Udvikling af nye specifikke målrettede onkologiske behandlinger har nødvendiggjort nye non-invasive modaliteter at diagnosticere, tumor graduere og evaluere respons på. Positron emission tomography med 18F mærket fluorodeoxyglucose (18F-FDG-PET) har i de seneste ti år været rutine modalitet til karakterisering af mange forskellige cancerformer. 18F-FDG er en glukose analog og transporteres over cellemembranen i cancerceller ved en opregulering af glukose transporter enzymer (GLUT). 18F-FDG er derfor et indirekte udtryk for den metaboliske aktivitet i en tumor. Desværre er 18F-FDG som tumor markør ikke særlig specifik, idet 18F-FDG også kan optages i blandt andet infektiøse og inflammatoriske celler. Cancercellens metabolisme er karakteriseret ved et skift til glykolyse med produktion af laktat selv i tilstedeværelse af ilt, et fænomen først beskrevet af Heinrich Otto Warburg i 1924 og senere navngivet ”Warburg-effekten” (se figur 1). MR spektroskopi med hyperpolariseret 13C-pyruvat er en nyudviklet avanceret skanningsteknik, som udnytter, at cancerceller netop har en øget laktat/pyruvat metabolisme.

mamografiscreening

Kvinder med svær overvægt, eller fedme, deltager mindre i screening for brystkræft end andre kvinder. Efter overgangsalderen har overvægtige kvinder imidlertid højere risiko for brystkræft end kvinder med normal vægt. Overvægtige kvinder har også et mere fedtholdigt brystvæv end andre kvinder, og tumorer i fedtholdigt brystvæv opdages lettere ved mammografi end tumorer i kirtelholdigt brystvæv. Det er derfor rimeligt at antage, at overvægtige kvinder – hvis de deltog – faktisk ville have mere gavn af screening end andre kvinder. Vi undersøgte dette ved at sammenligne sensitivitet og specificitet i mammografiscreeningen hos kvinder med forskelligt body mass index (BMI). BMI blev inddelt i tynd (BMI<20); normalvægtig (BMI 20-25); overvægtig (BMI 25-30); fedme (BMI 30-35); og svær fedme (BMI >35). Vi brugte data fra Københavns Kommune. Her blev der i perioden 1993-1997 gennemført den såkaldte ”Kost, Kræft og Helbred” undersøgelse. Kvinder i alderen 50-64 år og uden kræft på det tidspunkt blev inviteret

Velkendte faktorer for behandlingsrespons og overlevelse efter brystkræft med fjernmetastaser omfatter blandt andre metastasebyrde, -størrelse og -lokalisation, aggressivitet af primærtumor og hormonreceptorstatus. Mere udbredt brug af onkologiske lægemidler, såsom monoklonale antistoffer har forbedret overlevelsen inden for metastatisk brystkræft, hovedsageligt blandt yngre kvinder.  Flere studier antyder, at de forskellige biologiske undertyper af brystkræft blandt andet kendetegnes ved, at de har præference for at metastasere til forskellige organer med forskellig konsekvens for overlevelsen. Positiv hormonreceptorstatus er således forbundet med knoglemetastaser, triple-negativitet med lungemetastaser og HER2-positivitet med hjerne- og levermetastaser. Mindre studier med selekterede patientgrupper har vist, at overlevelsen efter brystkræft med hormonreceptorpositiv primær tumor er bedre hos patienter med knoglemetastaser end hos patienter med hjerne- eller viscerale metastaser. Der foreligger ingen større populationsbaserede studier, som har belyst, om de organspecifikke metastaser har forskellig betydning for overlevelsen efter brystkræft med fjernmetastaser. Læs hele artiklen

overlevelse brystkræft

MEST SETE MEDtalks

 

Hvordan skal PD-L1 ekspressionen anvendes ved behandling af lungecancer?

Hvordan skal PD-L1 ekspressionen anvendes ved behandling af lungecancer?

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/3pzox0wb58.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_3pzox0wb58 videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Hvordan skal PD-L1 ekspressionen anvendes ved behandling af lungecancer?

Pembrolizumab – ny standard som andenlinje behandling ved blærecancer

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/2cirz7lg4f.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_2cirz7lg4f videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Pembrolizumab - ny standard som andenlinje behandling ved blærecancer

Svigt af standard immunterapi ved malign melanom

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/rjzf31xt2l.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_rjzf31xt2l videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Svigt af standard immunterapi ved malign melanom

Ny kandidat til 1. linjebehandling af EGFR-muteret ikke-småcellet lungecancer

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/titpuwihd9.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_titpuwihd9 videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Ny kandidat til 1. linjebehandling af EGFR-muteret ikke-småcellet lungecancer
Strålebehandling

Der er en betydelig biologisk variation, hvad angår risikoen for normalvævsskader efter strålebehandling. Hvis det var muligt at forudse den enkelte patients risiko for stråleskader, kunne behandlingen i højere grad individualiseres. Patienter med høj risiko for svære stråleskader kunne (i nogle tilfælde) tilbydes en behandlingsstrategi, som ikke inkluderer strålebehandling, mens patienter med lav risiko kunne gives en højere stråledosis. Sidstnævnte vil i mange tilfælde medføre en betydelig forøgelse af chancen for helbredelse. Som følge heraf har man i årtier forsøgt at etablere en prædiktiv test for strålefølsomhed. Trods anstrengelserne er dette endnu ikke lykkedes. Derfor har man i ny og næ betegnet en prædiktiv test for normalvævsstrålefølsomhed som ’radiobiologiens hellige gral’. Læs hele artiklen

Inflammation og cancer er tæt forbundne: Kronisk inflammation kan fremme udvikling af cancer, og cancerceller kan stimulere inflammation i tumorens nærmiljø samt et systemisk immunrespons.1 Ofte dirigeres immunresponset i en uheldig retning således, at cancercellerne ikke angribes, men yderligere tumorvækst og metastasering derimod fremmes. Eftersom de tidlige symptomer på cancer ofte er u-specifikke, diagnosticeres mange cancersygdomme på et relativt sent stadie, hvor mulighederne for kurativ behandling er begrænsede. Vi mangler i høj grad biomarkører for øget cancerrisiko, der kan hjælpe os med at målrette screeningsprogrammer mod grupper af personer i høj risiko – for dermed at forbedre forebyggelsen og behandlingen af cancer. Plasma C-reaktivt protein (CRP), plasma fibrinogen og blodleukocytter er velkendte markører for systemisk inflammation. Vi beskriver her et studie af 84.000 danskere, hvor vi undersøgte, om høje niveauer af plasma CRP, plasma fibrinogen og blodleukocyttallet, hver især og kombineret i en inflammationsscore, er associeret med øget risiko for udvikling af

cancer

Ved godkendelse af nye lægemidler til behandling af cancerpatienter er der i stigende grad fokus på at sikre sig, at lægemidlet er omkostnings-effektivt, eller sagt på en anden måde: Den ofte høje pris skal modsvares af en betydelig effekt. Et ofte anvendt effektmål i sundhedsøkonomi er den gennemsnitlige levetidsforlængelse, som patienterne opnår med det nye lægemiddel. Denne tilgang giver mulighed for at udtrykke omkostnings-effektiviteten som prisen for at vinde et ekstra leveår. Problemet med denne tilgang er, at de kliniske studier, som afprøver lægemidlet, kun løber længe nok til at kunne fastslå en eventuel effekt, og ikke indtil alle patienter er døde. Det skaber censurering af overlevelsestiderne, og det er derfor i de fleste kliniske studier umuligt at beregne den gennemsnitlige overlevelsestid i hver gruppe. Problemet forstærkes, når der ikke er adgang til originaldata, og de opfølgende analyser må baseres på en publiceret forskningsartikel. Den sædvanlige tilgang er her at introducere

#Seneste udgivelse

Onkologi

Nr. 29 • august 2017
7. årgang
  • ASCO 2017
  • Strålebehandling
  • Brystkræft
Vi anbefaler

Vi anbefaler

T-celle terapi mod ovariecancer

Speaker: Magnus Pedersen

Spilletid: 2:41

Vaccine mod ikke-småcellet lungecancer i stadie...

Speaker: Julie Kjeldsen

Spilletid: 3:37

ESMO 2017

#

Onkologi

Inge Marie Svane

Inge Marie Svane
professor, overlæge,
centerleder

Jens Benn Sørensen

Jens Benn Sørensen
overlæge, dr.med., MPA,
associeret professor

Per Pfeiffer

Per Pfeiffer
professor, overlæge, ph.d.

Birgitte Vrou Offersen

Birgitte Vrou Offersen
professor, overlæge, ph.d., Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Pernille T. Jensen

Pernille T. Jensen
overlæge, ph.d., forskningslektor, Gynækologisk Afdeling, Odense Universitetshospital