Bipolar lidelse (depression og mani) er blandt de fem førende årsager til sygdomsbelastning på verdensplan. I Danmark skønnes 40.000-80.000 at lide af sygdommen, som har udtalte personlige og samfundsmæssige konsekvenser grundet nedsat evne til at organisere og planlægge hverdagen, passe uddannelse og arbejde samt at indgå i sociale sammenhænge. Bipolar lidelse er således forbundet med forringet livskvalitet og funktionsduelighed samt øget risiko for selvmord. Foruden depressions- og manisymptomer ledsages lidelsen hyppigt af koncentrations- og hukommelsesbesvær. Disse kognitive vanskeligheder varer ofte ved i klinisk remission, når patienten har få aktuelle symptomer på depression eller mani. Kognitive vanskeligheder kan forårsage, at patienten fastholdes i en negativ spiral præget af selvbebrejdelse, stress og social isolation, der kan medvirke til nye sygdoms episoder. Kognitive vanskeligheder er således forbundet med en ringere prognose og et længere sygdomsforløb. De har desuden direkte negativ indvirkning på beskæftigelsessituationen qua nedsat arbejdsevne og øget sygefravær, som udgør den største samfundsøkonomiske omkostning ved bipolar lidelse.

ADHD

Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) er en sygdom, der typisk viser sig i barndommen, og som for ca. 80% fortsætter i voksenlivet med en estimeret global prævalens på 4,4%. Sygdommen påvirker eksekutivfunktionerne, hvilket typisk medfører indlæringsvanskeligheder, glemsomhed, vanskeligheder med at fastholde opmærksomhed og følge instrukser. ADHD-symptomer påvirker den enkeltes dagligliv både socialt samt uddannelses- og arbejdsmæssigt. Det er da også velkendt, at voksne med ADHD i varierende grad har vanskeligheder i forhold til målrettet adfærd, opmærksomhedskontrol, tidsstyring og i forhold til at organisere og udføre opgaver. Forskningen har hovedsagelig fokuseret på negative effekter af ADHD, sandsynligvis fordi impulsivitet, hyperaktivitet og lav frustrationstærskel kan gøre livet vanskeligt. Læs hele artiklen

Traumatisk hjerneskade er en hyppig årsag til erhvervet handicap og dødelighed blandt børn og unge på verdensplan og anses som et stort problem for folkesundheden i Danmark. Forskere identificerer problematikker relateret til tab af og rekonstruktion af personlig identitet, tab af kontrol over egen krop, emotionelle følgelidelser og tab af og rekonstruktion som dybt problematiske efter traumatisk hjerneskade. Nyere forskning viser imidlertid, at særligt psykosociale aspekter overses i rehabiliteringspraksis til fordel for den fysiske og til dels den kognitive genoptræning. Dette til trods for, at der er bred enighed om, at personlige begrænsninger er mere afgørende for emotionelle, sociale og adfærdsmæssige forstyrrelser, end kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Som en konsekvens heraf vil de sociale behov, herunder kontakt til venner og deltagelse i dagligdags-, samt fritidsaktiviteter med videre være familiens ansvar, så snart rehabiliteringen er gennemført. Læs hele artiklen

psykisk sundhed
skizofreni

Skizofreni rammer ca. 0,5% af baggrundsbefolkningen, hvoraf de fleste patienter har et kronisk forløb, da næsten 10% er institutionaliserede og 90% er førtidspensionerede. Klinisk er skizofreni karakteriseret ved kognitiv dysfunktion (perception, hukommelse, tænkning), positive symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger) og negative symptomer (initiativløshed, social isolation). Grundet antipsykotikas relative gunstige effekt på positive symptomer har der været mest fokus på behandling af skizofreniens positive symptomer. Hvor positive symptomer ofte er episodiske, er de negative symptomer og kognitive dysfunktioner mere kroniske og invaliderende for patienten. Desværre er behandlingsmulighederne for disse domæner langt mere begrænsede. Centralstimulantia og skizofreni Hidtil har ganske få kliniske studier undersøgt centralstimulantias effekt hos patienter med skizofreni. Generelt fandt disse studier, at centralstimulantia har en lille effekt på negative symptomer uden forværring af positive symptomer. Desværre er der tale om mindre studier med kort opfølgningstid, og der blev anvendt forskellige effektmål til at estimere effekten af centralstimulantia, hvilket har gjort det vanskeligt at drage

Multipel sklerose (MS) er en kronisk neurologisk lidelse, som påvirker det centrale nervesystem (CNS). På verdensplan er ca. 2,3 millioner ramt af MS. I Danmark er der 14.000 patienter med en MS diagnose, og vi får omkring 700 nye tilfælde om året. En dansk undersøgelse fandt, at prævalensen af MS er øget i perioden 1950-2005, fra 58,8 til 154,5 pr. 100,000 indbyggere. Ratioen mellem kvinder og mænd er øget fra 1,31 i 1950 til 2,02 i 2005. MS er forbundet med en øget risiko for udvikling af psykisk komorbiditet, særligt depression og angst, samt en øget selvmordsrisiko. Psykisk komorbiditet hos en skeroseramt vil føre til lavere livskvalitet og nedsat behandlingscompliance af selve MS-sygdommen. Læs hele artiklen

Depression

Der er fokus på forbruget af antipsykotika blandt personer med demens, hvor ca. 20% behandles med antipsykotisk medicin. Der er betydelige geografiske forskelle på forbruget i Danmark. Regeringen har i den nationale handlingsplan for demens et mål om, at forbruget af antipsykotisk medicin blandt personer med demens reduceres med 50% frem mod 2025. Psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser ved demens I sygdomsforløbet af en demenssygdom er der ofte uanset den tilgrundliggende demenssygdom neuropsykiatriske symptomer, der i den internationale litteratur kaldes ”Behavioural and psychological signs and symptoms of demens” (BPSD). BPSD omfatter psykiske symptomer som apati, depression, angst, vrangforestillinger, hallucinationer og eufori samt adfærdsforstyrrelser omfattende verbal og/eller fysisk aggression, irritabilitet, motorisk uro (agitation), hæmningsløshed samt ændret søvn og appetit. Læs hele artiklen

#Seneste udgivelse

Psykiatri / Neurologi

Nr. 38 • sep 2017
10. Årgang
  • Multipel sklerose
  • ADHD
  • Akut apopleksi
#

Psykiatri

Birte Glenthøj

Birte Glenthøj
professor, overlæge, dr.med.

Per Hove Thomsen

Per Hove Thomsen
professor, overlæge, dr.med

Raben Rosenberg

Raben Rosenberg
klinikchef, professor, dr.med.