Fedme er et stort og tiltagende globalt problem og er både associeret til øget risiko for en række fedme-relaterede co-morbiditeter samt forøget mortalitet. Intensiv livsstilsintervention kombineret med farmakologisk behandling kan inducere et vægttab på fem-otte kg, men for mange af patienterne er et sådan vægttab utilstrækkeligt, og vægttabet er svært at vedligeholde over tid. I modsætning hertil kan overvægtskirurgi medføre et vægttab på 30-40 kg (svarende til 15 Body Mass Index (BMI)-enheder), som størstedelen af patienterne vil kunne opretholde efter 15-20 år. Gastric bypass blev oprindelig indført som en procedure, der skulle inducere vægttab via føderestriktion. Senere har det dog vist sig, at operationen har gavnlige effekter, der går udover, hvad man skulle forvente ud fra vægttab alene. Hos patienter med type 2-diabetes vil blodsukkeret normaliseres indenfor få dage, hvilket har medført betegnelsen ”metabolisk kirurgi”.2 Ved at forstå mekanismerne bag disse gavnlige effekter af kirurgi kan man potentielt udvikle ny behandling af fedme

Nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft

Simple control of symptoms are no longer enough in the management of inflammatory bowel disease (IBD). New strategies toward full control of the disease are evolving. We have talked with Professor Stefan Schreiber on how it will impact the treatment of IBD in the future. Strategies for management of inflammatory bowel disease (IBD) are shifting from simple control of symptoms toward full control of the disease (eg. remission). The overall aim is to block progression and preventing bowel damage and disability. This will be achieved through a treat-to-target strategy and a tight control based on therapeutic monitoring and early intervention. Stefan Schreiber, Professor of Medicine and Gastroenterology at the Christian-Albrechts-University in Kiel, Germany, was giving a lecture in Copenhagen 07 June 2017. We asked him about the implications and perspectives of the new treatment strategies, including the new STRIDE (selecting therapeutic targets in inflammatory bowel disease) program: Læs hele artiklen

Digestive Disease Week 2017 – Highlights

Mere end 14.000 gastroenterologer fra det meste af verden havde fundet vej til årets Digestive Disease Week 2017 (DDW), der i 2017 blev afholdt i Chicago 6.-9. maj. På den fire dage lange konference var det muligt at blive præsenteret for 4251 posters, 954 præsentationer med inviterede speakere, og 1080 orale abstracts. Der var således mere end rigeligt at følge med i og få overblik over, men heldigvis var konferencen imponerende godt organiseret. Det var nogle meget interessante dage – fagligt som socialt – ved årets DDW-konference, og i det følgende vil jeg omtale nogle af de data, jeg fandt interessante. Treat to target I et prospektivt, open label, multicenter, aktivt kontrolleret, fase III-studie af Colombel J-F, et al.1 sammenlignes behandling med adalimumab og konventionel behandling til patienter med moderat til svær morbus Crohn. Patienterne i adalimumab-gruppen blev behandlet ud fra treat to target princippet, hvorimod den anden patientgruppe blev

Gennemgang af de nyeste studer omhandlende gastroenterologiske sygdomme
Pancreatitis

Kronisk pankreatitis er en sygdom med stigende prævalens og med en række komplikationer. Disse er dels lokale som for eksempel pseudocyster og de mere generaliserede som smerte, eksokrin og endokrin insufficiens. Behandling og håndtering af disse patienter har været meget heterogen i Europa, ikke bare mellem de enkelte lande, men også mellem centre i samme land. Lokale traditioner har ofte været fremtrædende, og tilgangen til behandling har kun til dels været evidensbaseret. For at optimere forståelse og behandling af pankreassygdomme har man de seneste år set en række forsøg på at standardisere retningslinjerne for udredning og behandling. Europæiske guidelines I Danmark har man taget et initiativ indenfor Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, DSGH, og udarbejdet en guideline, og for nylig udkom de europæiske guidelines publiceret med støtte fra UEG: ”United European Gastroenterology evidence-based guidelines for the diagnosis and therapy of chronic pancreatitis (HaPanEU)”. Disse retningslinjer ligger på de fleste punkter tæt

Ungdomsårene fra 18-25 år er den alder, hvor flest bliver diagnosticeret med Inflammatory bowel diseases (IBD), specielt morbus Chron, og en fjerdedel af alle nye IBD-diagnoser bliver stillet hos unge under 20 år. Desuden er incidensen af IBD hos børn stigende (ibid). Overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling er svær for mange unge, og en del er ikke forberedt tilstrækkeligt til denne overgang, hvilket kan medføre lav adherence, udeblivelser fra aftaler på hospitalet samt opblussen i sygdomsaktivitet. Ofte mangler de unge med IBD viden om deres sygdom og behandling, og de har brug for den viden samt hjælp til at tackle deres sygdom, hvis de skal have en succesfuld overgang til voksenafdelingen. Det har vist sig, at unge med IBD, som har haft et planlagt transitionsforløb, har bedre sygdomsspecifikke resultater så som færre indlæggelser og operationer, færre udeblivelser og højere adherence end de, der ikke har været i et transitionsforløb. Derfor er der god grund til,

De kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (Eng: inflammatory bowel disease, IBD) morbus Crohn (eng: Crohn’s disease) og colitis ulcerosa) blev første gang beskrevet i henholdsvis 1932 og 1859. Siden er IBD gået fra at forekomme sporadisk i små case-samlinger til i dag at være en global sygdom, der alene i Europa omfatter mere end tre mio. patienter. Forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) har ændret sig parallelt med udviklingen i samfundet. Siden midten af det 20. århundrede er antallet af nye IBD-ilfælde pr. år (incidens) steget voldsomt og kontinuerligt i den vestlige del af verden – især i Skandinavien, Nordamerika og Australien – samtidigt med at industrialiseringen har ændret og formet samfundet og måden, hvorpå vi lever i dag. I modsætning hertil har IBD været sjældent eller ikke-forekommende i ikke-industrialiserede lande i blandt andet Afrika og Asien, og har på den måde mindet om andre immunbetingede sygdomme som astma, type 1-diabetes og rheumatoid artritis. Omkring

#Seneste udgivelse

Gastroenterologi

NR. 1 l juni 2017
  • Digestive Disease Week 2017
  • Inflammatorisk tarmsygdom
  • Kronisk pankreatitis