Multipel sklerose (MS) er en kronisk sygdom forårsaget af en multifokal demyelinisering i centralnervesystemet spredt i tid og sted. Det kliniske billede er varierende og individuelt og omfatter motoriske og sensoriske forstyrrelser, synsforstyrrelser, dysartri, ataksi, vestibulære symptomer, blære- og tarmdysfunktion, og mere vage symptomer som fatique, søvnforstyrrelser og smerter. Tidligere blev smerter ved multiple sklerose ikke opfattet som et typisk symptom ved sygdommen, men det er nu anerkendt, at både akutte og kroniske smerter er et hyppigt og for patienten betydende symptom – og smerter kan endda være første symptom i sygdomsforløbet. De enkelte epidemiologiske studier, der har beskrevet forekomsten af smerter ved MS, varierer i design, smertetyper og patientpopulation. I en meta-analyse blev den poolede prævalens af smerter estimeret til ca. 63%.2Smerter ved debut forekommer hos op mod 25% af patienterne. Man kan opdele smertetyper ved MS i akutte/subakutte og kroniske smerter (af varighed under en måned) eller neuropatiske og

Neurofilament Light Chain

At kunne forudsige prognose for nydiagnosticerede med multipel sklerose (MS) eller respons på biologisk behandling ud fra en biomarkør er essentielt for bekæmpe MS bedst muligt. Neurofilament light chain (NfL) er den mest lovende biomarkør, vi hidtil har haft i forhold til MS, men der er stadig et stykke vej fra forskningslaboratoriet og ud til virkeligheden på skleroseklinikkerne. Bioanatomi Intermediær filamenterne i centralnervesystemet (CNS) består af gliale filamenter og neurofilamenter. Neurofilamenterne indgår i neuronernes axoplasma og er en vigtig del af cytoskelettet i axoner og dendritter. Deres funktion er at give styrke og beskytte axonet og dendritterne overfor mekanisk påvirkning og ændringer i pH-værdi. Der findes tre tykkelser af neurofilamenter, hvoraf NfL på 68 kilodalton er den mindste. Læs hele artiklen

Multipel Sclerose (MS) er defineret som en autoimmun sygdom i centralnervesystemet (CNS), karakteriseret ved tilstedeværelse af et stort antal immunceller, der nedbryder strukturer og celler, hvilket resulterer i fremadskridende invaliditet hos patienten. Disse immunceller menes at være af autoimmun karakter, men nyere studier har dog påpeget, at andre faktorer, udover den autoimmune komponent, kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen. Således er der rapporteret signifikante reduktioner i den aksonale densitet hos patienter, der oplever det første attak, detekteret ved brug af magnetisk resonans billeddannelse og spektrofotometrisk detektion af N-acetyl aspartat som markør for neuron-densitet. Læs hele artiklen

multiple sclerose
Antipsykotisk Medicin

Denne artikel beskriver, hvordan man i Skanderborg Kommune arbejder med en non farmakologisk tilgang, der har været med til at sikre et lavt forbrug af antipsykotisk medicin 18. maj 2016 publicerede Nationalt Videnscenter for Demens en forskningsnyhed vedrørende et studie, der viste geografiske forskelle i forbruget af antipsykotika blandt ældre patienter med demens. Studiet baserede sig på et registerbaseret tværsnit i hele den ældre population i Danmark i 2012. Prævalensen varierede fra 7,5% til 33,1% i de 98 kommuner, og Skanderborg Kommune var den kommune, der brugte de 7,5% antipsykotika. Da der er tale om et registerstudie, giver det ikke umiddelbart en forklaring på den store variation. Dog nævnes det, at mange forhold kan være medvirkende; manglende viden blandt plejepersonalet om såkaldt non-farmakologiske metoder til pleje og omsorg af patienter med demens, antipsykotisk behandling og manglende viden om risici forbundet med behandlingen. Læs hel artiklen

Demens er et syndrom, som kan skyldes en række forskellige sygdomstilstande, alle karakteriseret ved kognitiv svækkelse og i nogen grad ændring af adfærd og personlighed. Forekomsten af demens stiger med alderen fra ca. 1-2% i aldersgruppen 60-64 år til op mod 24-45% i aldersgruppen over 90 år. Det kan være mere udfordrende at diagnosticere demens hos yngre, da demens hos yngre ofte er forbundet med et andet symptombillede, et bredere spektrum af tilgrundliggende årsager og lavere prævalens end ved demens hos ældre. Definition og epidemiologi Demens hos yngre er i litteraturen oftest defineret som demens hos personer under 65 år ved diagnosetidspunkt, hvilket indikerer ændring i sociale forhold herunder pensionering og ikke en egentlig specifik biologisk betydende aldersgrænse. Ved demens er der i varierende grad svækkelse af kognitive funktioner, herunder hukommelse, sprogfunktion, eksekutive funktioner og visuo-spatiale funktioner. Svækkelse af de forskellige kognitive domæner varierer afhængigt af den underliggende årsag og alder

Demens Hos Yngre

Nisserne kommer…

Den søde juletid nærmer sig med raske skridt og her på BestPractice har vi i år fået besøg af de altid flittige og arbejdsomme lægenisser! Uselviske, som vi er, deler vi gerne deres selskab – så du også kan få glæden og hyggen ved deres selskab. Hvis du gerne vil have besøg af nisserne, kan de downloades

#Seneste udgivelse

Psykiatri / Neurologi

NR. 40 • februar 2018
11. Årgang
  • Multipel sclerose
  • Demens
  • ADHD

MS

#

Neurologi

Finn Sellebjerg

Finn Sellebjerg
professor, overlæge, dr.med., ph.d.

Henning Andersen

Henning Andersen
professor, overlæge, dr.med., ph.d.