Kufferten er pakket, passene ligger klar og hele familien er forventningsfulde og klar til den længe ventede rejse sydpå. Du har tjekket alle punkter af på listen, men kommer i tanke om, at det måske var en god idé at have en kikkert med på rejsen. Heldigvis har du for noget tid siden købt en god allround kikkert, som hurtigt bliver pakket i kufferten – men det er desværre ikke alle der har en kikkert.
Uanset hvor man rejser hen i verden, er det en rigtig god idé at have en håndkikkert med på turen. Skal du på safari eller bare en uge sydpå med forkælelse og god mad, så kan en håndkikkert komme til sin rette mange gange i løbet af en ferie.
Hvilken håndkikkert skal man vælge til ferien?
Som udgangspunkt skal du vælge en 8x forstørrelse, som er perfekt til at virke som allround kikkert. En 8x forstørrelse har et flot bredt synsfelt og det er derfor nemt for dig at finde det objekt du gerne vil se på. Vil du gerne have objektet lidt tættere på, skal du vælge en 10x forstørrelse, men her får du også et smallere synsfelt og dermed lidt sværere ved at finde netop det objekt du gerne vil se på.
Går du efter en kompakt kikkert som ikke fylder så meget, skal du undersøge markedet for en 25mm eller 32mm kikkert. Her skal du være opmærksom på at lysindfaldet bliver reduceret jo mindre frontlinsediameteren er. Må kikkerten gerne have en stor frontlinsediameter og dermed være god også i skumringen, skal du have en 42mm kikkert.
Hvad kan jeg bruge en håndkikkert til?
Det siger næsten sig selv, at med en kikkert får du mulighed for at se nærmere på dyreliv, natur og bygninger. Køber du en god allround kikkert kan du bruge den til stort set ethvert behov du måtte have på ferien. Derudover er det naturligvis ikke kun på ferien du kan bruge din nye kikkert, når du kommer hjem igen, kan en kikkert være din faste følgesvend på skovturen eller gåturen i skoven. Møder du dyr og fugle er det altid spændende at få dem tættere på og se deres flotte farver og reaktioner.
Når du skal vælge en ny kikkert, er det altid et godt udgangspunkt at købe den et sted hvor du er sikker på at kunne få rådgivning til det rigtige valg. Derudover er det en fordel at have lang fortrydelsesret så du kan nå at prøve din kikkert inden du beslutter dig for om den lever op til dine forventninger.