Morbus Crohn er en segmentær inflammatorisk tilstand, som kan forekomme i alle afsnit af mave-tarm-kanalen, men den er oftest lokaliseret til terminale ileum. Tilstanden skyldes en genetisk komponent, der i kombination med en immundefekt reagerer med et uhensigtsmæssigt overrespons fra immunforsvaret og medfører inflammation. Perianal sygdom forekommer hos ca. en fjerdedel af alle patienter med morbus Crohn i løbet af de første to årtier efter, at diagnosen er stillet. Anale fistler ved Morbus Crohn er den hyppigste tilstand og findes især hos patienter med aktiv sygdom i colon og rektum. Andre perianale manifestationer af sygdommen er abscesser, fissurer, marisker og strikturer. Anale fistler er oftest til stor gene på grund af recidiverende abscesser, smerter, hudproblemer og flod af pus fra den eksterne fistelmunding. Disse symptomer medfører, at patienterne kan have svært ved at opretholde en social funktion og et stabilt arbejdsliv, og dette har en betydelig negativ indflydelse på livskvaliteten. Læs

leversygdomme

Hepatitis B er en helbredsmæssig stor byrde med mere end 350 millioner kronisk inficerede patienter på verdensplan. Patienter med kronisk hepatitis B kan udvikle levercirrose med risiko for udvikling af komplikationer i form af ascites, varicer og hepatisk encephalopati samt levercancer, hvilket medfører betydelig nedsat fem-års overlevelse. Det er tidligere vist, at makrofagaktivering målt ved makrofag aktiveringsmarkøren solubel (s)CD163 har betydning ved leversygdomme som akut leversvigt, cirrose og alkoholisk hepatitis, hvor forhøjede niveauer er associeret med sygdommenes sværhedsgrad og kliniske endepunkter. Makrofager i leveren er desuden aktiveret ved kronisk hepatitis B og spiller en vigtig rolle i den hepatiske inflammation og fibrose. Læs hele artiklen

Leveradenom er en benign levertumor, som opstår på grund af monoklonal proliferation af hepatocytter i en ellers normal lever. Der er tale om en sjælden levertumor med en estimeret incidens på tre-fire pr. 100.000 personår hos p-pille brugere og 0,1 pr. 100.000 personår hos andre.  Leveradenom er oftest asymptomatiske, men kan give lokale tryksymptomer med smerter under højre kurvatur. Typisk opdages leveradenom tilfældigt ved radiologisk undersøgelse foretaget på anden indikation. Østrogener, især fra p-piller, er den største risikofaktor for udvikling af leveradenom, hvorfor tilstanden er hyppigst forekommende hos unge kvinder. I de seneste år er der dog kommet øget fokus på andre risikofaktorer, herunder fedme og metabolisk syndrom. Disse risikofaktorer betyder, at også flere mænd i fremtiden vil få leveradenom. Malign transformation til hepatocellulært karcinom (HCC) kan forekomme, og risikoen for dette er større for mænd end kvinder, større ved store adenomer (>5 cm), og større hvis adenomet er β-catenin muteret. For at få

leveradenom
patientpleje

Hvordan opstår forskningsemner inden for inflammatorisk tarmsygdom (IBD)? Er det en forskergruppes særlige fokus, der definerer emnet? Er det mon en sponsor, der er med til at sætte rammen for forskningsemnet? Eller er emnevalget udelukkende drevet af nysgerrighed? Forskning inden for IBD skal naturligvis have som overordnet formål at forbedre tilværelsen for de patienter, der har sygdommen. Derfor vil en del forskningsspørgsmål også være genereret på baggrund af de problemstillinger, der rejser sig for patienterne. En traditionel opdeling af forskningsfokus kunne være at skelne mellem behandling og pleje; hvor læger og medicinalindustri overvejende vil fokusere på behandling, og hvor sygeplejersker hovedsagelig vil have fokus på plejen, herunder de psyko-sociale aspekter ved IBD. Læs hele artiklen

Colon irritabile (irritable bowel syndrome, IBS) er en hyppig funktionel, gastro-intestinal (GI) lidelse. Mange IBS-patienter beskriver, at deres symptomer udløses eller forværres ved indtag af bestemte fødevarer. Dog har flere diætetiske tiltag har været afprøvet som behandling til IBS uden overbevisende effekt. Her kigges på evidensen for low FODMAP diæten. Den baseres på, at en gruppe af kortkædede fermenterbare kulhydrater (Fermentable Oligo-, Di- and Monosacharides and Polyoles) når colon ufordøjet og medfører en osmotisk luminal øgning af væskeindholdet samt gasdannelse grundet bakteriel fermentering. Dette forekommer hos raske og menes at kunne give symptomer hos patienter med IBS på baggrund af ændret motilitet og visceral hypersensitivitet. Læs hele artiklen

Low Fodmap

6-Mercaptopurin (6-MP) og azathioprin går under fællesbetegnelsen thiopurin og anvendes som remissionsbevarende behandling af patienter med henholdsvis morbus Crohn og colitis ulcerosa. Thiopurin er billig, effekten er holdbar over tid, og der er lang erfaring med kronisk inflammatorisk tarmsygdom og thiopurin-behandling, da disse lægemidler har været anvendt i behandling af dette (IBD) i mere end 50 år. Desværre må mere end halvdelen af patienterne med IBD, som er i behandling med thiopurin opgive behandlingen på grund af utilstrækkelig effekt eller bivirkninger. Denne artikel skal give et indblik i, hvordan visse bivirkninger kan undgås, og hvordan effekten kan forbedres. Læs hele artiklen

#Seneste udgivelse

Gastroenterologi

NR. 2 l nov 2017
1. årgang
  • IBD
  • Anale fistler
  • Irritabel tyktarm
#

Gastroenterologi

Lone Larsen

Lone Larsen
overlæge

Ebbe Langholz

Ebbe Langholz
overlæge, dr.med.

Mette Julsgaard Nielsen

Mette Julsgaard Nielsen
læge, ph.d.

Trine Boysen

Trine Boysen
overlæge, ph.d., klinisk lektor

Christian Lodberg Hvas

Christian Lodberg Hvas
overlæge, ph.d., klinisk lektor

Ida Vind

Ida Vind
overlæge ph.d. klinisk lektor