De foreliggende data om børn med familiær hyperkolesterolæmi gør det rationelt at anbefale screening fra tre-fem årsalderen med efterfølgende diætetisk intervention og at overveje medicinsk behandling fra otte-årsalderen.

Statinintolerans

Langtidsbehandling med statiner er sikker, og risikoen for klinisk relevante bivirkninger er lav. Der er høj succesrate ved at afprøve statinbehandling på ny, hvor 90% af patienterne kan behandles med statin. Det kræver tid og tålmodighed.

Dyslipidæmi inddeles i hyperkolesterolæmi, hypertriglyceridæmi og kombineret dyslipidæmi med både forhøjet LDL-kolesterol og triglycerid samt lavt HDL-kolesterol. Forhøjet LDL-kolesterol er anerkendt som en central komponent i udviklingen af aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom.

Dyslipidaemi
antidiabetika og udvikling af type-2 diabetes

Retningslinier for behandling af dyslipidæmi ved type 1-diabetes er ikke så evidensbaseret som type 2-diabetes. Dyslipidæmi ved diabetes, hhv. type 1 og -2 er forskellige

Af Mogens Lytken Larsen, professor, overlæge, dr.med., Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Der er klar videnskabelig dokumentation for, at sænkning af LDL-niveauet har en gunstig indvirkning på udviklingen af aterosklerose og dermed den kardiovaskulære risiko. Spørgsmålet er imidlertid, om vi kan opnå en større gevinst ved at sænke LDL-kolesterol yderligere? Ser vi på resultaterne fra to nylige studier, så er svaret ja. De understøtter samtidig hypotesen, som vi har haft gennem to årtier, om betydningen af LDL-niveauet: The lower the better. Det følgende omhandler de væsentligste resultater fra studierne Very Low Levels of Atherogenic Lipoproteins1 and the Risk for Cardiovascular Events (en metaanalyse af statinbehandling) samt studiet Improved Reduction of Outcomes: Vytorin Efficacy International Trial (IMPROVE-IT)2 (kombinationsbehandling af dyslipidæmi). Større kardiovaskulær effekt I meta-analysen bliver der stillet tre spørgsmål, som studiets resultater giver interessante svar på: • Er der stor individuel forskel i LDL-respons for den enkelte patient på en given…