”Lungefibrose” er den danske, og efterhånden upræcise, betegnelse for de såkaldte idiopatiske interstitielle pneumonier, hvor den hyppigste undertype er idiopatisk pulmonal fibrose (IPF). Fra de første symptomer melder sig, og til patienten henvises til videre udredning, kan der gå op til to år, inden diagnosen IPF stilles. Selvom IPF er en sjælden sygdom med symptomer som åndenød og irritationshoste, der i daglig praksis let kan forveksles med KOL, pneumoni eller hjertesvigt, er det vigtigt at være opmærksom på at stille en korrekt diagnose så hurtigt som muligt. IPF er en progressiv og uhelbredelig sygdom, der manifesterer sig ved, at alveolevævet erstattes med bindevæv (”fibrose”), som således medfører en mortalitet, der langt overstiger de fleste cancersygdommes med en gennemsnitsoverlevelse på to-syv år fra diagnosetidspunktet. Nyere antifibrosebehandlinger har vist sig effektive ved at kunne reducere sygdomsudviklingen, nedsætte lungefunktionstabet samt øge tiden imellem IPF-relaterede indlæggelser, alt sammen faktorer medførende en forbedret overlevelse. Dette understreger

Kol Vejledning

Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) udgav i november 2017 en opdateret KOL-vejledning. Forrige opdatering udkom i 2012, og siden har meget ændret sig, hvilket også er til at få øje på, da den nye udgave er ændret i væsentlig grad i forhold til indhold og fokus. Formålet med vejledningen har primært været at skabe et overskueligt og lettilgængeligt opslagsværk om KOL-patienter, som er tilpasset danske forhold og den nyeste viden på området. Helt centralt i ændringerne er en nytænkning af den farmakologiske behandling af KOL i stabil fase, som derfor vil være omdrejningspunktet for denne artikel. Grundstenene i KOL-behandlingen fremgår af fakta-boksen, men vil i øvrigt ikke blive berørt yderligere. Det samme gør sig gældende for andre, behandlings- og eventuelt udredningskrævende symptomer end åndenød – såsom (produktiv) hoste og lungeinfektioner. Læs hele artiklen

Viden om patienters ønsker for dødssted er vigtigt for at kunne yde optimal palliation. Tidligere studier omhandlende ønsker for den sidste tid er primært baseret på patienter med kræft, og viste at langt de fleste ønsker at være hjemme. Disse ønsker afspejler nødvendigvis ikke patienter med alvorlig non-malign sygdom som hjerte- og lungesygdomme. Tidligere forskning viser, at patienter med non-maligne sygdomme har dårligere viden om deres sygdom, har færre dokumenterede ønsker for den sidste tid samt dårligere adgang til støttende og pallierende pleje og behandling end patienter med kræft. De sundhedsprofessionelle kan have tendens til at afstå fra at initiere samtaler om disse emner, da de enten mangler viden om, hvor betydningsfulde samtalerne er for patienterne, eller fordi de tror, at disse emner er angstprovokerende for patienterne eller ubehagelige for de sundhedsprofessionelle selv. Endvidere kan patienter med non-maligne sygdomme have et højere niveau af angst, som kan afholde dem fra at deltage i

ønsker For Dødssted

MEST SETE MEDtalks

Valg af behandling når patienten har type 2-diabetes og hjertesygdom   Se hele webinar

Valg af behandling når patienten har type 2-diabetes og hjertesygdom

<img width="600" height="360" src="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-600x360.jpg" class="attachment-category_newDes_thumb_1 size-category_newDes_thumb_1 wp-post-image" alt="" srcset="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-600x360.jpg 600w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-300x179.jpg 300w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-768x459.jpg 768w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-1024x612.jpg 1024w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-360x215.jpg 360w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2.jpg 1200w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" />
Valg af behandling når patienten har type 2-diabetes og hjertesygdom&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/valg-af-behandling-naar-patienten-har-type-2-diabetes-og-hjertesygdom/'>Se hele webinar
KOL-vejledning

I den nye KOL-vejledning fra Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) – der kun foreligger på internettet – er der medtaget nye emner: Initial spirometri, astma KOL overlaps syndrom (ACOS), palliativ behandling, afklarende samtaler hos kommunen, hjælp til begrænsninger i dagligdagen, flyrejser og vejledning til sexlivet – se www.dsam.dk  under vejledninger I den nye vejledning er klassifikationen ændret, og afsnit om medicinsk behandling i stabil fase og ved exacerbation samt pneumokokvaccination er uddybet. Initial spirometri Der skal udføres en initial spirometri uden brug af beta-stimulator for patienter, rygere og ikke-rygere >35 år, med symptomer. For at fange mulige KOL-patienter sættes grænsen for FEV1/FVC ved <75% forudsat, at FEV1 <80% af forventet værdi. Grænserne er valgt, fordi asymptomatiske personer med FEV1>80% af forventet værdi og FEV1/FVC >0,75 med meget stor sandsynlighed ikke har KOL. Læs hele artiklen

I det grønlandske sundhedsvæsen er målet at kunne yde ens sundhedsydelser til alle. Som i andre arktiske lande udfordres dette af en lille population (ca.56.000), som bor i tyndt befolkede områder med store afstande. Tidligere forskning har vist, at behovet for kulturforståelse og udvikling af lokal kapacitet er afgørende, når nye teknologiske løsninger introduceres i de arktiske sundhedsvæsener. Telemedicin i Grønland er  blevet anvendt siden begyndelsen af 1990’erne, og siden sundhedsreformen i 2011 har der været øget fokus på brugen af teknologi for at sikre, at alle regioner kan tilbyde sundhedsydelser uanset bopæl. Den telemedicinske løsning ”Pipaluk” I 2008 blev den telemedicinske store-and-forward løsning ”Pipaluk” installeret i 70 grønlandske byer og bygder. Pipaluk har til formål at skabe muligheder for bedre adgang til lægefaglige og sundhedsfaglige konsultationer ved videokonference på grund af de store afstande til lægeklinikker og sygehuse i Grønland.  Med Pipaluk er det muligt at foretage diverse målinger af

Telemedicin i Grønland – borgernes perspektiv

Atrieflimren repræsenterer den hyppigste hjertearytmi set i almen praksis. Det rammer ca. 1-2% af den vestlige befolkning og er en af de få store hjertesygdomme med stigende forekomst. Atrieflimren er forbundet med forøget risiko for dødsfald, slagtilfælde, hjertesvigt og en lavere livskvalitet. Flere undersøgelser har vist, at akut mentalt stress er forbundet med hjerte-kar-sygdom, herunder øget risiko for myokardieinfarkt og pludselig hjertedød. Vi har på Institut for Folkesundhed Aarhus tidligere publiceret en undersøgelse, der viste en øget risiko for atrieflimren kort efter tabet af en ægtefælle, en ekstremt stressende livsbegivenhed. Forskellige underliggende mekanismer kunne forklare denne sammenhæng, for eksempel negativ parasympatisk modulation, overdreven sympatisk aktivitet og forhøjede niveauer af proinflammatoriske cytokiner. Det er dog fortsat uklart, om associationen også gælder for mere almindelige, men mindre alvorlige typer af mentalt stress. Læs hele artiklen

Kommende MEDtalkKommende MEDtalk

Vi anbefaler

Vi anbefaler

Diabetisk nyresygdom og mikroalbuminuri – Screening...

Speaker: Søren Tang Knudsen

Spilletid: 7:34

Valg af diabetes behandling

Speaker: Søren Tang Knudsen

Spilletid: 08:17

Motivation til vægttab

Speaker: Pia Müller

Spilletid: 5:49

#Seneste udgivelse

Sygeplejersken i almen praksis

NR. 22 • november 2017
6. Årgång
  • Vaccination
  • Lungebetændelse
  • Psoriasis
#

Sygeplejersken

Hannah Mønsted Skriver

Hannah Mønsted Skriver
konsultationssygeplejerske

Heidi Spillemose

Heidi Spillemose
konsultationssygeplejerske

Karina Rosenwanger

Karina Rosenwanger
konsultationssygeplejerske