Man kan selvfølgelig ikke bare gennemføre medicinske forsøg med patienter uden en god grund til at tro, at medicinen vil have en god effekt på den pågældende sygdom. Vi kaster derfor lige et blik på laboratorieforskningen. Hvis man tager nogle levende celler ud af patienter og kommer dem på flaske, er der således selvfølgelig nogle helt andre muligheder sammenlignet med at behandle patienter. Med cellekulturforsøg kan man således helt bivirkningsfrit undersøge en teoretisk mulig effekt af et medicinsk præparat ved en given sygdom. Der er så selvfølgelig den meget store ulempe, at cellerne er taget ud af patienterne og altså deres normale omgivelser. Udfordringen er så at udvælge de rigtige celler og at undersøge dem på den rigtige måde. Der er dog også enkelte fordele udover den bivirkningsfrie forsøgsopsætning. Nemlig at det er muligt at lave meget kontrollerede forhold i sådan en cellekultur-sygdomsmodel. Den eneste forskel mellem to cellekultur-flasker er således,

Highlights fra EULAR

EULAR kongressen 2017 var mangfoldig med deltagelse af omkring 14.000 delegerede sundhedsfaglige, biologer, patientforeninger, patienter med flere. Billedet præget af mange nye og yngre deltagere må tolkes med stor tilfredshed og en stor gave på EULARS 70 års fødselsdag. Omtale af en række nye EULAR rekommandationer er at finde på BestPractice hjemmeside: www.bestprac.dk. Risikoprofiler I forhold til mine indtryk fra EULAR vil jeg sætte fokus på en række områder, herunder afgrænsning ved markører for at afstikke målrettet behandling til patienter, hvor risikoprofiler for comorbiditet er høj, eller hvor behandlingseffekt af et givent medicinsk design afprøves i så tidlig sygdomsfase som muligt.  Det humane genom er centralt både i forhold til en forståelse af, men også i patogenesen for humane sygdomme af såvel inflammatorisk som non-inflammatorisk karakter. En forskergruppe fra Manchester (Smith SL, et al.) fokuserede på identifikation af nye gen-loci i en stor britisk kohorte af børn med juvenil ideopatisk artritis

JAK Inhibitorer til RA-behandling

Reumatoid artrit (RA) er en systemisk autoimmun sygdom associeret med progressiv leddestruktion, signifikant kompromitteret livskvalitet og reduceret middellevetid. Den nuværende behandlingsstrategi ved RA er at påbegynde hurtig behandling med methotrexat og eskalere behandlingsniveauet afhængig af sygdomsaktiviteten. Behandlingsmålet er at opnå hurtig sygdomsremission. Såfremt methotrexat med hurtig dosisøgning til 25 mg har utilstrækkelig effekt, tillægges yderligere csDMARD (conventional syntetic disease-modifying antirheumatic drugs) (methotrexat, salazopyrin, hydroxycloroquin og leflonamid). Såfremt tillæg af yderligere csDMARDs har utilstrækkelig effekt eller ikke tolereres som følge af bivirkninger, anvendes biologisk DMARD (TNF-hæmmere: Adalimumab, certolizumab, eternacept, golimumab, infliximab), abatacept, rituximab, tocilizumab eller biosimilære DMARDs. Læs hele artiklen

JAK Inhibitorer
pipeline

Dette års EULAR fandt sted i over 40 graders varme i Madrid. Så der var bestemt ingen undskyldning for ikke at sidde og lade sig informere om, hvad vi har i vente af nye lægemidler inden for de næste ti år – det er derfor interessant, hvad der er i pipelinen for RA-behandling. I det følgende giver jeg et par eksempler (n=10) på, hvad der blev præsenteret af nye data fra Big Pharmas pipeline. Jeg havde ikke mulighed for at deltage i alle sessioner omhandlende RA og behandling. Det er derfor ikke en systematisk gennemgang af alt det præsenterede, men nærmere et indblik i hvad Big Pharma er i gang med at udvikle. Læs hele artiklen

Siden de biologiske lægemidler blev godkendt til behandling af reumatoid artrit (RA), har der været fokus på risiko for cancerudvikling hos RA-patienter behandlet med disse lægemidler. Specielt TNF-α hæmmerne har været under loop, da TNF-α cytokinet spiller en vigtig rolle i supression af tumordannelse, og teoretisk set kunne hæmning af cytokinet øge risikoen for cancerudvikling. Tidligere studier har ikke vist ensartede resultater. Dette kunne skyldes, dels at reumatoid artrit-patienter per se har en øget risiko for cancerudvikling i forhold til den generelle befolkning, dels at sygdomsaktivitet – det vil sige inflammation, co-morbiditet og co-medicinering – kan have indflydelse på cancerudviklingen og kan være sværere at justere for i registerbaserede studier. På EULAR 2017 blev der præsenteret to svenske landsdækkende registerbaserede studier, som har undersøgt sammenhæng mellem behandling med biologiske lægemidler og cancerudvikling hos RA-patienter. Læs hele artiklen

RA

Den europæiske reumatologi-kongres (EULAR) blev i 2017 afholdt i en af de bedre kongresbyer: Madrid – ikke noget dårligt sted at blive sendt på ”efteruddannelse” i reumatologi. Reumatologer (og medløbere som undertegnede) har i dag kun ringe adgang til efteruddannelse og faglig opdatering finansieret af vores arbejdsgivere – regionerne. Hvis der var muligheder i dette regi, ville de fleste reumatologiske kollegaer sandsynligvis benytte sig heraf i stedet for at tage imod rejseinvitationer fra medicinalindustrien. Gennem de seneste snart 20 år har debatten omkring de ”targeterede behandlinger” i reumatologien, med få undtagelser, taget udgangspunkt i behandling af reumatoid arthritis (RA). Som bekendt karakteriseres RA ved polyartritis involverende især små led i flere ledområder, symmetrisk ledaffektion, morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Som mulig konsekvens af den inflammatoriske sygdom følger radiologiske forandringer. Ønsket om at fremstille lægemidler, der kan forhindre disse forandringer, har blandt fagfolk været det førende

#Seneste udgivelse

Reumatologi

Nr. 38 • august 2017
10. Årgang
  • EULAR
  • 2017
  • Madrid
Vi anbefaler

Vi anbefaler

Ny tabletbehandling til reumatoid artrit

Speaker: Tore Kvien

Spilletid: 12:58

eular 2017

#

Reumatologi

Bente Danneskiold-Samsøe

Bente Danneskiold-Samsøe
overlæge, dr.med., professor

Henning Bliddal

Henning Bliddal
institutchef, professor, dr.med.

Henrik Nielsen

Henrik Nielsen
dr.med., speciallæge i reumatologi og intern medicin

Berit Schiøttz-Christensen

Berit Schiøttz-Christensen
professor,
Rygcenter Syddanmark