Hvad udløser egentlig psykiske lidelser? Dette er naturligvis vanskeligt at svare på, men forskningen tyder på, at kimen til nogle psykiske lidelser, som for eksempel skizofreni, depression, autisme og ADHD muligvis grundlægges allerede i fostertilstanden. Teorien om, at prænatale eksponeringer kan forårsage psykiske forstyrrelser rækker mere end 200 år tilbage, hvor læger for første gang fremsatte hypotesen om, at influenza under graviditeten kan øge barnets risiko for senere at udvikle skizofreni. Denne sammenhæng er sidenhen blevet undersøgt i adskillige studier, og mulig sammenhæng mellem andre infektioner og psykiske lidelser er ligeledes løbende kommet under forskernes bevågenhed. Fælles for hypoteserne omkring infektioners indvirkning på udviklingen af psykiske lidelser er dog, at der ikke eksisterer konsensus, om hvorvidt de repræsenterer faktiske årsagssammenhænge og i så fald hvilke biologiske mekanismer, der ligger bag. Kan feber og infektioner i graviditeten forårsage ADHD hos barnet? Med vores studie ønsker vi at kigge på sammenhængen mellem feber og infektioner i graviditeten og risikoen for forskellige neuroudviklingsforstyrrelser hos barnet. Denne artikel er baseret på den første ud af tre undersøgelser, hvor der fokuseres på om forekomsten af ADHD blandt børn i fødselskohorten ”Bedre Sundhed i Generationer” (tidligere ”Bedre Sundhed for Mor og Barn”), er relateret til moderens eksponering for feber og infektioner under graviditeten. Læs hele artiklen

depression

Det er velkendt i litteraturen, at der er en vis grad af komorbiditet mellem depression og kognition. Derimod er der ikke klarhed over, hvad den underliggende årsag er hertil. Blandt de mulige forklaringer er: • Der er en direkte årsagssammenhæng, det vil sige depression medfører fald i kognitiv formåen eller vice versa. • Depression nedsætter tærsklen for demens. • Depression er et tidligt tegn på demens. • Der er fælles baggrund, herunder at der findes gener, der på én gang har indflydelse (såkaldt pleiotropi) på både den kognitive formåen og modtagelighed for udvikling af depression. Nyere meta-analyser og reviews af longitudinelle studier konkluderer, at depressive symptomer kan prædiktere både et fremtidigt kognitivt fald og klinisk demens. De fleste studier har dog ikke testet den modsatte hypotese. Gentagne målinger over tid kan bidrage til at kortlægge hvilke mekanismer, der spiller ind, og inddragelse af tvillinger kan bidrage med information, om i

Overdødelighed hos patienter med skizofreni er velkendt og er fortsat én af de væsentligste sundhedsfaglige udfordringer i behandlingen af disse patienter. Den præmature død skyldes primært død af naturlige årsager, særligt hjerte-kar-sygdomme (metabolisk syndrom). Metabolisk syndrom, defineret som forøget taljemål, forøget blodtryk og forstyrrelser i fedt- og sukkerstofskiftet giver signifikant højere risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Det er derfor klinisk relevant at monitorere og evaluere forekomst af metabolisk syndrom hos patienter med skizofreni. Foruden genetiske faktorer og usund livsstil, omfattende fysisk inaktivitet, tobak og usund kost, er metaboliske bivirkninger af antipsykotisk medicin velkendte risikofaktorer for udvikling af metabolisk syndrom hos patienter med skizofreni. I denne artikel præsenteres resultater fra en nylig forsvaret ph.d.-afhandling, der havde til formål at undersøge forekomst og udvikling af metabolisk syndrom hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni, herunder at undersøge betydningen af fysisk aktivitet for udviklingen af metabolisk syndrom. Læs hele artiklen

Fedme og type 2-diabetes – endobarrier gastrointestinal liner
Depression og dets indflydelse på risikoen for infektioner

Depression er en hyppig og alvorlig psykisk sindslidelse, som har voldsomme sociale og økonomiske konsekvenser for både den enkelte person såvel som samfundet. Omkring hver femte person vil få en behandlingskrævende depression i løbet af deres liv. WHO forudser, at depression vil være den førende årsag til den globale sygdomsbyrde i 2030. Depression og det fysiske helbred Litteraturen har vist, at depression er en lidelse, der ikke kun påvirker individets psykiske tilstand, men også kan have en indgribende indflydelse på personens fysiske helbred. Tidligere studier fandt en sammenhæng mellem depression og en øget risiko for opståen og progression af en række kroniske lidelser som kardiovaskulære, neurodegenerative og immunrelaterede sygdomme. Nyere studier tyder også på en sammenhæng mellem depression og en øget risiko for infektioner. Et systematisk review fra 2010 konkluderede, at depression er associeret med dårligere resultater ved akutte luftvejsinfektioner. Ligeledes fandt et amerikansk tværsnitsstudie foretaget på 50.000 college studerende

Opmærksomhedsforstyrrelser omfatter en række tilstande, der i de internationale diagnostiske guidelines kategoriseres under forskellige samlebetegnelser, i DSM-5 under betegnelsen Attention Deficit Hyperactivity Disorders (ADHD) og i ICD-10 under betegnelserne Hyperkinetiske forstyrrelser og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet. Kernesymptomer forekommer inden for tre hovedområder: Regulering af opmærksomhed, impulskontrol og motorisk aktivitet. Hos børn og unge varierer symptombilledet afhængig af alder, komorbiditet og sværhedsgrad, og der er i dag bred enighed om, at disse tilstande må forstås som neuroudviklingsforstyrrelser. Et nyligt Cochrane review med meta-analyser og trial sekventielle analyser af randomiserede kliniske forsøg har evalueret evidensen af den medicinske behandling med methylphenidat til børn og unge på 18 år eller yngre med en ADHD-diagnose. Cochrane reviewet har gennemgået alle randomiserede klinisk kontrollerede forsøg, der har målt effekten af denne behandling hos børn og unge med ADHD frem til marts 2015. Læs hele artiklen

Methylphenidat

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som ofte forekommer comorbidt med alkoholmisbrug. ADHD er karakteriseret af kernesymptomerne uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Ofte stilles spørgsmålet, om en patient lider af ADHD på samme måde, som når man mistænker, at en patient har brækket et ben eller har pådraget sig en bestemt infektion. Forventningen er da, at svaret kan gives klart i form af enten et ”ja” eller et ”nej”. Sådan er det imidlertid ikke. ADHD er en funktionsprofil i et kontinuum, hvor alle mellemformer er mulige fra næsten ingen symptomer til maksimale symptomer. At stille diagnosen er derefter et spørgsmål om, hvor ”cut off” placeres. Placeringen af dette diagnostiske ”cut off” er netop anledningen til, at ADHD-diagnosen er genstand for betydelige faglige kontroverser. Endelig svækkes diagnosen af, at den overvejende baseres på selvrapportering og historiske data og i langt mindre grad på objektive observationer af pågældendes psykopatologi. ADHD har som diagnose en

#Seneste udgivelse

Psykiatri / Neurologi

NR. 37 • maj 2017
10. Årgang
  • Attakvis MS
  • Trigeminusneuralgi
  • Skizofreni
#

Psykiatri

Birte Glenthøj

Birte Glenthøj
professor, overlæge, dr.med.

Per Hove Thomsen

Per Hove Thomsen
professor, overlæge, dr.med

Raben Rosenberg

Raben Rosenberg
klinikchef, professor, dr.med.