Methotrexat er en folinsyre-antagonist, som på grund af den anti-proliferative effekt oprindelig blev brugt til behandling af leukæmi. I over 50 år har methotrexat også været brugt til behandling af psoriasis, dog i lav dosis. Lav dosis methotrexat har desuden også en anti-inflammatorisk effekt.  Trods de mange års brug af methotrexat i behandling af psoriasis – eller måske netop derfor, findes der meget få randomiserede kontrollerede studier, som undersøger dosis, effekt og monitorering. Der findes flere internationale guidelines til methotrexatbehandling af patienter med psoriasis (European S3-Guidelines og National Institute for Health and Care Excellence (NICE) guideline), men der er ingen danske nationale retningslinjer, og for eksempel mangler der konkrete anbefalinger til, hvordan levermonitoreringen bør foregå. Derfor har en række eksperter mødtes med henblik på at udarbejde nye fælles anbefalinger for methotrexat-behandling af patienter med psoriasis i Danmark. Læs hele artiklen

Registerdata

I løbet af de seneste to årtier har udviklingen af biologiske lægemidler haft en kæmpe indflydelse på behandlingen af inflammatoriske sygdomme, herunder behandling af psoriasis. Sådanne behandlinger kan tilvejebringe selektiv og immunologisk målrettet behandling, som kan reducere sygdomsbyrden markant på forholdsvis kort tid. Mens biologiske midler har klinisk dokumenteret virkning i randomiserede placebokontrollerede forsøg (RCT), kan flere parallelle kohortestudier (et for hvert lægemiddel) give supplerende oplysninger om sikkerhedsprofil og effektivitet i klinisk praksis. Dette er hvad der typisk ses ved biologiske registre, eksempelvis Dermbio og Danbio. Sådanne registre er primært beregnet til at evaluere langtidssikkerhed af lægemidler, for eksempel sjældne sikkerhedssignaler, som ikke ville kunne fanges i et RCT. Andre aspekter kan dog også undersøges. For eksempel er brugen af biologiske lægemidler forbundet med en meget højere pris sammenlignet med traditionelle behandlingsmuligheder, og biologiske lægemidler kan ophøre med at virke efter langvarig brug. Læs hele artiklen

Atopisk eksem er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, som over de senere årtier er steget markant i forekomst, især i den vestlige verden. Atopisk eksem debuterer i omkring halvdelen af tilfældene før et-årsalderen, mens 95% af tilfældene forekommer i løbet af de første fem leveår. Sygdommens stigende hyppighed menes at kunne forklares ved et komplekst samspil mellem en individuel genetisk sårbarhed og de omfattende hygiejnemæssige ændringer i vores levevis, som navnlig har fundet sted i sidste halvdel af det 20. århundrede. Man mener at have belæg for, at denne udvikling har medført forandringer i den menneskelige mikroflora (sammensætningen af almindeligt forekommende mikroorganismer på huden og internt, for eksempel i tarmen og luftvejene) i en sådan grad, at det har ledt til en større modtagelighed for atopisk sygdom (astma, atopisk eksem og høfeber). Læs hele artiklen

Tvillinger
Seksualitet og erektil dysfunktion

Siden 2001 har der på EU-niveau været regulering af nikkel-frigivelsen fra forbrugerprodukter beregnet til direkte og langvarig hudkontakt. EU direktivet har reduceret forekomsten af nikkelallergi i flere europæiske lande, hvilket har ført til store samfundsøkonomiske besparelser. På trods af reduktionen, er nikkelallergi fortsat den hyppigste form for kontaktallergi. De nyeste tal fra befolkningsstudier har vist en forekomst svarende til 9,8% blandt 16-årige svenske piger og 14-18% blandt voksne fra fire andre europæiske lande. I Danmark har man endvidere påvist et betydeligt antal nye tilfælde af nikkelallergi i en population, som burde have været beskyttet af EU-direktivet (se figur 1). Derfor er opdateret viden om emnet, såsom ændringer i EU direktivet samt de vigtigste risikoudsættelser, relevant viden for dermatologer. Læs hele artiklen

Hvis vi indenfor dermatologien og moderne medicinsk forskning generelt skal snakke om et ” buzzword ” anvendt de seneste år, må det være inflammation. Tidligere lærdom forklarede, hvordan inflammationen forsvarede organismen imod sygdomsfremkaldende bakterier, virae og parasitter. Hvis potentielle dødelige mikrober trængte ind i kroppen, ville inflammationen aktiveres midlertidigt, nedkæmpe disse, og efter en kortvarig ophelingsfase normaliseres. Nu ved vi, at hvis inflammationen ikke slukkes igen, men forbliver kronisk aktiveret, er den sundhedsfarlig og kan forårsage nogle af de mest frygtede sygdomme, der forekommer blandt midaldrende og ældre. Kolesterol kan destabiliseres fra koronararterierne og forårsage kardiovaskulære forstyrrelser og akut myokardieinfarkt. Kronisk inflammation kan øge risikoen for udvikling af metabolisk syndrom, nervesygdomme og proliferation af abnorme celler med risiko for udvikling af cancer og så videre. Der går næppe en uge, uden en ny højt citeret publikation omhandlende kronisk inflammations skadelige virkning på kroppen. Desværre ses kronisk inflammation, som bekendt, ved mange

inflammation

I løbet af de seneste to årtier har udviklingen af biologiske lægemidler haft en kæmpe indflydelse på behandlingen af inflammatoriske sygdomme, herunder psoriasis. Sådanne behandlinger kan tilvejebringe selektiv og immunologisk målrettet behandling, som kan reducere sygdomsbyrden markant på forholdsvis kort tid. Mens biologiske midler har klinisk dokumenteret virkning i randomiserede placebokontrollerede forsøg (RCT), kan flere parallelle kohortestudier, registerdata,  (et for hvert lægemiddel) give supplerende oplysninger om sikkerhedsprofil og effektivitet i klinisk praksis. Dette er hvad der typisk ses ved biologiske registre, eksempelvis Dermbio og Danbio. Sådanne registre er primært beregnet til at evaluere langtidssikkerhed af lægemidler, for eksempel sjældne sikkerhedssignaler, som ikke ville kunne fanges i et RCT. Andre aspekter kan dog også undersøges. For eksempel er brugen af biologiske lægemidler forbundet med en meget højere pris sammenlignet med traditionelle behandlingsmuligheder, og biologiske lægemidler kan ophøre med at virke efter langvarig brug. Læs hele artiklen her.

Vi anbefaler

Vi anbefaler

Blue Light og forskning

Speaker: Matthias Born

Spilletid: 9:25

Philips Blue Light Control

Speaker: Matthias Born

Spilletid: 2:45

Klinisk dokumentation

Speaker: Matthias Born

Spilletid: 11:27

MEDtalk Plilips Blue Control med Matthias Born

Ny behandling til plaquepsoriasis

Speaker: Matthias Born

Spilletid: 6:11

#Seneste udgivelse

Dermatologi

Nr. 21 • sep 2017
8. årgång
  • Psoriasis
  • Malignt melanom
  • Atopisk dermatitis
#

Dermatologi

Carsten Sauer Mikkelsen

Carsten Sauer Mikkelsen
Privatpraktiserende speciallæge i dermatologi, Hudlægen Brønderslev

Jørgen Serup

Jørgen Serup
professor, overlæge, dr.med.