Aortastenose forekommer hos 2-7% af befolkningen over 65 år. Hos patienter med ubehandlet symptomatisk svær aortastenose er mortaliteten på 50% inden for tre år. Aortaklapudskiftning er den eneste behandling, som forbedrer prognose samt livskvalitet. Traditionelt blev aortaklapudskiftning foretaget kirurgisk (SAVR; eng.: Surgical Aortic Valve Replacement) via sternotomi og brug af hjertelungemaskine. Imidlertid kan ca. 30% af patienterne med svær symptomatisk aortastenose ikke behandles med SAVR på grund af for høj risiko ved kirurgi. De seneste ti år har det været muligt at behandle aortastenose med transkateter aortaklapudskiftning (TAVI; eng.: Transcatheter Aortic Valve Implantation). TAVI kan foretages i lokalbedøvelse, og adgang til den stenotiske aortaklap opnås typisk via arterie femoralis. TAVI er i dag behandlingsalternativ til patienter med intermediær til høj risiko ved kirurgi. Læs hele artiklen

resistenskar

Hypertension er associeret med remodellering af resistenskar, karakteriseret ved en øget media-til-lumen ratio, i både mennesker og dyremodeller anvendt i eksperimentelle hypertensionsstudier. Remodelleringen af arterievæggen er associeret med en signifikant øget stivhed af karvæggen samt en øget kardiovaskulær risiko for patienterne. Nogle typer farmakoterapi kan imødegå remodelleringen, mens andre, på trods af en normalisering af patienternes blodtryk, ikke påvirker remodelleringen i gavnlig retning. Under remodelleringsprocessen sker der ændringer i karvæggens sammensætning, herunder ændret indhold og distribution af elastin og kollagen. I vores nyeste studie har vi kortlagt, hvilken betydning mikrostrukturen af elastin og kollagen har for karvæggens mekaniske egenskaber. Læs hele artiklen

Der har i de senere år været betydelig videnskabelig interesse for komorbiditet ved marginal parodontitis, og der er herved opnået en stigende grad af dokumentation for en sammenhæng med en række medicinske sygdomme, hvoraf flere har stor udbredelse.  Budskabet om de nævnte sammenhænge kan medvirke til at udbygge forståelsen af marginal parodontitis som en sygdom med systemiske komplikationer, og det er vigtigt, at dette når ud til dem, der er ansvarlige for behandlingen af de pågældende medicinske sygdomme. Derfor har vi tidligere publiceret oversigtsartikler om emnet, og for en dybere tilgang henvises til disse artikler. De væsentligste af de nævnte medicinske sygdomme er type 2-diabetes, kardiovaskulær sygdom og reumatoid artrit (RA), men også neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom er relateret til marginal parodontitis, hvilket dog ikke vil blive nærmere omtalt i denne artikel. Læs hele artiklen

Marginal Parodontitis

MEST SETE MEDtalks

 

Valg af diabetes behandling   Se hele webinar

Valg af diabetes behandling

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/ft9hz1z4tb.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_ft9hz1z4tb videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Valg af diabetes behandling&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/valg-af-diabetes-behandling/'>Se hele webinar
Valg af diabetes behandling

Effekten af farmakologisk behandling

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/flg74x9418.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_flg74x9418 videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Effekten af farmakologisk behandling&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/effekten-af-farmakologisk-behandling/'>Se hele webinar
Effekten af farmakologisk behandling

Gode grunde til at seponere inhalationssteroid

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/fhzjqsfv4f.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_fhzjqsfv4f videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Gode grunde til at seponere inhalationssteroid&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/hvordan-reduceres-steroidforbruget-hos-patienter-med-kol-2/'>Se hele webinar

Valg af behandling når patienten har type 2-diabetes og hjertesygdom

<img width="600" height="360" src="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-600x360.jpg" class="attachment-category_newDes_thumb_1 size-category_newDes_thumb_1 wp-post-image" alt="" srcset="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-600x360.jpg 600w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-300x179.jpg 300w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-768x459.jpg 768w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-1024x612.jpg 1024w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2-360x215.jpg 360w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/modul2.jpg 1200w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" />
Valg af behandling når patienten har type 2-diabetes og hjertesygdom&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/valg-af-behandling-naar-patienten-har-type-2-diabetes-og-hjertesygdom/'>Se hele webinar

Hvad skal få mig, som læge, til at tænke ADHD?

<img width="600" height="360" src="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/c0014-00_01_02_19-still001-600x360.png" class="attachment-category_newDes_thumb_1 size-category_newDes_thumb_1 wp-post-image" alt="" srcset="https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/c0014-00_01_02_19-still001-600x360.png 600w, https://bestprac.dk/wp-content/uploads/2017/12/c0014-00_01_02_19-still001-360x215.png 360w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" />
Hvad skal få mig, som læge, til at tænke ADHD?&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/hvad-skal-faa-mig-som-laege-til-taenke-adhd/'>Se hele webinar
Hvad skal få mig, som læge, til at tænke ADHD?

Kontrol i almen praksis efter ablation

<script src="https://fast.wistia.com/embed/medias/mm2md4laos.jsonp" async></script><script src="https://fast.wistia.com/assets/external/E-v1.js" async></script><div class="wistia_responsive_padding" style="padding:56.25% 0 0 0;position:relative;"><div class="wistia_responsive_wrapper" style="height:100%;left:0;position:absolute;top:0;width:100%;"><div class="wistia_embed wistia_async_mm2md4laos videoFoam=true" style="height:100%;width:100%">&nbsp;</div></div></div>
Kontrol i almen praksis efter ablation&nbsp;&nbsp;&nbsp;<a href='https://bestprac.dk/webinar/kontrol-almen-praksis-ablation/'>Se hele webinar
Kontrol i almen praksis efter ablation
Dagsinkontinens

Daginkontinens hos børn er stadig en tabubelagt lidelse med følelser af skam og skyld hos både forældre og børn. Lidelsen betragtes som benign, men er psykologisk malign og giver anledning til stor psykisk belastning og lavt selvværd hos denne gruppe af børn. I de tilfælde hvor behandlingen er succesful, medfører den reetablering af et normalt selvværd, og ikke mindst af den grund er effektiv behandling vigtig. Definitorisk lider børn af daginkontinens, hvis de er ældre end fem år og har ufrivillig vandladning i dagtimerne, uden en tilgrundliggende anatomisk og/eller neurologisk årsag. Lidelsen skyldes oftest en overaktiv blære, som kendetegnes ved, at der går meget kort tid, fra tissetrangen melder sig, til blæren begynder at tømme sig (urge). Læs hele artiklen

Gennem de seneste årtier har studier gentagne gange associeret depression med inflammatoriske tilstande, og i hvert fald en subgruppe af patienter med depression synes at have et aktivt inflammatorisk respons. Denne subgruppe kunne være kendetegnet ved større sværhedsgrad af de såkaldte neurovegetative symptomer, det vil sige appetit-, søvn- og vægtændringer samt koncentrationsbesvær. Baseret på disse fund har randomiserede kliniske studier fundet, at anti-inflammatoriske lægemidler, såsom NSAIDs eller cytokin-hæmmere, har antidepressive effekter. Dette er interessante fund set ud fra det perspektiv, at man håber på at kunne skræddersy den antidepressive behandling mere til den enkelte patient. Dog er ulempen med disse medikamenter en øget risiko for bivirkninger. Statiner er hyppigt anvendte lægemidler med en god bivirkningsprofil og anti-inflammatoriske effekter, hvorfor de er blevet undersøgt for deres antidepressive potentiale. Denne artikel ønsker at give et overblik over statiners anti-inflammatoriske egenskaber og de dermed forbundne potentielle antidepressive behandlingseffekter. Læs hele artiklen

Statiner

Præmature atriale komplekser (premature atrial complexes – PACs) omfatter i medicinske databaser både supraventrikulære ekstrasystoler, løb af supraventrikulære ekstrasystoler samt non-sustained atrieflimren under 30 sekunder. Den kliniske manifestation er ikke veldefineret i litteraturen, og vores forståelse af PACs og indebærende risici er stadig begrænset. Rytmeforstyrrelsen møder stigende interesse blandt hjerteforskere, som en mulig intermedier mellem sinusrytme og atrieflimren. Nuværende guidelines tilråder ikke oral antikoagulations behandling til iskæmisk stroke-patienter med høj PACs prævalens. Adskillige studier har indikeret en association mellem øget ektopisk aktivitet i atrierne og stroke risiko for patienter uden tidligere stroke. PACs ætiologi og prævalens i baggrundsbefolkningen PACs skyldes en præmatur aktivering af hjertets atrier fra et fokus udenfor sinusknuden, oftest det atriale myokardium eller lungevenerne. Læs hele artiklen

Lyn Quiz

Kommende MEDtalkKommende MEDtalk

Maj 23, 2018 12:05

Nye forenklede retningslinjer for KOL-behandling

Nina Godtfredsen I Almen praksis, Sygeplejersken

TILMELD DIG HER
Vi anbefaler

Vi anbefaler

Myelomatose – en sygdom der let...

Speaker: Bibi Moe

Spilletid: 6:40

Forekomst og behandling af kardiovaskulær sygdom...

Speaker: Jørgen Rungby

Spilletid: 20:50

Diabetisk nyresygdom og mikroalbuminuri – Screening...

Speaker: Søren Tang Knudsen

Spilletid: 7:34

#Seneste udgivelse

Gynækologi/Urologi

Nr. 5 • april 2018
12. årgang
  • Prævention
  • Hysterektomi
  • PCOS
#

Almen praksis

Bo Gerdes

Bo Gerdes
praktiserende læge

Dorte Halkjær

Dorte Halkjær
praktiserende læge

Jens Georg Hansen

Jens Georg Hansen
overlæge, dr.med., speciallæge i almen medicin

Jørgen Steen Andersen

Jørgen Steen Andersen
praktiserende læge

Lars Hansen

Lars Hansen
praktiserende læge

  Tina Enevoldsen

Tina Enevoldsen
praktiserende læge