen.
  • Fleksibilitet: Når du ejer en bolig kan du anvende den når og som du vil. Du er altså ikke afhængig af at den ikke er tilgængelig i en given periode, ligesom at du har fleksibiliteten til at foretage renoveringer, dekorere og personliggøre efter egen smag.
  • Stabilitet og sikkerhed: At eje en ejendom giver stabilitet og sikkerhed, da du har et permanent sted at kalde hjem. Du behøver ikke bekymre dig om ændringer i lejeaftaler, potentielle lejestigninger eller muligheden for pludselig/ofte at skulle flytte.
  • Mulighed for lejeindkomst: Hvis du ikke planlægger at anvende din bolig i Spanien hele året rundt, har du mulighed for at udleje den, og på den måde få dækket omkostningerne ved at eje ejendommen, og potentiel generere en passiv indkomst ved siden af.
  • Skattemæssige fordele: At købe en ejendom i Spanien kan kommer med en række skattefordele, herunder rentefradrag og reducering af ejendomsskatter, hvilket kan være medvirkende til at reducere din samlede skattepligt.
  • Tilhørsforhold: At eje en ejendom i Malaga området, kan være med til at give dig en følelse af tilhørsforhold og en forbindelse til det lokale samfund. Der er mulighed for at udvide sin sociale omgangskreds , ved at blive en del af nabolaget, og chancen for at fordybe sig i den lokale kultur på en anden måde end ved leje.

Hvorfor bolig i lige præcis Spanien?

Spanien har længe været en eftertragtet destination for turister, boligkøbere og ejendomsinvestorer, men hvordan klarer landet sig i forhold til andre populære europæiske markeder som Frankrig, Italien og Kroatien? Med sin rige kulturarv, betagende landskaber og gunstige økonomiske forhold, præsenterer Spanien unikke muligheder for dem, der ønsker at investere i fast ejendom. Her får du de 10 mest gængse grunde til, hvorfor så mange mener at netop Costa del Sol i Spanien var det bedste valg for deres ejendomsinvestering:

  1. Antallet af bolighandler i Spanien er på sit højeste niveau siden 2008, hvilket indikerer at det er, og forsætter med at være, en meget populær destination for investorer og boligkøbere. Dette giver grobund for både prisstigning og nem udlejgning, såfremt at man ejer en bolig.
  2. Trods stigende ejendomspriser i Spanien er niveauet stadig relativt lavt, sammenlignet med Danmark, men også andre populære steder som Italien og Frankrig, hvilket giver god værdi for købere.
  3. Den økonomisk vækst er tilbage i Europa, og Spanien er et af de stærkeste lande på kontinentet, hvilket gør det til en stabil investering at købe bolig på Costa del Sol.
  4. Købsprocessen i Spanien er relativt smidig og ukompliceret, hvilket gør det nemt for udlændinge at købe ejendom ift. mange andre EU lande.
  5. Spanien byder på Europa’s bedste, og mest stabile klima, med over 320 soldage om året, samt en afslappet livsstil som altsammen er med til at øge ens livskvalitet.
  6. Spanien har en prøvet og veludviklet ejendomssektor, hvilket betyder, at du som køber kan føle dig sikker, og samtidig får et bredt valg af ejendomme at vælge i mellem.
  7. Landet har en rig og mangfoldig kultur, med massevis af ikoniske traditioner og festivaler, der er anerkendt over hele verden.
  8. Spanien har relativt lave leveomkostninger sammenlignet med andre europæiske lande, hvilket er med til at give mere værdi for ens penge.
  9. Landets glimrende middelhavskøkken er berømt for sine mange sunde egenskaber, og måltider nydest som oftest i selskab med familie og venner i det fri. 
  10. Et mangfoldigt landskab med alt fra frodige grønne bjerge til tørre sletter, flade marsklande til snedækkede tinder, og sandstrande til dramatiske klippekyster, gør at Costa del Sol appellerer til en meget bred målgruppe af mennesker. 

Sådan kommer du i gang med at investere i en bolig på Costa del Sol?

Fra at forstå lokal lov til at finde den perfekte beliggenhed, kræver vejen til ejendomsret i Spanien omhyggelig planlægning og overvejelse. Hvis du er interesseret i at købe en ejendom på Costa del Sol i Spanien, er her nogle gode råd for at komme godt i gang:

  • Få afgrænset dit budget: Beslut, hvor meget du har lyst og mulighed for at bruge på en ejendom i Spanien, og overvej, hvordan købet skal finansieres.
  • Få et NIE-nummer: Som udlænding skal du bruge et NIE-nummer, som er et skatteidentifikationsnummer, for at købe fast ejendom i Spanien. Du kan få dette nummer ved at besøge en lokal politistation i Spanien, eller via den spanske ambassade. 
  • Find den rette bolig: Start med at søge og kigge på ejendomme, der opfylder dine ønsker og kriterier, såsom beliggenhed, størrelse og pris. Du kan med fordel bruge online portaler som fx. Idealista, eller kontakte en kompetent dansk ejendomsmægler på Costa del Sol, til at bistå dig i processen.
  • Udfør due diligence: Inden du underskriver en købsaftale ifm. boligkøb i Spanien, skal du sikre dig, at ejendommen er fri for juridiske laster. Det naturlige valg her er, at beskikke en dansktalende advokat på Costa del Sol til at gøre det for dig.
  • Åbn en spansk bankkonto: Du kan med fordel få oprettet en konto i en spansk bank, da fremtidige boligskatter og fællesudgifter bliver trukket fra denne. Flere af de større banker på Costa del Sol som fx. Sabadell, har skandinavisk talende personale.

Er du klar til at tage springet?

At investere i hus i Spanien er ikke blot en økonomisk bestræbelse; det er et livsstilsvalg, der tilbyder tilgang til en rig blanding af kulturelle oplevelser, solrige klimaer, kulinariske lækkerier og forhåbentligt minder for livet. Mens de økonomiske fordele som potentielle værdistigninger, og attrasktive lejeindkomst er tiltalende, ligger den sande værdi snarere i forbedringen af ens livskvalitet. Solkysten er kendetegnet ved sit afslappede tempo, sociale livsstil, og vægt på ‘the finer things in life’, hvilket kan vise sig at blive den bedste investering du kommer til at gøre dig, når det kommer til personligt velvære. Ved omhyggeligt at overveje placering, ejendomstype og økonomiske forhold, kan købere gøre drømmen om ejendomsret i Spanien til en givende virkelighed, og altså mere end blot en end (god) investering i mursten og mørtel. Forhåbentligt bliver det en investering som beriger hjertet og skaber uforglemmelige minder.

Skriv et svar