Touch-screen teknologien har gennemgået en eksplosiv udvikling det seneste årti, og smartphones og tablets er i dag alle mands eje. Brugen af diverse apps og spil på både smartphones og tablets kræver fingerfærdighed og præcision. Dette kan have relevans for genoptræningen af håndfunktionen hos de ca. 15.000 nye tilfælde af apopleksi, der hvert år forekommer i Danmark. Nedsat fingerfærdighed er nemlig blandt de mest almindelige og mest invaliderende konsekvenser efter apopleksi. Årsagen til nedsat fingermotorik efter apopleksi er almindeligvis beskadigelse af den motoriske hjernebark eller de nervebaner, der forbinder den motoriske hjernebark med de spinale motorneuroner. Her er et behandlingsforløb med intensiv genoptræning afgørende for at optimere funktionsniveauet. Traditionelle behandlingsformer (fysioterapi) består imidlertid ofte af repetitioner af relativt ensformige øvelser, hvilket kan gøre det svært at motivere patienten til at udføre træningen hjemme. I et nyligt publiceret studie med raske forsøgspersoner undersøgte vi derfor om tablet-baseret træning med en speciel udviklet applikation

brain-scan

Iskæmisk conditionering

Conditionering er en samlet betegnelse for den effekt på celle-, vævs-, organ- eller organismeniveau, der indtræder, når denne udsættes for stressorer, der i høj dosis er skadelige, men i mindre doser stimulerer endogene beskyttelsesmekanismer. Ved iskæmisk Conditionering (IC) er stressoren iskæmi. Metoden har været kendt siden 1986, hvor Murry et al. påviste, at forudgående repetitiv okklusion og reperfusion af et koronarkar efterfulgt af forlænget okklusion, reducerede området med infarkt i myokardiet. I 1994 blev det påvist, at IC udført lokalt på en mesenterial arterie ligeledes reducerede infarktområdet efter koronar okklusion (remote ”inter-organ protection”). Remote iskæmisk conditionering blev videreudviklet, og i 2002 fremkom der evidens for, at intermitterende ekstremitets iskæmi (ved hjælp af en blodtryksmanchet) havde samme beskyttende effekt på hjertet. Remote Iskæmisk Conditionering (RIC) kan udføres som præ-, per- og postkonditionering afhængig af, om konditionering udføres før, under eller efter vævsskaden/iskæmi. RIC består af gentagne arterielle afklemninger af en ekstremitet

Billeddiagnostiske undersøgelser af det perifere nervesystem har gennemgået stor udvikling og nærmer sig en kvalitet, hvorved vi kan gå fra forskning til klinisk anvendelse. Vi vil i denne artikel give et indblik i nuværende og kommende muligheder for at stille en diagnose på baggrund af non-invasiv billeddiagnostik. Perifer neuropati bliver i dag normalt diagnosticeret på baggrund af en klinisk neurologisk og en klinisk neurofysiologisk undersøgelse. Herudover kan metoder, der visualiserer perifere nerver, anvendes, men det kræver invasive indgreb, såsom hud- eller nervebiopsier. I de seneste år er der fremkommet billeddiagnostiske metoder, der kan afbilde patologi i perifere nerver. Både magnetisk resonans billeddannelse og ultralyd har vist sig at give mulighed for at påvise sygdom i perifere nerver, hvilket vil blive nærmere beskrevet i denne artikel. Læs hele artiklen

perifere nervesystem
trigeminusneuralgi

Trigeminusneuralgi er en meget smertefuld neurologisk lidelse, der erfaringsmæssigt kan give diagnostiske og behandlingsmæssige udfordringer for klinikere i alle sektorer.  Formålet med denne artikel er at give en kort indføring i lidelsen og i de gældende retningsliner for udredning, diagnostisk og behandling. Trigeminusneuralgi er karakteriseret ved ultrakorte, meget intense smerter i ansigtet, svarende til udbredelsen af en eller flere af trigeminusnervens grene. Smerterne er jagende, som lyn, stød eller knivstik og betegnes som paroksysmale, idet de kommer meget pludseligt og uden forvarsel. Det er karakteristisk, at smerterne kan ”trigges” af sensoriske stimuli, som berøring, tale, barbering eller kold vind, men de kan også komme spontant.3 De enkelte jag varer fra et splitsekund op til to minutter og afløses ofte af en refraktærperiode, hvor jagene ikke kan trigges. Mange patienter oplever dog også, at ét jag umiddelbart afløses af et andet, og at disse serier af jag kan vare op til

Multipel sclerose er den hyppigste neurologiske lidelse, der rammer yngre. Ætiologien bag multipel sclerose er ikke fuldt klarlagt, men det menes at være et kompliceret sammenspil mellem arv og miljø (ca. 20% refereres som familiær multiple sclerose, se senere i artiklen). Sygdommen er karakteriseret ved tre forskellige forløbsformer: Attakvis multipel sclerose samt primær og sekundær progressiv multipel sclerose. Heraf er den attakvise forløbsform den hyppigste forekommende. Primær progressiv multipel sclerose debuterer typisk >40 år, og hyppigheden er nogenlunde ens kønnene imellem. Attakvis og sekundær progressiv multipel sclerose debuterer typisk i 20-40 års alderen med attakker. Størstedelen vil senere gå over i et sekundært progressivt forløb med gradvist funktionstab. Mand/kvinde ratioen var konstant fra de første målinger i 1950’erne, men siden har incidensen for kvinder været stigende. På trods af mange hypoteser er årsagen til dette indtil videre ikke klarlagt. Læs hele artiklen

Overvægt/fedme, højt alkoholindtag og rygning er alle velkendte modificerbare risikofaktorer for udvikling af apopleksi. Et dansk populationsbaseret studie af  livsstilsfaktorer hos patienter med akut apopleksi har for nylig påvist, at en kombination af usunde livsstilsfaktorer derimod ikke er associeret med en øget risiko for en dårligere prognose i den tidlige fase. Apopleksi er en alvorlig akut indsættende sygdom. I Danmark er der er ca. 12.000 tilfælde af førstegangsapopleksi hvert år, dertil kommer recidivapopleksi hos ca. 2500-4500 patienter. Op mod hver tiende patient dør den første måned, og op til 30% af patienterne dør i løbet af det første år, som en direkte eller indirekte følge af apopleksien. Derfor er der et stort behov for at kunne minimere konsekvenserne af denne sygdom. Læs hele artiklen

#Seneste udgivelse

Psykiatri / Neurologi

Nr. 36 • feb 2017
10. årgang
  • Multipel sclerose
  • ADHD
  • Commotio cerebri

MS

#

Neurologi

Finn Sellebjerg

Finn Sellebjerg
professor, overlæge, dr.med., ph.d.

Henning Andersen

Henning Andersen
professor, overlæge, dr.med., ph.d.