Mine forældre blev skilt, da jeg var 10 år. Det var i 1990 i Ilulissat, Grønland. Byen ligger ved Isfjorden og blev senere optaget på UNESCOs verdensarvsliste, men isfjorden var ikke på listen dengang.
På det tidspunkt var internettet heller ikke opfundet, og den kolde krig var netop blevet afsluttet, selvom jeg ikke tænkte så meget over det.
Men jeg husker tilgengæld tydeligt min mors tårer i øjnene og lyden af et isbjerg, der kælver. Når et isbjerg kælver splittes det ofte til tusindvis af mindre stykker eller isskosser. Isskosser er klumper eller flager af is, der ligger i vandet efter et brud. Ordet isskosser bruges ikke særlig ofte, men jeg føler mig som en isskosse. Splintret. Jeg kan stadig huske, at jeg fik ondt i maven, når mine forældre talte sammen. Jeg kælvede som et isbjerg. Jeg føler, at de misforstod hinanden med vilje. Selv om jeg kun var et barn, kunne jeg ofte forstå, hvad mine forældre prøvede at sige til hinanden – også selvom de voksne ikke kunne forstå hinanden. I baggrunden kunne jeg høre slædehundenes hyl. De forstod ikke, at min verden var gået i tusind stykker.
Efter et år i Ilulissat flyttede min mor og min søster tilbage til Danmark, og min far, min bror og jeg gjorde det samme efter fire år. Vores familie blev splittet. Det var ikke kun de voksne, der blev skilt.
Spring frem til 2019
På det tidspunkt stod jeg over for en ny fase i mit liv, da jeg snart skulle blive far. Selvom jordemoderen fortalte mig, at halvdelen af alle ægteskaber statistisk set ender i skilsmisse inden for de første tre år efter fødslen, nægtede jeg at tro, at det ville ske for mig.
Spring frem til 2023
Jeg er for nyligt blevet skilt, og jeg har erfaret, at hvis jeg er usikker på noget, så er det bedre at spørge end at lave tvivlen eller mistanken gnave i mig. Ofte handler det mere om mig selv end andre. Jeg er klar over det, og jeg vil ændre det.
Jeg er blevet opmærksom på, at mine handlinger siger mere end mine ord. Når jeg tager en dyb indånding, er det min datters ansigt, der popper op i mit sind. Hun fortjener forældre, der opbygger hinanden. Forældre, der har tillid til hinanden.
Jeg skriver i håbet om, at jeg kan bidrage til en bedre verden. Det kan lyde ambitiøst, og jeg kommer til at tænke på et citat af Zenon, der grundlagde den stoiske filosofi:
“Et godt liv bliver realiseret gennem små skridt, men er ikke en nem opgave.”
Jeg tror også, at mine forældre prøvede at støtte hinanden, men de var fanget i deres følelser. Sådan ser jeg på det nu. Jeg tror også, at de ville hinanden det bedste, men jeg tror tilgengæld ikke, at de havde værktøjet – endnu.
Fortiden kan vi ikke ændre.
En befriende tanke rammer mig, men jeg tænker på dig. Jeg kan sørge for, at jeg ikke gentager de samme mønstre. Den romerske kejserfilosof Marcus Aurelius havde ret, da han sagde, at man kan begå uretfærdigheder ved ikke at gøre noget. Så derfor gør jeg alt, hvad jeg kan for at opbygge min ekskone, min datters mor: Taler pænt. Sluger kameler og tilsidesætter egne behov. Min datter har brug for forældre, der sætter kærligheden til barnet højere end egne behov.
Den vigtigste beslutning i dit liv
Selv i mødet med vanskeligheder og skuffelser har du mulighed for at ændre dit perspektiv og træffe positive valg. Du kan vælge at være medfølende og hjælpsom, selv når andre opfører sig dårligt. Du kan vælge at være den, der spreder venlighed og håb i stedet for at sprede vrede og negativitet.
Dine handlinger har konsekvenser, ikke kun for dig selv, men også for dem omkring dig. Du siger, at dine børn er de vigtigste i dit liv, men hvad siger dine handlinger? .
Vær ærlig og stil spørgsmål ved tvivl
Ved at stille spørgsmål, lytte og forsøge at forstå hinandens perspektiver kan vi minimere misforståelser og konflikter. Det handler om at skabe et rum for dialog og samarbejde i stedet for at lade tvivlen og mistanken dominere.
Selvom du ikke kan ændre din fortid, kan du forme din fremtid ved at være opmærksom på de ting, du kontrollerer. Du kan vælge at bryde mønstre og dermed vokse som menneske. Du kan tage ansvarlig for egne handlinger og dermed aktivt bidrage til positive forandringer i dit eget lille hjørne af verden.
Og måske, bare måske, vil dit lille hjørne blive et eksempel på, hvad der er muligt, når du træffer bevidste valg med hjertet.
Vi kan alle gøre en forskel. Vi kan alle være med til at skabe en bedre verden – en handling ad gangen. Du gør en forskel.
Giver det mening?