Apoteket

Godt vi har apoteket

Sådan lyder det slogan, der skal være med til at omsætte apotekernes strategi til nytte for landets borgere. Heldigvis er det ikke kun et godt slogan. Det underbygges af de tilbagemeldinger, vi hver dag får på landets apoteker af taknemlige kunder. Mange af dem oplever, at apoteket gør en positiv forskel, når det gælder sundhed eller sygdomsbehandling for den enkelte eller vedkommendes pårørende. Gennem årene er apotekspersonale blevet uddannet til at gå i dialog med kunderne for herved at få afdækket, hvordan den enkelte bedst kan hjælpes. Vi spørger for eksempel den niårige piges mor, hvordan hun anvender psoriasis gelen, som hun henter til sit barn. Hun lærer gennem dialogen at håndtere barnets psoriasis bedre ved at få fjernet skorper i hovedbunden med olie, inden der behandles med aktiv psoriasismedicin. Eller vi får spurgt den fortvivlede far, der atter henter hostestillende medicin til sin influenzaramte seksårige søn, om sønnen lider af

Type 2 Diabetes

Højere pensionsalder og øget prævalens af type 2-diabetes i yngre aldersgrupper forventes at resultere i en betydelig stigning i antallet af personer med type 2-diabetes på fremtidens arbejdsmarked. En hverdag med type 2-diabetes kræver ofte aktiv håndtering af sygdommen, også i løbet af arbejdsdagen, hvis risikoen for diabetiske komplikationer og morbiditet skal holdes nede. Mangelfuld sygdomshåndtering kan resultere i progression af sygdomsforløbet og ringere arbejdspræstation. I mange jobs forventes manglende åbenhed om diabetes at kunne resultere i suboptimal sygdomsadfærd, eksempelvis uhensigtsmæssig kost samt suboptimal blodsukkermåling og medicinering, men forskningen er sparsom på dette område. Læs hele artiklen

Både patienter med type 1- og type 2-diabetes har øget risiko for at udvikle diabetisk nyresygdom. For den enkelte patient er risikoen højest ved type 1-diabetes. Således udvikler omkring 15-20% af patienterne med type 1-diabetes diabetisk nyresygdom, mens det er mindre end fem procent af patienterne med type 2-diabetes. I den sidste ende er der dog nogenlunde lige mange patienter i de to grupper, der udvikler diabetisk nyresygdom, fordi der er væsentlig flere, der har type 2-diabetes. Hvis vi belyser forekomsten af diabetespatienter med nyresygdom ud fra hvor mange patienter, der har behov for dialyse, så har ca. 10% af patienterne i dialyse type 1-diabetes, og 10% har type 2-diabetes. Diabetespatienter udgør således 20% af alle patienter på de danske dialyseafdelinger. Læs hele artiklen

Diabetisk Nyresygdom

MEST SETE MEDtalks

 

Gode grunde til at seponere inhalationssteroid   Se hele webinar

Gode grunde til at seponere inhalationssteroid

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/fhzjqsfv4f.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_fhzjqsfv4f videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Gode grunde til at seponere inhalationssteroid&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/hvordan-reduceres-steroidforbruget-hos-patienter-med-kol-2/'>Se hele webinar

Hvad skal få mig, som læge, til at tænke ADHD?

<img width="600" height="360" src="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/c0014-00_01_02_19-still001-600x360.png" class="attachment-category_newDes_thumb_1 size-category_newDes_thumb_1 wp-post-image" alt="" srcset="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/c0014-00_01_02_19-still001-600x360.png 600w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/c0014-00_01_02_19-still001-360x215.png 360w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" />
Hvad skal få mig, som læge, til at tænke ADHD?&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/hvad-skal-faa-mig-som-laege-til-taenke-adhd/'>Se hele webinar
Hvad skal få mig, som læge, til at tænke ADHD?
patienter med atrieflimren

Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Rytmeforstyrrelsen er ikke i sig selv farlig, men kan have alvorlige følgevirkninger for patienter med atrieflimren, herunder primært øget risiko for blodprop i hjernen. Oral AK-behandling (blodfortyndende medicin) i form af vitamin K-antagonister (for eksempel warfarin) eller NOAKs (Non-vitamin K orale antikoagulantia med markedsføringstilladelser p.t. for apixaban, dabigatran, edoxaban og rivaroxaban) er standardbehandling til patienter med atrieflimren. AK-behandling mindsker risikoen for blodprop i hjernen, men kan samtidig øge risikoen for blødninger. Viden om omkostninger ved blodprop i hjernen og blødninger blandt patienter med atrieflimren er derfor væsentligt for at kunne vurdere de samlede omkostninger til AK-behandling med forskellig sikkerhedsprofil. Efter vores kendskab findes der ikke tidligere undersøgelser, som afdækker omfanget af de samfundsmæssige omkostninger ved blodprop i hjernen og blødninger blandt patienter med atrieflimren i Danmark. Internationalt findes der kun meget få undersøgelser på området, især når det gælder omkostninger ved blødninger.

Det er svært at vurdere præcis, hvor mange der rammes af influenza hver sæson. Et skøn er 5% af befolkningen. I løbet af en ti-årig periode rammes den enkelte kun en-tre gange, så influenza er ikke noget, man får hvert år. De, der rammes, får pludseligt indsættende høj feber, hoste, ondt i halsen, træthed og muskelømhed i fem til syv dage og efterfølgende svækkelse, der kan vare i flere uger. Komplikationer kan være lungebetændelse, og når for få risikogrupperne bliver vaccineret kan resultere i forværring af deres underliggende sygdom, for eksempel KOL, astma, hjertesygdom eller diabetes. Årligt dør 1000-2000 personer som følge af influenza. Antallet varierer fra år til år, og er afhængig af flere faktorer: Hvilken influenzatype er der tale om? Hvor godt virker vaccinen mod den virustype, der cirkulerer samt den generelle immunitet i befolkningen overfor den pågældende virustype? Læs hele artiklen

Verdens første fototerapi til behandling af mild til moderat plaquepsoriasis, som patienter kan anvende hjemme, er nu blevet lanceret på det danske marked. Det betyder, at de fleste patienter med psoriasis har fået en helt ny behandlingsmulighed. Patienterne udtrykker, at de oplever en betydelig bedring af symptomer og også, at det er en nem måde at behandle plaquepsoriasis uden at påføre skade- og bivirkninger. Behandlingen er baseret på blåt LED-lys. Lysbehandlingen kaldes blå, fordi dens korte lysbølger med bølgefrekvensen 453 nm, ser blå ud for det menneskelige øje. Lysstrålerne indeholder ikke de skadelige UVA og UVB stråler, og behandlingen er gift- og kemikaliefri og skånsom mod huden. Kliniske studier viser at behandlingen med blåt LED-lys er både effektiv og skånsom ved behandling af mild til moderat plaquepsoriasis. Håndholdt BlueControl apparat Lysbehandling med blåt lys sker i dag med et håndholdt apparat kaldet BlueControl. Det spændes på eksempelvis arme eller ben