Respiratorisk bevægelse er en udfordring ved strålebehandling af lungetumorer. Strålebehandling i dyb indånding (DIBH), dvs. strålebehandling af brystkræftpatienter kombineret med, at vejret holdes i dyb indånding (Deep-Inspiration Breath-Hold), har i lang tid været standardbehandling på alle danske hospitaler, blandt andet for at mindske vejrtræknings-usikkerheder. Det er dog først for nylig, at denne behandlingsteknik bruges til lungekræftpatienter. Resultater fra vores tidligere studie viser, at også patienter med lokalt avanceret lungekræft har dosimetrisk gavn af DIBH. Ved DIBH holder patienten vejret på et på forhånd defineret niveau, både under billededannelse og behandling. Gevinsten med DIBH er, at lungevolumen bliver større, tætheden af lunge-parenkymet aftager, og hjertet bevæger sig posteriort og kaudalt. Læs hele artiklen

Kræft i mund og svælg

 Danmark er der godt 900 nye tilfælde af kræft i mund og svælg om året. Ca. to tredjedele af disse tilfælde forekommer hos mænd. Tobaksrygning og stort alkoholforbrug er kendte risikofaktorer, men også infektion med human papillomavirus øger risikoen for en del af kræfttyperne i mund og svælg. I et stort anlagt nordisk studie har vi søgt efter mulige ekstra risikofaktorer relateret til patienternes arbejde. Data kommer fra NOCCA-studiet, hvor samtlige indbyggere i de nordiske lande ved folketællingerne i perioden 1960-1990 er fulgt op for efterfølgende kræfttilfælde registreret i de nordiske cancerregistre.  I undersøgelsen indgår 22.772 personer med kræft i mund og svælg hos mænd og 12.422 tilfælde hos kvinder. For hver erhvervsgruppe er sygdomsforekomsten sammenlignet med den, vi kender fra hele befolkningen. Læs hele artiklen

Det er velkendt, at BRCA1 eller BRCA2 mutation  er sygdomsdisponerende og medfører en øget risiko for udvikling af bryst- og æggestokkræft hos kvinder. Den øgede risiko nedarves med autosomal dominant arvegang, så når man ved genetisk udredning påviser en sygdomsdisponerende mutation i BRCA1 eller BRCA2, anbefales genetisk udredning til mutationsbærerens slægtninge.  Kvindelige BRCA1 mutationsbærere har en kumuleret livstidsrisiko ved 70 års alderen på 60% for at udvikle brystkræft, og heraf udvikler 83% kontralateral brystkræft. 59% udvikler æggestokkræft. For BRCA2mutationsbærere er de tilsvarende risikoestimater 55%, 62% og 17%. I Danmark har vi traditionelt informeret de kvindelige slægtninge, som ikke bærer familiens mutation, ikke-bærerne, om, at deres risiko for at udvikle brystkræft ikke er væsentligt øget i forhold til baggrundsbefolkningen. Læs hele artiklen

Brca1 Eller Brca2 Mutation
Kraeft I Galdevejene

Kræft i galdevejene og lever er nogle af de kræftformer, som på verdensplan er i størst vækst, og sygdommene berører mere end en million patienter. Samlet er de den hyppigste dødsårsag efter lungekræft. Galdevejskræft udgør ca. 10% af tilfældene, og er en af de kræftformer, der er sværest at behandle. I perioden 2010-2014 konstateredes der i Danmark hvert år mere end 200 nye tilfælde af galdevejskræft. I samme periode døde der årligt 130 patienter af sygdommen. Incidensen af kræft i galdegangen er stigende, og hvorimod næsten alle andre kræftformer har haft forbedring i overlevelsen er det ikke tilfældet for patienter med galdevejskræft. En årsag hertil er, at galdevejskræft typisk er uden symptomer før sent i sygdomsforløbet, hvor 70-90% af patienterne har fremskreden sygdom. Her er kirurgisk indgreb af svulsten enten på grund af lokalt fremskredet tumorvækst eller ofte metastaser ikke mulig. Patienter med galdevejskræft har en meget dårlig prognose, og kun

De utallige gode virkninger af fysisk aktivitet er veldokumenteret, både i sundhed og sygdom. Vi ved blandt andet, at det kan have en beskyttende effekt mod nogle former for kræft, heriblandt brystkræft. Der er dog usikkerhed om, hvilken påvirkning fysisk aktivitet har på overlevelse efter brystkræft. Et systematisk litteraturstudie og meta-analyse fra 2015 viser, at fysisk aktivitet både før og efter diagnose har sammenhæng med reduceret risiko for død for brystkræftoverelvere, men i de individuelle studier varierer resultaterne i forhold til hvilken dosis, intensitet og type fysisk aktivitet der er nødvendig for, at denne sammenhæng gælder. Intuitivt forventer vi, at den fysiologiske effekt af husholdningsaktivitet på hjerte-, lunge- og muskelfunktion vil have et andet omfang end den fysiologiske effekt af motion. De fleste studier har undersøgt effekten af motion, men effekten af husholdningsaktivitet efter diagnose er stadig uudforsket. På trods af dette anbefales husholdningsaktivitet på lige linje med motion i sundhedsstyrelsens anbefalinger

overlevelse efter brystkræft

En artikel i BMJ har endnu engang sat fokus på endemål i onkologien. I artiklen beskrives det, at kun 35 af 68 godkendte kræftlægemidler reelt bevirker en forbedring af den totale overlevelse (OS) eller en forbedring af livskvalitet. Stofferne er primært godkendt på baggrund af øget progressionsfri overlevelse (PFS). Den problematik er der skrevet op ad døre og ned ad stolper om. Området er stærkt reguleret, og myndighedernes håndtering bygger på solid erfaring. Der er præcise definitioner, og der stilles store krav til dokumentation. Reglerne justeres selvfølgelig løbende og bliver lige så selvfølgeligt løbende udnyttet af medicinalindustrien i dens helt legitime mål om profit. Den overordnede europæiske godkendelse får dog først reelle kliniske konsekvenser i Danmark, når Medicinrådet ud fra en samlet vurdering konkluderer, at den nye behandling har værdi for patienterne. Læs hele artiklen

#Seneste udgivelse

Onkologi

NR. 32 • april 2018
8. Årgang
  • Endpoints I onkologien
  • Herceptin
  • Kræft i galdevejene
Vi anbefaler

Vi anbefaler

Nyt håb for patienter med højrisiko...

Speaker: Karl Lewis

Spilletid: 1:43

T-celle terapi mod ovariecancer

Speaker: Magnus Pedersen

Spilletid: 2:41

Vaccine mod ikke-småcellet lungecancer i stadie...

Speaker: Julie Kjeldsen

Spilletid: 3:37

ESMO 2017

#

Onkologi

Inge Marie Svane

Inge Marie Svane
professor, overlæge, centerleder

Jens Benn Sørensen

Jens Benn Sørensen
overlæge, dr.med., MPA,
associeret professor

Per Pfeiffer

Per Pfeiffer
professor, overlæge, ph.d.

Birgitte Vrou Offersen

Birgitte Vrou Offersen
professor, overlæge, ph.d.

Pernille T. Jensen

Pernille T. Jensen
overlæge, ph.d., forskningslektor