I diskussioner om omkostninger i sundhedsvæsenet er det ofte prisen for de enkelte lægemidler, der er i fokus. Ud fra en sundhedsøkonomisk tilgang bør man dog anskue omkostningerne til behandling i et bredere perspektiv. Flere parametre kan således være relevante for at belyse det samlede ressourceforbrug, eksempelvis administrationsomkostninger, der dækker over de ressourcer, der anvendes (personaletid) for behandling med det pågældende lægemiddel. En anden parameter, der kan være relevant, er omkostninger knyttet patienternes tidsforbrug. Skal patienterne transportere sig til hospitalet, opholde sig på afdelingen i et givent tidsrum, hvor de måske i stedet kunne være på arbejde, kan det være relevant at medregne i ressourceforbruget. Når man belyser samfundets omkostninger til en given behandling, er prisen på det konkrete lægemiddel således kun en del af det samlede regnestykke. Denne artikel tager afsæt i en undersøgelse af de sundhedsøkonomiske omkostninger ved Herceptin-behandling af HER2-positiv brystkræft med trastuzumab (Herceptin®) henholdsvis som en intravenøs

Pd L1 Ekspression Og Nsclc

Ikke-småcellet lungekræft er desværre fortsat en meget hyppig kræftsygdom med 4700 nye tilfælde diagnosticeret i 2016. Prognosen er stadig særdeles alvorlig, om end fem-års overlevelsen for samtlige nydiagnosticerede tilfælde nu er steget til 14,5% i den seneste årsrapport fra Dansk Lunge Cancer Register mod 9,8% i 2003. Ved de tidlige stadier af NSCLC har behandlingskonceptet de seneste 10-15 år været uforandret og bestået af operation med efterfølgende adjuverende kemoterapi ved lokaliseret sygdom stadie IB-IIIA og konkomitant kemo-stråleterapi ved lokalavanceret sygdom stadie IIIA/N2 og IIIB. Nyere targeteret behandling har indtil 2017 ikke vist positive resultater ved disse to hovedgrupper af patienter, som står for henholdsvis 20% og 25% af alle NSCLC-patienter, og prognosen har i store træk været uforandret med fem-årsoverlevelser på omkring henholdsvis 50% og 12-15%. Læs hele artiklen

Renalcellekarcinom (RCC) er en alvorlig sygdom med en fem-års overlevelsesrate på ca. 75%. Prognosen afhænger af stadie og differentieringsgraden af tumoren hos den enkelte patient sammenholdt med vedkommendes alder og overordnede helbredsstatus. Hvis tumoren er lille og lokaliseret i nyren og uden dannelse af metastaser, vil kirurgi være kurativt i de fleste tilfælde. Adjuverende behandling gives ikke rutinemæssigt, da forskningsresultater med tyrosin kinase hæmmere (TKI’er) er delvis modstridende. Studier med immuno-onkologisk adjuverende behandling pågår. Recidiverende fremskreden renalcellekarcinom er almindeligvis uhelbredelig, men overlevelsesraten er forbedret betydeligt de seneste ti år som følge af behandling med de nye målrettede TKI-præparater). Skønt der nu er adskillige nye behandlingsmuligheder, spiller TKI-behandling stadig en central rolle i førstelinje-behandlingen samt i de efterfølgende behandlingslinjer. Læs hele artiklen

Renalcellekarcinom
Patientrapportering

Bivirkninger til kemoterapi registreres ofte baseret på National Cancer Institutes (NCI) Common Terminology Criteria for Adverse Events (CTCAE), et leksikon, der oprindeligt er designet til kliniske lægemiddelafprøvninger, men i dag også anvendes i udbredt grad i daglig onkologisk klinisk praksis af læger. CTCAE registreres af lægen på baggrund af målinger (for eksempel blodprøveresultater), observationer (objektiv undersøgelse) og samtale med patienten om symptomer. Da der kan være uoverensstemmelse mellem lægens og patientens vurdering af forekomst og sværhedsgrad af bivirkninger, har NCI udviklet Patient-Reported Outcomes version of CTCAE (PRO-CTCAE) med henblik på patientrapportering af egne bivirkninger under kræftbehandling. I et samarbejde mellem Rigshospitalet, Kræftens Bekæmpelse og NCI var formålet at oversætte dette redskab til dansk og validere det blandt danske kræftpatienter. Læs hele artiklen

Otte år med CTC

Jeg har arbejdet på at udvikle og teste en teknologi kaldet CytoTrack til at måle og karakterisere cirkulerende tumorceller, CTC. CTC adskiller sig fra øvrige blodbaserede tumormarkører (for eksempel cirkulerende frit DNA) ved at være analyse af intakte celler, der udmærker sig ved at have ”hele pakken” af DNA og protein-markører. Teknologien er testet ved at ”spike”, det vil sige tilsætte et kendt antal dyrkede kræftceller til donor-blod.1 Metoden (se figur 1) er blevet målt op mod den klinisk mest testede metode CellSearch.2 Disse spiking-forsøg viste en glimrende genfinding (70-86%) af spikede celler, hvilket betød, at jeg turde kaste mig ud i afprøvning i et klinisk studie. CTC i klinisk studie Det lykkedes med hjælp fra Sven Tyge Langkjer (onkolog, Aarhus Universitetshospital) og hans patienter, at få translationelle blodprøver til CTC-måling på brystkræftpatienter stadie 3-4 fra det kliniske forsøg XeNa (en fase 2 klinisk afprøvning, der tester Xeloda og Navelbine indgivet med korte

Cytotrack

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft blandt kvinder i verden med ca. 1,7 millioner nye tilfælde om året. I Danmark var incidensen 4686 fra 2010-2014 svarende til 25,7% af alle kræfttilfælde.2 Ved udgangen af 2014 var prævalensen 62.150 for kvinder og den relative fem-års overlevelse var 86% [CI:86-87]. På trods af en god prognose viser litteraturen, at 16-77% af kvinder oplever belastning i det kirurgiske forløb for brystkræft. Den store forskel kan blandt andet skyldes forskellige målemetoder og cut-off points. I en onkologisk kontekst ses belastning som et bredt koncept, der strækker sig fra helt almindelige følelser som sårbarhed, tristhed og frygt til tilstande, som kan være invaliderende. Det kan for eksempel være depression, angst, social isolation og eksistentiel krise. Frygten for at dø af sygdommen og ændringer af kroppen er almindelige årsager til belastning hos kvinder med brystkræft. Op mod 65% mener ikke, at de får tilstrækkelig støtte til at kunne håndtere

#Seneste udgivelse

Onkologi

NR. 31 • januar 2018
8. Årgang
  • Immunterapi ved lungecancer
  • Fremskreden renalcellekarcinom
  • Blodtransfusion
Vi anbefaler

Vi anbefaler

Nyt håb for patienter med højrisiko...

Speaker: Karl Lewis

Spilletid: 1:43

T-celle terapi mod ovariecancer

Speaker: Magnus Pedersen

Spilletid: 2:41

Vaccine mod ikke-småcellet lungecancer i stadie...

Speaker: Julie Kjeldsen

Spilletid: 3:37

ESMO 2017

#

Onkologi

Inge Marie Svane

Inge Marie Svane
professor, overlæge, centerleder

Jens Benn Sørensen

Jens Benn Sørensen
overlæge, dr.med., MPA,
associeret professor

Per Pfeiffer

Per Pfeiffer
professor, overlæge, ph.d.

Birgitte Vrou Offersen

Birgitte Vrou Offersen
professor, overlæge, ph.d.

Pernille T. Jensen

Pernille T. Jensen
overlæge, ph.d., forskningslektor