Selv i den vestlige verden, hvor der er adgang til avanceret behandling, er bakteriel meningitis en frygtet og livsfarlig sygdom. Epidemiologien bag bakteriel meningitis har i den grad ændret sig med indførelsen af børnevaccinationsprogrammet, hvor især invasiv Haemophilus influenzae type b er nærmest udryddet. Derudover er pneumokok-serotype-fordelingen blandt invasive pneumokok-infektioner ændret, ligesom incidensen af meningokok-meningitis er historisk lav, uafhængigt af vaccinationsprogram i de forskellige lande. Til trods for dette er Streptococcus pneumoniae og Neisseria meningitidis stadig de hyppigste årsager til bakteriel meningitis hos patienter >1 år i den vestlige verden, hvorfor disse to bakterier er udvalgt i denne artikel. Adskillige disponerende tilstande er vist at øge modtagelighed for bakteriel meningitis. Det drejer sig blandt andet om miljømæssige faktorer, komorbiditeter og faktorer hos værten. Da data på bakteriel meningitis på hvert patogen på nogle områder er begrænset, er der i denne artikel inkluderet data på invasiv sygdom, hvor det var nødvendigt. Læs hele artiklen

Vaccination mos influenza

Det er svært at vurdere præcis, hvor mange der rammes af influenza hver sæson. Et skøn er 5% af befolkningen. I løbet af en ti-årig periode rammes den enkelte kun en-tre gange, så influenza er ikke noget, man får hvert år. De, der rammes, får pludseligt indsættende høj feber, hoste, ondt i halsen, træthed og muskelømhed i fem til syv dage og efterfølgende svækkelse, der kan vare i flere uger. Komplikationer kan være lungebetændelse, og risikogrupper kan få forværring af deres underliggende sygdom, for eksempel KOL, astma, hjertesygdom eller diabetes. Årligt dør 1000-2000 personer som følge af influenza. Antallet varierer fra år til år, og er afhængig af flere faktorer: Hvilken influenzatype er der tale om? Hvor godt virker vaccinen mod den virustype, der cirkulerer samt den generelle immunitet i befolkningen overfor den pågældende virustype? Læs hele artiklen

Ifølge WHOs opgørelser er pneumokokker – eller Streptococcus pneumoniae – på verdensplan den fjerdehyppigste årsag til dødelige infektioner forårsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter. I de fleste lande er pneumokokker den hyppigste årsag til bakteriel meningitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse og en række andre infektioner relateret til luftvejene, hvilket har motiveret udviklingen af vacciner til forebyggelse af pneumokokinfektioner. I Danmark indgår en 13-valent protein-konjugeret vaccine (PCV13) i børnevaccinationsprogrammet, og på specielle indikationer anvendes tillige en 23-valent vaccine. De to vacciner er baseret på henholdsvis 13 og 23 af de i alt 97 beskrevne strukturelle varianter af det kapselpolysakkarid, som pneumokokker kan omgive sig med, som en beskyttelse mod kroppens komplementsystem og fagocytter. Læs hele artiklen

Vaccination mos influenza
Streptococcus Pneumoniae

Forskellige typer af vacciner imod Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) har været anvendt i Danmark i mange år, og man er nu begyndt at kunne se, hvilke fordele, men også hvilke begrænsninger, pneumokokvaccination har haft for den danske befolkning. Denne artikel vil kort belyse en begrænsning, som pneumokokvaccinationen har vist sig at have i Danmark. Pneumokokker kan forårsage en række forskellige infektionssygdomme, herunder mellemørebetændelse (otitis media), bihulebetændelse (sinuitis) og pneumoni. I sjældnere tilfælde kan den forårsage invasive sygdomme, især blodforgiftning (septikæmi) og meningitis. Det er i alle aldre almindeligt at være bærer af pneumokokker i næsesvælgrum. En sådan bærertilstand medfører ikke symptomer og er aldrig behandlingskrævende, men bakterierne kan spredes til andre personer. Læs hele artiklen

Det danske børnevaccinationsprogram har siden 1987 indeholdt vaccination mod børnesygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccination). Alle tre sygdomme kan potentielt være alvorlige, men specielt mæslinger kan være farlige og anses for at være den mest smitsomme børnesygdom. WHO anbefaler, at hvert barn får to MFR-vaccinationer, samt at den samlede vaccinationstilslutning for MFR når op på 95% for at opnå flokimmunitet og dermed undgå udbrud af mæslinger. I Danmark har man derfor i perioden 1987-2008 vaccineret børn i alderen 15 måneder og 12 år, hvorefter man fra 2008 skiftede over til at vaccinere i alderen 15 måneder og fire år. Alligevel viste rapporten for børnevaccinationsprogrammet 2015, som udkom i foråret 2016, en samlet tilslutning på kun 88%. Dette efterlader Danmark som et af de vestlige lande med lavest tilslutning. Læs hele artiklen

vaccination

Vi står overfor enorme utfordringer med utviklingen av antibiotikaresistens. Det er en svært alvorlig og bekymringsfull situasjon, og vi er så å si under dobbelt ild. På den ene siden øker forbruket av antibiotika hvert år, ikke bare i Norge, men i hele verden. På den andre siden er det omtrent 30 år siden de nyeste typene av antibiotika ble utviklet, og det lages ikke lenger noen nye. Det betyr at vi i fremtiden står i fare for å dø av vanlige sykdommer, noe som allerede forekommer i omtrent 5 prosent av alle dødsfall som følge av en infeksjon. Hvis resistensutviklingen fortsetter, kan vi dessuten risikere at vi i fremtiden ikke lenger kan gjennomføre avanserte kreftbehandlinger, større kirurgiske inngrep eller transplantasjoner fordi vi ikke har de nødvendige antibiotikaene. Læs hele artiklen

#Seneste udgivelse

Infektionsmedicin

NR. 10 • juni 2017
5. Årgang
  • Cystisk fibrose
  • Hiv
  • Pneumoni
#

Infektionsmedicin

Alex Lund Laursen

Alex Lund Laursen
Overlæge, klinisk lektor, ph.d., dr.med.

Isik Somuncu Johansen

Isik Somuncu Johansen
Professor, specialansvarlig overlæge, dr.med.,

Jan Gerstoft

Jan Gerstoft
professor, overlæge, dr.med.

Jens Lundgren

Jens Lundgren
professor, overlæge, dr.med.

Lars Østergaard

Lars Østergaard
professor, ledende overlæge, dr.med., ph.d.

Åse Bengård Andersen

Åse Bengård Andersen
Klinikchef, professor, overlæge, dr.med.