Ifølge WHOs opgørelser er pneumokokker – eller Streptococcus pneumoniae – på verdensplan den fjerdehyppigste årsag til dødelige infektioner forårsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter. I de fleste lande er pneumokokker den hyppigste årsag til bakteriel meningitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse og en række andre infektioner relateret til luftvejene, hvilket har motiveret udviklingen af vacciner til forebyggelse af pneumokokinfektioner. I Danmark indgår en 13-valent protein-konjugeret vaccine (PCV13) i børnevaccinationsprogrammet, og på specielle indikationer anvendes tillige en 23-valent vaccine. De to vacciner er baseret på henholdsvis 13 og 23 af de i alt 97 beskrevne strukturelle varianter af det kapselpolysakkarid, som pneumokokker kan omgive sig med, som en beskyttelse mod kroppens komplementsystem og fagocytter. Læs hele artiklen
Forskellige typer af vacciner imod Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) har været anvendt i Danmark i mange år, og man er nu begyndt at kunne se, hvilke fordele, men også hvilke begrænsninger, pneumokokvaccination har haft for den danske befolkning. Denne artikel vil kort belyse en begrænsning, som pneumokokvaccinationen har vist sig at have i Danmark. Pneumokokker kan forårsage en række forskellige infektionssygdomme, herunder mellemørebetændelse (otitis media), bihulebetændelse (sinuitis) og pneumoni. I sjældnere tilfælde kan den forårsage invasive sygdomme, især blodforgiftning (septikæmi) og meningitis. Det er i alle aldre almindeligt at være bærer af pneumokokker i næsesvælgrum. En sådan bærertilstand medfører ikke symptomer og er aldrig behandlingskrævende, men bakterierne kan spredes til andre personer. Læs hele artiklen
Det danske børnevaccinationsprogram har siden 1987 indeholdt vaccination mod børnesygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccination). Alle tre sygdomme kan potentielt være alvorlige, men specielt mæslinger kan være farlige og anses for at være den mest smitsomme børnesygdom. WHO anbefaler, at hvert barn får to MFR-vaccinationer, samt at den samlede vaccinationstilslutning for MFR når op på 95% for at opnå flokimmunitet og dermed undgå udbrud af mæslinger. I Danmark har man derfor i perioden 1987-2008 vaccineret børn i alderen 15 måneder og 12 år, hvorefter man fra 2008 skiftede over til at vaccinere i alderen 15 måneder og fire år. Alligevel viste rapporten for børnevaccinationsprogrammet 2015, som udkom i foråret 2016, en samlet tilslutning på kun 88%. Dette efterlader Danmark som et af de vestlige lande med lavest tilslutning. Læs hele artiklen
Vi står overfor enorme utfordringer med utviklingen av antibiotikaresistens. Det er en svært alvorlig og bekymringsfull situasjon, og vi er så å si under dobbelt ild. På den ene siden øker forbruket av antibiotika hvert år, ikke bare i Norge, men i hele verden. På den andre siden er det omtrent 30 år siden de nyeste typene av antibiotika ble utviklet, og det lages ikke lenger noen nye. Det betyr at vi i fremtiden står i fare for å dø av vanlige sykdommer, noe som allerede forekommer i omtrent 5 prosent av alle dødsfall som følge av en infeksjon. Hvis resistensutviklingen fortsetter, kan vi dessuten risikere at vi i fremtiden ikke lenger kan gjennomføre avanserte kreftbehandlinger, større kirurgiske inngrep eller transplantasjoner fordi vi ikke har de nødvendige antibiotikaene. Læs hele artiklen
Siden 1999 er antallet af patienter diagnosticeret med syfilis steget markant i Danmark. I 2012 blev 342 personer diagnosticeret med syfilis sammenlignet med 34 personer i 1999. Flertallet af patienterne rapporterer, at de er blevet smittet i Danmark, hvilket adskiller sig fra tidligere, hvor patienterne typisk blev smittet med syfilis i Østeuropa, Afrika eller Asien. Da primær og sekundær syfilis er anmeldelsespligtig i Danmark, overvåges epidemien tæt. Det er velkendt, at der er et vist overlap mellem personer smittet med hiv og syfilis, da de to infektioner delvis har samme transmissionsmønster. Syfilis smitter ved seksuel kontakt, via blod og kongenitalt og kan for eksempel smitte ved kontakt med syfilislæsioner på hud eller slimhinder. Hiv-positive har de seneste år udgjort omkring 40% af mænd diagnosticeret med syfilis, hvilket har medført, at hiv-positive nu syfilils-screenes mindst én gang årligt på de infektionsmedicinske afdelinger. Syfilis forekommer oftest blandt MSM (mænd som har sex
Depression er en hyppig og alvorlig psykisk sindslidelse, som har voldsomme sociale og økonomiske konsekvenser for både den enkelte person såvel som samfundet. Omkring hver femte person vil få en behandlingskrævende depression i løbet af deres liv. WHO forudser, at depression vil være den førende årsag til den globale sygdomsbyrde i 2030. Depression og det fysiske helbred Litteraturen har vist, at depression er en lidelse, der ikke kun påvirker individets psykiske tilstand, men også kan have en indgribende indflydelse på personens fysiske helbred. Tidligere studier fandt en sammenhæng mellem depression og en øget risiko for opståen og progression af en række kroniske lidelser som kardiovaskulære, neurodegenerative og immunrelaterede sygdomme. Nyere studier tyder også på en sammenhæng mellem depression og en øget risiko for infektioner. Et systematisk review fra 2010 konkluderede, at depression er associeret med dårligere resultater ved akutte luftvejsinfektioner. Ligeledes fandt et amerikansk tværsnitsstudie foretaget på 50.000 college studerende
Udvalgte Emner
Seneste udgivelse
Infektionsmedicin
5. Årgang
- Cystisk fibrose
- Hiv
- Pneumoni
Infektionsmedicin
Alex Lund Laursen
Overlæge, klinisk lektor, ph.d., dr.med.
Isik Somuncu Johansen
Professor, specialansvarlig overlæge, dr.med.,
Jan Gerstoft
professor, overlæge, dr.med.
Jens Lundgren
professor, overlæge, dr.med.
Lars Østergaard
professor, ledende overlæge, dr.med., ph.d.
Åse Bengård Andersen
Klinikchef, professor, overlæge, dr.med.
