I Danmark udfasede vi de levende svækkede vacciner mod kopper og tuberkulose (BCG) henholdsvis i 1977 og over en periode i 1980’erne. Efterfølgende har overraskende studier fra lavindkomstlande indikeret, at netop levende svækkede vacciner har gavnlige såkaldte uspecifikke effekter: De kan reducere dødeligheden blandt børn mere, end man ville forvente fra beskyttelsen mod de vaccine-relaterede sygdomme. Fundene støttes af immunologiske studier, der viser, at levende vacciner kan modificere immunforsvaret via en epigenetisk reprogrammering af det innate immunforsvar. Disse fund har ført til historiske studier af betydningen af udfasning af vacciner specielt af BCG og koppevaccinerne i Danmark, og disse studier har vist, at vaccinerne kan have haft stor gavnlig effekt på sygelighed og dødelighed også i Danmark. Sådanne indsigter må have konsekvenser for vores vurdering af vacciners effekt, og om vi skal udfase vacciner efter, at deres målsygdomme er udryddet. Læs hele artiklen

Hepatitis E

Hepatitis E er en leversygdom forårsaget af et enkeltstrenget RNA virus uden kappe kendt som Hepatitis E virus (HEV), hvoraf fire genotyper (gt1-gt4) kan inficere mennesker. HEV gt1 og gt2 er velkendte obligate humane patogener, der er endemiske i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika. De kan give ophav til store epidemier af akut viral hepatitis grundet kontamineret drikkevand ved dårlige sanitære forhold. Hepatitis E infektion forårsaget af gt1 og gt2 vil i den industrialiserede del af verden helt overvejende være importerede eller rejserelaterede tilfælde. Zoonotisk HEV genotype 3 er lokalt erhvervet i den vestlige del af verden De generelt mindre patogene HEV gt3 og gt4 er primært zoonoser med et reservoir i især svin og vildsvin, men også i for eksempel skaldyr. Det er de seneste år blevet klart, at de zoonotiske genotyper også er endemiske blandt mennesker i industrialiserede lande,1 hvor gt3 især er påvist i Europa, Nordamerika og Kina,

Familiær Middelhavsfeber (FMF) er en arvelig systemisk autoinflammatorisk sygdom, der er karakteriseret ved periodiske anfald af feber uden tilstedeværelse af mikroorganismer, autoantistoffer eller autoreaktive T-lymfocytter. Anfaldene varer typisk en-tre dage og er ofte ledsaget af peritonitis, pleuritis/perikarditis og erysipelas lignende udslet (se tabel 1). Sygdommen forekommer hovedsagelig hos personer fra lande omkring det østlige middelhav; armenere, arabere, sefardiske jøder og tyrkere, hvor prævalensen varierer i intervallet 1:400 – 1:1000. I Danmark er antallet af FMF-patienter ikke opgjort, men med baggrund i antallet af indvandrere og efterkommere fra de høj-prævalente FMF-områder, estimeres tallet at udgøre 200-500 personer. Læs hele artiklen

Familliaer Middelhavsfeber
Vaccination Mod Hiv

Hiv-infektionen er en massiv udfordring for udvikling af vaccination mod hiv. Virussets overfladeprotein (Env) er kraftigt glykosyleret, og det har ikke været muligt at fremkalde effektive bredt neutraliserende antistoffer. Antistoffer opstår efter uger til måneder i nogle naturligt inficerede mennesker, men i reglen efter flere år med højt niveau af virusdeling og mutation. Immunforsvaret følger efter viruset og bruger mutationerne til at udvikle bredt neutraliserende antistoffer. Klinisk epidemiologisk forskning har påvist, at cytotoksiske CD8+ T celler er ansvarlig for sjælden naturlig kontrol med hiv og for graden af virusopformering i kroppen, men det har vist sig yderst vanskeligt at genskabe denne immunitet. Naturlig immunitet er i reglen forbundet med sjældne HLA typer. For mennesker med disse HLA typer er det naturligt for immunforsvaret at målrettes særligt genetisk konserverede følsomme proteinsekvenser, som virusset ikke kan mutere uden at svækkes på anden vis. Epidemiologien og funktionelle forsøg tyder desværre på, at hiv er evolutionært

Livet med hiv har ændret sig markant, fra vi lærte den at kende i 1980’erne og til i dag, hvor velbehandlet hiv ikke er dødeligt. En velbehandlet hiv-positiv person kan ikke smitte andre. Disse to faktorer er de to vigtigste informationer at give, når diagnosen stilles. Det gør, at livet med sygdommen har ændret sig markant. Men i det konkrete øjeblik, hvor en person får beskeden ”Du er hiv-positiv”, er det stadig de samme reaktioner og følelser, der kommer til udtryk som for 30 år siden, da hiv var en ny diagnose i Danmark. Vi må fastholde at have tid til at hjælpe hiv-positive med at rumme de psykiske aspekter ved hiv og forebygge, at mange hiv-positive udvikler depression. Læs hele artiklen

Forskelle i ønsker for dødsted og graden af angst blandt patienter med maligne og non-maligne sygdomme

På verdensplan lever ca. 35 millioner mennesker med hiv, og lidt over halvdelen er kvinder. I Danmark er der sammenfald mellem hiv og kvinder hos 27% af de ca. 5200  personer med hiv, der er tilknyttet et af de danske hiv behandlingscentre. Kvinder, der lever med hiv i Danmark, adskiller sig fra hiv-inficerede mænd ved at være yngre på diagnosetidspunktet, oftere være af afrikansk eller asiatisk herkomst, samt overvejende at være smittet med hiv udenfor Danmarks grænser. I 2015 udgjorde kvinder 70 ud 273 anmeldte tilfælde med hiv herhjemme. Effekt og bivirkninger – antiretroviral behandling Flere udenlandske studier har vist større risiko for ophør af antiretroviral behandling (ARV) hos kvinder i forhold til mænd. Dette har vi dog ikke kunne eftervise i gruppen af kvinder med hiv i Danmark.4 Det danske studie adskiller sig fra de øvrige studier ved at tage højde for initiering og ophør af ARV betinget af graviditet. Læs hele

#Seneste udgivelse

Infektionsmedicin

NR. 11 • december 2017
5. Årgang
  • Hiv og kvinder
  • Familiær Middelhavsfeber
  • Hepatitis E virus
#

Infektionsmedicin

Alex Lund Laursen

Alex Lund Laursen
Overlæge, klinisk lektor, ph.d., dr.med.

Isik Somuncu Johansen

Isik Somuncu Johansen
Professor, specialansvarlig overlæge, dr.med.,

Jan Gerstoft

Jan Gerstoft
professor, overlæge, dr.med.

Jens Lundgren

Jens Lundgren
professor, overlæge, dr.med.

Lars Østergaard

Lars Østergaard
professor, ledende overlæge, dr.med., ph.d.

Åse Bengård Andersen

Åse Bengård Andersen
Klinikchef, professor, overlæge, dr.med.