Det er svært at vurdere præcis, hvor mange der rammes af influenza hver sæson. Et skøn er 5% af befolkningen. I løbet af en ti-årig periode rammes den enkelte kun en-tre gange, så influenza er ikke noget, man får hvert år. De, der rammes, får pludseligt indsættende høj feber, hoste, ondt i halsen, træthed og muskelømhed i fem til syv dage og efterfølgende svækkelse, der kan vare i flere uger. Komplikationer kan være lungebetændelse, og risikogrupper kan få forværring af deres underliggende sygdom, for eksempel KOL, astma, hjertesygdom eller diabetes. Årligt dør 1000-2000 personer som følge af influenza. Antallet varierer fra år til år, og er afhængig af flere faktorer: Hvilken influenzatype er der tale om? Hvor godt virker vaccinen mod den virustype, der cirkulerer samt den generelle immunitet i befolkningen overfor den pågældende virustype? Læs hele artiklen

På mit apotek oplever vi ofte, at borgere må gå igen uden deres receptmedicin på grund af pengenød. Det er personer, som fravælger deres medicinske behandling, fordi de ikke har penge til den. Det er ikke kun på mit apotek, problemet findes. Tidligere på året svarede godt halvdelen af 108 apotekere i en spørgeskemaundersøgelse, at de oplever det mindst en gang om ugen. 24% oplever det dagligt eller flere gange dagligt, og kun 20% af apotekerne oplever det sjældnere end månedligt. Det er et alvorligt problem. Selvfølgelig for den enkelte, der har brug for medicinen, men også for samfundet, fordi sygedage og unødige indlæggelser koster. Tilskuddet bør udjævnes To ud af tre af apotekerne i undersøgelsen vurderer, at problemerne med betalingen for hovedparten skyldes, at der netop er begyndt på et nyt tilskudsår. Grunden til, at det kan give problemer, er, at medicinbrugerne ikke får tilskud til medicin, før de

Vi står overfor enorme utfordringer med utviklingen av antibiotikaresistens. Det er en svært alvorlig og bekymringsfull situasjon, og vi er så å si under dobbelt ild. På den ene siden øker forbruket av antibiotika hvert år, ikke bare i Norge, men i hele verden. På den andre siden er det omtrent 30 år siden de nyeste typene av antibiotika ble utviklet, og det lages ikke lenger noen nye. Det betyr at vi i fremtiden står i fare for å dø av vanlige sykdommer, noe som allerede forekommer i omtrent 5 prosent av alle dødsfall som følge av en infeksjon. Hvis resistensutviklingen fortsetter, kan vi dessuten risikere at vi i fremtiden ikke lenger kan gjennomføre avanserte kreftbehandlinger, større kirurgiske inngrep eller transplantasjoner fordi vi ikke har de nødvendige antibiotikaene. Læs hele artiklen

vaccination

MEST SETE MEDtalks

 

Type 2-diabetes hos patienter med anden etnisk baggrund   Se hele webinar

Caroline Kistrup MEDtalk 30. maj 2017

Type 2-diabetes hos patienter med anden etnisk baggrund

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/cfpmwhzbad.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_cfpmwhzbad videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Type 2-diabetes hos patienter med anden etnisk baggrund&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/behandlingsmaessige-aspekter-ved-type-2-diabetes/'>Se hele webinar
- hvad gør man?

Risikoen for stroke er vigtigere end for blødning

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/qqwddu8n5s.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_qqwddu8n5s videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Risikoen for stroke er vigtigere end for blødning

Nye GOLD-guidelines

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/6nkhi8o650.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_6nkhi8o650 videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Nye GOLD-guidelines&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/nye-gold-guidelines/'>Se hele webinar
– Betydningen for KOL-patienter i almen praksis

KOL og udfordringer med inhalationsteknik

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/3qsk69sg11.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.0% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_3qsk69sg11 videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
KOL og udfordringer med inhalationsteknik&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/webinarudfordringer-med-inhalationsteknik/'>Se hele webinar
Inhalationsteknik ved KOL og astma
Udfordringer med inhalationsteknik

KOL-patienter har svært ved at kvitte rygningen

Rygestop er det første og mest effektive skridt i behandlingen af KOL-patienter. Alligevel er der mange, der har svært ved at lægge tobakken på hylden på trods af, at de er diagnosticeret med sygdommen. En dansk audit indikerede, at mere end 30% af KOL-patienter fulgt i de danske lungeambulatorier ryger. Viden om faktorer, der har indflydelse på chancen for at opnå rygestop blandt KOL-patienter, er begrænset. De få studier på området har indikeret, at blandt andet alder er af betydning, men disse studier undersøgte ikke betydningen af KOL sværhedsgrad eller socioøkonomiske karakteristika. I denne artikel præsenterer vi resultaterne fra en ny national undersøgelse, hvor vi har undersøgt betydningen af den kliniske sværhedsgrad og patientens socioøkonomiske status for rygestop hos KOL-patienter, der behandles i de danske lungeambulatorier. Læs hele artiklen

Tryghed i din AK-behandling

AK-behandling er altid en balance mellem klinisk effekt og risiko for blødning. Det er dog min opfattelse, at effekten af AK-behandlingen altid overstiger ulempen ved blødning. Indledningsvis er det også vigtigt at understrege, at behandling med acetylsalicylsyre ikke kan erstatte AK-behandling. Flere undersøgelser har således dokumenteret, at acetylsalicylsyre ikke beskytter mod apopleksi ved atrieflimren. Derimod kan man se 67% relativ risikoreduktion i forhold til risikoen for apopleksi ved AK-behandling af patienter med atrieflimren. Ved AK-behandling med warfarin er der et snævert terapeutisk interval, hvor patienten er tilstrækkeligt beskyttet mod apopleksi og med lav risiko for blødning svarende til INR-intervallet 2-3. I klinisk praksis er det dog et snævert interval, for hvis patientens INR-værdi kommer under 2, stiger risikoen for apopleksi drastisk. Ved stigende INR-værdi bevares den forebyggende effekt af AK-behandlingen, hvorimod risikoen for blødning stiger. Læs hele artiklen

blodprop_AK-behandling

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som hovedsageligt dannes ved solbestråling af huden, men kan også indtages gennem kosten og kosttilskud. D-vitaminmangel er almindelig, specielt i vintersæsonen, hvor solens stråler ikke kan danne tilstrækkelige mængder D-vitamin i huden. Andre faktorer forbundet med D-vitaminmangel omfatter rygning, lav uddannelse, overforbrug af alkohol, høj alder, fysisk inaktivitet, dårlig ernæring samt overvægt og fedme. D-vitamin er vigtigt for knoglernes funktion.1 Det regulerer calciumbalancen og mineralisering af knoglerne. D-vitaminmangel kan give engelsk syge, osteoporose og osteomalaci, afhængig af hvornår manglen indtræffer. D-vitaminmangel mistænkes dog også at have betydning for andre organsystemer, eksempelvis hjerte-karsystemet. Således er D-vitaminreceptorer blevet fundet i både hjertevæv og blodkar. Desuden har observationsstudier vist, at personer med D-vitaminmangel hyppigere får og dør som følge af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med personer med normalt D-vitaminniveau. Læs hele artiklen