Hvad er fedme?
Fedme defineres i klinisk forstand ud fra en persons BMI (body mass index), som er et tal beregnet ud fra forholdet mellem højde og vægt. Hvis dit BMI er mellem 25 og 29,9, er du moderat overvægtig, hvis dette tal er over 30, er du alvorligt overvægtig, og hvis dit BMI er over 35, taler lægerne om medicinsk fedme, som er forbundet med høj risiko for sygdom komplikationer af fedme.
Der bliver flere og flere overvægtige danskere, og de bliver for alvor overvægtige. De seneste data viser, at omkring 16,8 procent af danskerne er alvorligt overvægtige og har et BMI over 30.
Der er flere moderat overvægtige end svært overvægtige. 51 procent af danskerne er moderat overvægtige og har et BMI mellem 25 og 30. Det betyder, at mere end hver anden dansker er overvægtig.
Hvorfor er man overvægtig?
Overvægt og fedme skyldes primært, at det gennemsnitlige energiforbrug (kalorier) opnået fra fødevarer over en længere periode er større end det gennemsnitlige energiforbrug. Overskydende energi lagres i fedtdepoter rundt om i kroppen. Et par ekstra kalorier hver dag i måneder og år kan i sidste ende blive til flere kilo fedt. Hvis du kun spiser én småkage/eller for mange småkager hver dag, kan det blive til 2-5 kg om året.
Fedme udvikles, når man bevæger sig for lidt og spiser for meget. Det er specifikt en fedtrig, energitæt diæt, der er lav i frugt, grøntsager og fuldkorn, høj i sukker-sødede drikkevarer og alkohol og uregelmæssig spisning, der fører til fedme.
Genforskningen er i hastig udvikling og viser, at gener også spiller en rolle ved fedme. Overvægtige forældre er mere tilbøjelige til at få overvægtige børn. Dette skyldes både gener og miljøpåvirkninger. Hvis du har en genetisk disposition for overvægt, kan det påvirke appetitreguleringen, energiomsætningen, hvilestofskiftet og din evne til at forbrænde fedt og have en større tendens til at lagre det i stedet. Miljøfaktorer relaterer sig til forældrenes rolle som rollemodeller for deres børn. Børn spejler deres forældre. Hvis du så dine forældre leve en inaktiv livsstil og spise usund mad, er der større sandsynlighed for, at du selv følger det samme mønster.
Den bemærkelsesværdige stigning i antallet af overvægtige i Danmark gennem de seneste 60 år skyldes ændringer i samfundet, der har ændret vores livsstil, især spise- og motionsvaner. Mad er blevet billig, og især fed, næringsfattig mad er billig. Derudover arbejder flere danskere i stillesiddende job, og i vores fritid sørger rulletrapper, elevatorer, biler og offentlig transport for, at vi bevæger os for lidt uden at tænke over det. Behovet for aktivitet og spænding dækkes stort set gennem tv, video, computerspil og internettet. Vi kan komme i kontakt med mange mennesker på sociale medier, og vi kan se os omkring i verden fra stuen.
Hvordan ved du, om du er overvægtig?
Du kan beregne dit kropsmasseindeks (BMI) for at få en ide om, om du er overvægtig. BMI udregnes ved at dividere vægten i kilogram med højden i meter gange meter. BMI for en person, der er 1,7 meter høj og vejer 70 kg, er derfor 24,2. Normalvægt er et BMI mellem 18,5 og 24,9. Grænsen mellem normalvægt og overvægt er et BMI på 25. Det betyder, at du er overvægtig og bør tabe dig, hvis dit BMI er 25 eller mere. Et BMI på mindre end 29,9 anses for at være moderat overvægtig, mens en person med et BMI på 30 er alvorligt overvægtig. En person med et BMI på 35 er svært overvægtig og har særlig høj risiko for andre sygdomme. Der er undtagelser fra at bruge ovenstående BMI-værdier til at bestemme overvægt. Muskler og knogler vejer mere end fedt, så knoglestærke eller stærkt musklede bodybuildere kan have BMI’er over 25 og 30 uden at være overvægtige.
Hvornår er overvægt farligt?
BMI mellem 18,5 og 24,9 er det sundeste. Hvis kropsmasseindekset er mere end 25, øges risikoen for at udvikle sekundære sygdomme, så du bør forsøge at tabe dig. Det er heller ikke godt, hvis BMI er for lavt. Når BMI falder til under 18,5, øges risikoen for andre sygdomme, blandt andet fordi det påvirker muskel- og knoglevæv.
Fedtets placering i kroppen har også stor betydning for, hvor farlig fedme er. Er det omkring maven og brystet, er det farligere end for eksempel på lårene eller ryggen. Her sidder den længere fra de centrale organer og når ikke så let til blodkarrene. Du kan sammenligne de to former for fedt med en pære og et æble. Holder du dem i stilken, er pæren tykkest i bunden, mens æblet er tykkest i midten. Du kan vurdere, om du typisk er en pære eller et æble ved at beregne forholdet mellem talje og hofteomkreds. Dette kaldes æble-pære-indekset (eller talje/hofte-forhold).
Du kan også kun måle taljeomkredsen, dvs. uden vægt og hofteomkreds, fordi taljeomkredsen viser både den samlede overvægt og størrelsen af bughulen. Det er altså et godt og enkelt mål for risikoen for sekundære sygdomme. Hvis taljeomkredsen er 80-88 centimeter for kvinder og 90-102 centimeter for mænd, stiger risikoen for sekundære sygdomme moderat, og med en større taljeomkreds stiger risikoen for sygdom betragteligt.
Men hverken BMI eller taljeomkreds viser, hvor meget kropsfedt du har. Hvis du vil måle din kropsfedtprocent, skal du bruge andre og mere komplicerede metoder. Den mest nyttige metode for folk, der ikke har adgang til dyrt og avanceret laboratorieudstyr, kaldes bioimpedans. Princippet er, at enheden sender en meget svag, umærkelig strøm gennem kroppen og måler den elektriske modstand. Der er forskel på den elektriske modstand af fedtvæv og ikke-fedtvæv. Maskinen modtager information om køn, alder, vægt, højde og om muligt kropsstruktur, hvorefter fedtprocenten kan beregnes.
Hvad er de mest almindelige konsekvenser?
Overvægt og fedme forårsager både psykiske og fysiske udfordringer. Overvægtige mennesker stigmatiseres og diskrimineres ofte, hvilket resulterer i en række psykiske problemer. for det første følelsen af mindreværd. Fysisk ubehag i form af åndenød, personlig hygiejneproblemer, knæ- og rygsmerter og hudproblemer er velkendte. Overvægt og svær fedme øger også risikoen for alvorlige sygdomme, hvor de fleste sygdomme kan føre til tab af leveår. Større sygdomme omfatter type 2-diabetes, blodpropper, kræft, galdesten, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk og meget mere.
Hvad kan hjælpe?
Hypnose har en bevislig effekt og man kan derfor med fordel benytte sig af hypnoseterapi. Der findes forskellige behandlingtyper inden for hypnose, en af dem er “gastric-band hypnose”. Som er et forløb, strikket sammen til hver enkelt klient. Ved gastric-band, kan man få samme resultat som en maveoperation uden dens bivirkninger. læs mere om gastric-band hypnose og ønsker du yderlig information om hypnoseterapi, kan du finde information på www.j-hypnose.dk