Erhverv

Skab en effektiv online tilstedeværelse for din virksomhed

En stærk online tilstedeværelse er afgørende for enhver virksomhed i dagens digitale verden. Det er ikke længere en mulighed, men en nødvendighed for at nå ud til målgruppen, samt for at styrke virksomhedens brand og skabe nye forretningsmuligheder og kunder.

En virksomheds online tilstedeværelse omfatter blandt andet virksomhedens hjemmeside og blog, sociale medier, online annoncering, nyhedsbreve og meget mere. Derfor er det også vigtigt at have en strategi for den online tilstedeværelse, hvis man vil have succes med at nå sine mål og målgruppe.

Byg en effektiv online tilstedeværelse

Der er mange elementer, der er vigtige for at lægge en strategi for virksomhedens online tilstedeværelse. Nogle af de vigtigste elementer er:

  • Definition af mål
  • Definition af målgruppe/målgrupper
  • Strategi for indhold
  • Udvikl en professionel hjemmeside
  • Søgemaskineoptimering af hjemmeside
  • Strategi for sociale medier
  • Dataindsamling og -analyse

Definition af mål og målgruppe

Det er først og fremmest vigtigt at få defineret, hvad virksomhedens primære mål med den online tilstedeværelse er. Ofte vil det være at skaffe flere kunder. Herunder kan der ligge en lang række delmål, fx branding, kundeservice m.v.

For at kunne opnå målene, er det også vigtigt, at man kender sin målgruppe eller målgrupper. Det er selvfølgelig vigtigst at fokusere på den primære målgruppe – det gør den øvrige indsats langt mere målrettet, da det bliver muligt at målrette budskaber direkte til dem.

Strategi for indhold

Når budskaber kan målrettes direkte til en bestemt målgruppe, bliver kommunikationen langt mere målrettet og præcis. Det bliver muligt at tale direkte ind i målgruppens problemer og udfordringer, lige som det bliver lettere at hjælpe dem gennem virksomhedens indhold.

Indholdsformaterne skal naturligvis også tilpasses til målgruppen. Det vil sige, at hvis målgruppen kan lide at se reels på sociale medier, videoer på YouTube eller læse gør-det-selv-guides, bør virksomheden inkludere dette i indholdsstrategien.

Udvikl en professionel hjemmeside

Virksomhedens hjemmeside er ofte det første sted, som kunderne interagerer med virksomheden – særligt hvis det er som resultat af en aktiv søgning efter en ydelse eller et produkt.

Derfor er det også en god investering at få udviklet en professionel hjemmeside – uanset om du selv har kompetencerne, eller du betaler et webbureau for det.

Der findes mange forskellige CMS (content management system) i dag, som gør indholdsadministration let på en hjemmeside. Det kan eksempelvis være WordPress eller Joomla, som begge er populære CMS, og som begge er brugervenlige systemer – der desuden også letter arbejdet med søgemaskineoptimering.

Søgemaskineoptimering af hjemmeside

For at din hjemmeside overhovedet bliver fundet i søgeresultaterne, er det vigtigt, at du får søgemaskineoptimeret din hjemmeside. Der er mange faktorer, der spiller ind i arbejdet med SEO – både onsite og offsite, samt via indhold og teknisk optimering.

SEO er desuden heller ikke en engangsopgave – det er en vedvarende indsats, som der skal arbejdes målrettet efter. Derfor kan det være en god idé at finde en professionel samarbejdspartner, hvis du ikke selv har kompetencerne.

Strategi for sociale medier

De sociale medier er vigtige for rigtig mange virksomheder. Desværre forstår alle virksomheder ikke at anvende de sociale medier korrekt. Nogle gange bliver der oprettet en profil, og så bliver der kun delt 1-2 opslag om året … når der er nogen, der lige husker det.

Arbejder du målrettet med de sociale medier, er der et stort potentiale for at nå ud til en endnu større målgruppe, lige som der er rig mulighed for at skabe tovejskommunikation med følgerne og kunderne.

Dataindsamling og -analyse

Når du arbejder med online tiltag for at styrke din virksomheds online tilstedeværelse, så vil du også kunne indsamle store mængder af data. Ud fra al denne data kan du analysere på dine resultater. På den måde kan du træffe datadrevne beslutninger, som øger sandsynligheden for, at dine kommende indsatser bliver succesfulde.

Analyser på, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, når du laver opslag på sociale medier. Når du arbejder med SEO, så kan du følge dine søgeordsplaceringer, du kan analysere på din besøgsstatistik på din hjemmeside – hvilke sider er populære, klikker de besøgende videre eller forlader de hjemmesiden igen osv.