Studier af synovialisbiopsier har ledt til store fremskridt i forståelsen af en række gigtlidelser herunder reumatoid artrit (RA). Der er etableret en studiegruppe under EULAR, EULAR Synovitis Study Group (ESSG), som arbejder med international forskning i synovialisvæv. Sammen har vi i gruppen fornyelig forfattet en ”state of the art” artikel, der netop er publiceret i Nature, omkring hvor forskningen i synovialisvæv står nu. På Reumatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, har vi etableret en metode, beskrevet af Kelly S. et al., til at udtage vævsprøver fra ledslimhinden ultralydsvejledt i reumatologisk ambulatorie under lokalbedøvelse. Biopsierne bruges aktuelt til forskning, men målet er, at analyser på synovialisbiopsier på sigt skal hjælpe klinikeren. Herunder tidligt i sygdomsforløbet ved uddifferentieret atrit, at kunne diagnosticere den bagvedliggende lidelse, herefter at kunne give en præcis prognose (erosiv/forbigående), informere om risici for ekstra-artikulære manifestationer, samt kunne angive bedst mulig behandling til den individuelle patient. Læs hele artiklen

spondylartropati

Man kan selvfølgelig ikke bare gennemføre medicinske forsøg med patienter uden en god grund til at tro, at medicinen vil have en god effekt på den pågældende sygdom. Vi kaster derfor lige et blik på laboratorieforskningen. Hvis man tager nogle levende celler ud af patienter og kommer dem på flaske, er der således selvfølgelig nogle helt andre muligheder sammenlignet med at behandle patienter. Med cellekulturforsøg kan man således helt bivirkningsfrit undersøge en teoretisk mulig effekt af et medicinsk præparat ved en given sygdom. Der er så selvfølgelig den meget store ulempe, at cellerne er taget ud af patienterne og altså deres normale omgivelser. Udfordringen er så at udvælge de rigtige celler og at undersøge dem på den rigtige måde. Der er dog også enkelte fordele udover den bivirkningsfrie forsøgsopsætning. Nemlig at det er muligt at lave meget kontrollerede forhold i sådan en cellekultur-sygdomsmodel. Den eneste forskel mellem to cellekultur-flasker er således,

Highlights fra EULAR

EULAR kongressen 2017 var mangfoldig med deltagelse af omkring 14.000 delegerede sundhedsfaglige, biologer, patientforeninger, patienter med flere. Billedet præget af mange nye og yngre deltagere må tolkes med stor tilfredshed og en stor gave på EULARS 70 års fødselsdag. Omtale af en række nye EULAR rekommandationer er at finde på BestPractice hjemmeside: www.bestprac.dk. Risikoprofiler I forhold til mine indtryk fra EULAR vil jeg sætte fokus på en række områder, herunder afgrænsning ved markører for at afstikke målrettet behandling til patienter, hvor risikoprofiler for comorbiditet er høj, eller hvor behandlingseffekt af et givent medicinsk design afprøves i så tidlig sygdomsfase som muligt.  Det humane genom er centralt både i forhold til en forståelse af, men også i patogenesen for humane sygdomme af såvel inflammatorisk som non-inflammatorisk karakter. En forskergruppe fra Manchester (Smith SL, et al.) fokuserede på identifikation af nye gen-loci i en stor britisk kohorte af børn med juvenil ideopatisk artritis

JAK Inhibitorer til RA-behandling

Reumatoid artrit (RA) er en systemisk autoimmun sygdom associeret med progressiv leddestruktion, signifikant kompromitteret livskvalitet og reduceret middellevetid. Den nuværende behandlingsstrategi ved RA er at påbegynde hurtig behandling med methotrexat og eskalere behandlingsniveauet afhængig af sygdomsaktiviteten. Behandlingsmålet er at opnå hurtig sygdomsremission. Såfremt methotrexat med hurtig dosisøgning til 25 mg har utilstrækkelig effekt, tillægges yderligere csDMARD (conventional syntetic disease-modifying antirheumatic drugs) (methotrexat, salazopyrin, hydroxycloroquin og leflonamid). Såfremt tillæg af yderligere csDMARDs har utilstrækkelig effekt eller ikke tolereres som følge af bivirkninger, anvendes biologisk DMARD (TNF-hæmmere: Adalimumab, certolizumab, eternacept, golimumab, infliximab), abatacept, rituximab, tocilizumab eller biosimilære DMARDs. Læs hele artiklen

Dette års EULAR fandt sted i over 40 graders varme i Madrid. Så der var bestemt ingen undskyldning for ikke at sidde og lade sig informere om, hvad vi har i vente af nye lægemidler inden for de næste ti år – det er derfor interessant, hvad der er i pipelinen for RA-behandling. I det følgende giver jeg et par eksempler (n=10) på, hvad der blev præsenteret af nye data fra Big Pharmas pipeline. Jeg havde ikke mulighed for at deltage i alle sessioner omhandlende RA og behandling. Det er derfor ikke en systematisk gennemgang af alt det præsenterede, men nærmere et indblik i hvad Big Pharma er i gang med at udvikle. Læs hele artiklen

pipeline

Siden de biologiske lægemidler blev godkendt til behandling af reumatoid artrit (RA), har der været fokus på risiko for cancerudvikling hos RA-patienter behandlet med disse lægemidler. Specielt TNF-α hæmmerne har været under loop, da TNF-α cytokinet spiller en vigtig rolle i supression af tumordannelse, og teoretisk set kunne hæmning af cytokinet øge risikoen for cancerudvikling. Tidligere studier har ikke vist ensartede resultater. Dette kunne skyldes, dels at reumatoid artrit-patienter per se har en øget risiko for cancerudvikling i forhold til den generelle befolkning, dels at sygdomsaktivitet – det vil sige inflammation, co-morbiditet og co-medicinering – kan have indflydelse på cancerudviklingen og kan være sværere at justere for i registerbaserede studier. På EULAR 2017 blev der præsenteret to svenske landsdækkende registerbaserede studier, som har undersøgt sammenhæng mellem behandling med biologiske lægemidler og cancerudvikling hos RA-patienter. Læs hele artiklen

#Seneste udgivelse

Reumatologi

Nr. 38 • august 2017
10. Årgang
  • EULAR
  • 2017
  • Madrid