Billeddiagnostik indebærer mange fordele, hvor det besnærende ved at ”se ind” fænger inden for næsten alle områder af blandt andet reumatologien.  Inden for de degenerative sygdomme er der stor tillid til røntgenundersøgelserne, som er den absolut centrale, diagnostiske undersøgelse ved for eksempel artrose i knæ og hofter, men samtidig må vi erkende, at de kliniske fund ikke passer særlig godt med billederne, og behandlinger, som intet ændrer ved billederne, kan have stor klinisk effekt. Pengene passer med andre ord ikke. Udredningen af scolioser er i fokus i dette nummer af BestPractice. Her er røntgenundersøgelser mere problematiske, især gentagne optagelser i barnealderen, og alene mistanken om en teratogen komplikation, som beskrevet af Ane Simony i dette nummer, må føre til en tilbageholdende politik i forhold til den form for opfølgning. På området, artrit, har vi i en menneskealder opfattet røntgenundersøgelser af hænder og fødder som en absolut nødvendig årlig tilbagevendende begivenhed.

Sklerodermi

Systemisk sklerose eller sklerodermi, er en velkendt sjælden og alvorlig bindevævssygdom karakteriseret ved defekter i både vaskulære, immunologiske og fibrotiske pathways. Det første overbevisende rapporterede tilfælde er beskrevet i 1753, men sygdommen blev først klassificeret nærmere midt i sidste århundrede, og det er først i 1980, at de første klassifikationskriterier til forskningsmæssig anvendelse fandt internationalt indpas. Valide klassifikationskriterier er essentielle i epidemiologiske og kliniske studier, da fejlklassifikation kan medføre insufficiente og mangelfulde patientpopulationer med væsentlige fejlslutninger til følge. Sygdommens sjældenhed og heterogenitet har vanskeliggjort dens karakterisering, og det er først de senere årtier, man er nået hen imod en mere homogen sygdomsdefinition til klinisk og forskningsmæssig anvendelse. I 1988 blev sygdommen yderligere opdelt i to hovedformer, limiteret (lcSSC) og diffus systemisk sklerodermi (dcSSc), og i 2001 medførte indførslen af kapillaroskopien og autoserologiske associationer også mulighed for at klassificere tidlige stadier af sygdommen. Læs hele artiklen

Flere humane herpesviraer (HHVer) har længe været mistænkt som miljømæssige bidragsydere til udvikling og/eller forværring af den kroniske autoimmune sygdom, systemisk lupus erythematosus (SLE). En mistanke og mulig forbindelse, der overfladisk set fremstår intuitiv, men samtidig dækker over en dyb kompleksitet og fortsat uafklarethed. Her beror det intuitive sig specielt på viraernes livslange infektion, latente ’livsførelse’ og periodiske reaktivering. Alle egenskaber som klinger harmonisk med en skiftevis symptomfri og opblussende fase, kendetegnende for mange SLE-patienters sygdomsforløb. Yderligere relevant i konteksten er den ofte svært forhøjede koncentration/aktivitet af anti-virale faktorer. Særligt af type I interferonet, interferon (IFN)-α, der menes at spille en central patogen rolle, og udviser en korrelativ sammenhæng med sygdomsgraden. Læs hele artiklen

SLE
idiopatisk skoliose

Adolescent idiopatisk skoliose (AIS) er en pludselig opstået deformitet i rygsøjlen, som opstår blandt unge drenge og piger i forbindelse med deres vækstspurt i teenageårene, og medfører en rotation af ryghvirvlerne i forhold til hinanden. Sygdommen udvikler sig gradvist, mens ryggen når sin sluthøjde og medfører en krumning af rygsøjlen, som er C eller et S i frontalplanet. Den gradvise rotatoriske forskydning af ryghvirvlerne medfører ligeledes en rotation af torso, hvorfor der opstår skulder og flanke asymmetri, hvilket oftest fører til diagnosticering af tilstanden. Årsagen til denne vækstforstyrrelse i ryggen er forsat ukendt, men flere studier tyder på et genetisk bidrag til udviklingen af sygdommen, ligesom arvelighed er rapporteret. Incidencen af AIS er 1-2% i Norden, hvoraf kun ca. 10% kræver behandling. Patienter, der mistænkes for at have en asymmetrisk ryg, sendes ofte til røntgenundersøgelser allerede i børnealderen, og såfremt man finder skoliose, der kræver behandling eller observation, gentages røntgenbillederne oftest med seks

Septisk artritis (SA) også kaldet bakteriel artritis, er en alvorlig tilstand forbundet med betydelig risiko for irreversibel ledskade og mortalitet. Patienter med SA kan være vanskelige at diagnosticere korrekt, da akut/subakut opstået ledhævelse kan have mange forskellige årsager, og da symptomer såsom smerter, feber og bevægeindskrænkning ikke er specifikke for SA. Endvidere kan C-reaktiv protein (CRP) og leukocyttallet være normalt ved præsentationen af SA, ligesom op til 50% af patienterne med bakteriel ledinfektion har en temperatur under 38 °C. Flere andre faktorer kan også vanskeliggøre at stille diagnosen SA. Særligt tilfælde hvor man ikke kan identificere mikrobiologiske agens i leddet, dette ses for eksempel hyppigt, hvis patienten har fået antibiotika inden udtagning af ledvæske til mikrobiologisk diagnostik, eller i tilfælde hvor en anden inflammatorisk ledsygdom, såsom urinsyregigt, kan resultere i ”skyet” ledvæske, og diagnosen derved forsinkes. Endelig må man også huske på, at et ”sygt led”, eksempelvis svær artrose, øger risikoen for SA,

antibiotika- recept

Studier af synovialisbiopsier har ledt til store fremskridt i forståelsen af en række gigtlidelser herunder reumatoid artrit (RA). Der er etableret en studiegruppe under EULAR, EULAR Synovitis Study Group (ESSG), som arbejder med international forskning i synovialisvæv. Sammen har vi i gruppen fornyelig forfattet en ”state of the art” artikel, der netop er publiceret i Nature, omkring hvor forskningen i synovialisvæv står nu. På Reumatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, har vi etableret en metode, beskrevet af Kelly S. et al., til at udtage vævsprøver fra ledslimhinden ultralydsvejledt i reumatologisk ambulatorie under lokalbedøvelse. Biopsierne bruges aktuelt til forskning, men målet er, at analyser på synovialisbiopsier på sigt skal hjælpe klinikeren. Herunder tidligt i sygdomsforløbet ved uddifferentieret atrit, at kunne diagnosticere den bagvedliggende lidelse, herefter at kunne give en præcis prognose (erosiv/forbigående), informere om risici for ekstra-artikulære manifestationer, samt kunne angive bedst mulig behandling til den individuelle patient. Læs hele artiklen

#Seneste udgivelse

Reumatologi

Nr. 39 • november 2017
10. Årgang
  • Modic forandringer
  • Sklerodermi
  • septisk artritis
Vi anbefaler

Vi anbefaler

The importance of early diagnosis and...

Speaker: Tore Kvien & Gerd Burmester

Spilletid: 21:07

Ny tabletbehandling til reumatoid artrit

Speaker: Tore Kvien

Spilletid: 12:58

eular 2017

#

Reumatologi

Bente Danneskiold-Samsøe

Bente Danneskiold-Samsøe
overlæge, dr.med., professor

Henning Bliddal

Henning Bliddal
institutchef, professor, dr.med.

Henrik Nielsen

Henrik Nielsen
dr.med., speciallæge i reumatologi og intern medicin

Berit Schiøttz-Christensen

Berit Schiøttz-Christensen
professor,
Rygcenter Syddanmark