Hypertension er associeret med remodellering af resistenskar, karakteriseret ved en øget media-til-lumen ratio, i både mennesker og dyremodeller anvendt i eksperimentelle hypertensionsstudier. Remodelleringen af arterievæggen er associeret med en signifikant øget stivhed af karvæggen samt en øget kardiovaskulær risiko for patienterne. Nogle typer farmakoterapi kan imødegå remodelleringen, mens andre, på trods af en normalisering af patienternes blodtryk, ikke påvirker remodelleringen i gavnlig retning. Under remodelleringsprocessen sker der ændringer i karvæggens sammensætning, herunder ændret indhold og distribution af elastin og kollagen. I vores nyeste studie har vi kortlagt, hvilken betydning mikrostrukturen af elastin og kollagen har for karvæggens mekaniske egenskaber. Læs hele artiklen

Dagsinkontinens

Daginkontinens hos børn er stadig en tabubelagt lidelse med følelser af skam og skyld hos både forældre og børn. Lidelsen betragtes som benign, men er psykologisk malign og giver anledning til stor psykisk belastning og lavt selvværd hos denne gruppe af børn. I de tilfælde hvor behandlingen er succesful, medfører den reetablering af et normalt selvværd, og ikke mindst af den grund er effektiv behandling vigtig. Definitorisk lider børn af daginkontinens, hvis de er ældre end fem år og har ufrivillig vandladning i dagtimerne, uden en tilgrundliggende anatomisk og/eller neurologisk årsag. Lidelsen skyldes oftest en overaktiv blære, som kendetegnes ved, at der går meget kort tid, fra tissetrangen melder sig, til blæren begynder at tømme sig (urge). Læs hele artiklen

Gennem de seneste årtier har studier gentagne gange associeret depression med inflammatoriske tilstande, og i hvert fald en subgruppe af patienter med depression synes at have et aktivt inflammatorisk respons. Denne subgruppe kunne være kendetegnet ved større sværhedsgrad af de såkaldte neurovegetative symptomer, det vil sige appetit-, søvn- og vægtændringer samt koncentrationsbesvær. Baseret på disse fund har randomiserede kliniske studier fundet, at anti-inflammatoriske lægemidler, såsom NSAIDs eller cytokin-hæmmere, har antidepressive effekter. Dette er interessante fund set ud fra det perspektiv, at man håber på at kunne skræddersy den antidepressive behandling mere til den enkelte patient. Dog er ulempen med disse medikamenter en øget risiko for bivirkninger. Statiner er hyppigt anvendte lægemidler med en god bivirkningsprofil og anti-inflammatoriske effekter, hvorfor de er blevet undersøgt for deres antidepressive potentiale. Denne artikel ønsker at give et overblik over statiners anti-inflammatoriske egenskaber og de dermed forbundne potentielle antidepressive behandlingseffekter. Læs hele artiklen

Statiner

MEST SETE MEDtalks

Valg af behandling når patienten har type 2-diabetes og hjertesygdom   Se hele webinar

Valg af behandling når patienten har type 2-diabetes og hjertesygdom

<img width="600" height="360" src="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-600x360.jpg" class="attachment-category_newDes_thumb_1 size-category_newDes_thumb_1 wp-post-image" alt="" srcset="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-600x360.jpg 600w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-300x179.jpg 300w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-768x459.jpg 768w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-1024x612.jpg 1024w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-360x215.jpg 360w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2.jpg 1200w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" />
Valg af behandling når patienten har type 2-diabetes og hjertesygdom&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/valg-af-behandling-naar-patienten-har-type-2-diabetes-og-hjertesygdom/'>Se hele webinar
Residualsymptomer

Forekomst og fortsat behandling af residualsymptomer ved depression har stor betydning i forhold til risikoen for tilbagefald (eng. relapse). Denne artikel vil omhandle monitorering af depressionen, når bedringen indtræffer – helt eller delvist. Målet for behandling er i første omgang remission – en helt eller næsten asymptomatisk tilstand, hvor patienten overordnet synes at have det meget bedre. Rent psykometrisk måles remission som en symptomscore under den kliniske grænse for depression i to måneder (for eksempel på Hamilton-D17 <7 point eller Hamilton-D6 <5 point). Begrebet respons, som ofte nævnes i videnskabelig litteratur, er defineret som mindst 50% fald i de depressive symptomer målt på en given skala. Begrebet recovery er typisk defineret som seks måneder i remission. Genkomst af depression herefter er en ny episode. Ved påbegyndelse af en virksom behandling ses omkring halvdelen af den observerede symptomreduktion inden for de første to til tre uger, og resten følger uge for uge.

Angst hos unge er et almindeligt og belastende problem i Danmark. Det er et tiltagende problem på trods af, at livet på mange måder er blevet bedre og sikrere. Angstsymptomer er belastende for barnet og den unge selv og for deres familier, men det er også alvorligt, fordi det forudsiger både angst og andre psykiske problemer senere i livet. Det gode er, at det er muligt at behandle angst relativt effektivt især med kognitiv terapi. For tidligt fødte børn har risiko for at pådrage sig hjerneskade før, under eller efter fødslen, og tidligt fødte børn har øget risiko for senfølger i form af spastisk lammelse, indlæringsvanskeligheder, og syns- eller hørenedsættelse. Udenlandske efterunderundersøgelser har også vist øget risiko for angstsymptomer. Læs hele artiklen

Angst Hos Unge

I dag erkendes depression som en af hovedårsagerne til lavere livskvalitet og produktivitet på verdensplan. Diagnostisering af sygdommen er interviewbaseret, idet der hidtil ikke er identificeret sikre biomarkører for sygdommen. Den meget individuelle, og ofte modsatrettede, natur af depressionssymptomer vanskeliggør diagnostiseringen, hvilket også gør det nærliggende at antage, at der findes forskellige subtyper af depression med hver sin underliggende psykopatologi. I studier af, hvordan depression påvirker hjernen, benyttes både donerede hjerner fra deprimerede patienter og dyremodeller for depression. Man har således for nylig påvist konsekvent dendritisk atrofi i hippokampus og præfrontal kortex, mens amygdalaudviste dendritiskhypertrofi. Udover neuronal plasticitet observeres også en vis grad af neuroinflammation konsekvent i hjerner fra afdøde patienter. Læs hele artiklen

Lyn Quiz

Kommende MEDtalkKommende MEDtalk

Maj 23, 2018 12:05

Nye forenklede retningslinjer for KOL-behandling

Nina Godtfredsen I Almen praksis, Sygeplejersken

TILMELD DIG HER
Vi anbefaler

Vi anbefaler

Myelomatose – en sygdom der let...

Speaker: Bibi Moe

Spilletid: 6:40

Forekomst og behandling af kardiovaskulær sygdom...

Speaker: Jørgen Rungby

Spilletid: 20:50

Diabetisk nyresygdom og mikroalbuminuri – Screening...

Speaker: Søren Tang Knudsen

Spilletid: 7:34

#Seneste udgivelse

Sygeplejersken i almen praksis

Nr. 23 • februar 2018
7. Årgång
  • KOL
  • Type 2-diabetes
  • AK-behandling
#

Sygeplejersken

Hannah Mønsted Skriver

Hannah Mønsted Skriver
konsultationssygeplejerske

Heidi Spillemose

Heidi Spillemose
konsultationssygeplejerske

Karina Rosenwanger

Karina Rosenwanger
konsultationssygeplejerske