Amfetamin er psykostimulerende stoffer, der virker på hjernen og nervesystemet for at fremskynde beskeder mellem kroppen og sindet. De bruges til at behandle tilstande som ADHD og narkolepsi, og er også blevet brugt til at hjælpe mennesker med Parkinsons sygdom. Nogle amfetaminer er ulovlige, såsom speed, og tages som præstationsfremmende stoffer. Den mest potente form er crystal methamphetamine.
Hvad bruges amfetamin til?
Amfetamin bruges til at behandle narkolepsi og ADHD. De kan også bruges til at hjælpe mennesker med Parkinsons sygdom. Nogle amfetaminer er ulovlige, såsom speed, og tages som præstationsfremmende stoffer.
Hvornår blev amfetamin opfundet?
Amfetamin blev først opfundet i 1887 af en tysk kemiker ved navn Albert Niemann. Han opdagede amfetamin ved et uheld, mens han forsøgte at fremstille kokain. Kokain blev først opdaget i 1884 af en tysk kemiker ved navn Carl Koller.
Er amfetamin farligt?
Amfetamin er et stærkt narkotisk middel, der kan være behandlingskrævende, hvis misbrugt. De fleste mennesker, der tager amfetamin under ordentlig lægelig kontrol, oplever ikke problemer. Nogle mennesker, der misbruger amfetamin, oplever psykiske og fysiske problemer. De kan blive afhængige af stoffet, og det kan være svært at stoppe med at bruge det.
Hvorfor er amfetamin vanedannende?
Amfetamin er vanedannende, fordi det påvirker centralnervesystemet og øger niveauerne af dopamin i hjernen. Dopamin er et kropsligt stof, der spiller en rolle i fornøjelse, motivation og belønning. Når amfetaminmisbrugere stopper med at tage stoffet, oplever de ofte trangen til at tage det igen for at undgå de ubehagelige abstinenssymptomer, der kan opstå.
Afhængighed og symptomer
Misbrug og afhængighed af amfetamin kan føre til en række både fysiske og psykiske symptomer. Nogle af de fysiske symptomer omfatter:
- Psykiske: Angst, depression, vrangforestillinger, hallucinationer og paranoia
- Fysiske: Søvnløshed, vægttab, hjertebanken, åndedrætsbesvær og højt blodtryk
Behandling
Behandlingen af amfetaminafhængighed kan være svær, men der er professionel hjælp at hente. Nogle af de behandlingsmuligheder, der er til rådighed, omfatter:
- Psykologisk behandling
- Medicinsk behandling
- Samtaleterapi
- Støttegrupper