Hus & have

3 typer gulve, du nemt kan få i hjemmet

De danske boligejere er ofte meget stilbevidste og vil ligeledes have produkter i høj kvalitet. De vil med andre ord ikke trædes på, men gerne træde på en fornuftig investering. Her kommer 3 typer gulve, der typisk er et hit hos de boligejere, som vil have flot design og kvalitet.

Trægulvet

Trægulvet er lidt af en klassiker i de danske boliger. Og det er vel at mærke ikke tilfældigt! Det organiske look med træ passer virkelig flot til vores lyse indretning i Skandinavien. Det er derfor med til at skabe harmoni i vores boliger.

Det tidløse design fra trægulvet har desuden ofte god indvirkning på akustikken i boligen. Trægulvene er ligeledes nemme at arbejde med i forhold til indretning. En lak i en særlig nuance eller bare brugen af tæpper kan lynhurtigt være med til at forvandle udtrykket i et rum – uden at man behøver gå på kompromis med de varme, flotte look.

Ulemperne ved trægulvet kan dog være prisen og at holde det rent. Desuden er trægulve ikke særligt egnede til vådrum.                                        

Vinyl

Er man til glatte gulve, kan vinyl (eller laminat og linoleum) være vejen at gå. De glatte overflader er meget nemme at have med at gøre – og spilder børnene eller andre på gulvet, er det nemt at gøre rent. Dog kan overfalden på gulvet med tiden miste sit flotte udseende, hvormed det kommer til at se mere nusset ud. Det er desværre lidt ærgerligt, da gulvene fås i mange flotte farver og med interessante mønstre.

Polyurethan

Når man taler om gulve i polyurethan, får boligejeren ofte et gulv med et mere industrielt look, hvilket er meget oppe i tiden. Denne type gulv står lidt i kontrast til den boligindretning, der har været i mange år, da den i stedet fremhæver den populære loftstyle, som er kendt fra New York design. 

Gulve i polyurethan er meget hårdføre, hvis der spildes på dem, men er ikke lige så hårde som f.eks. et betongulv. Der er mere komfort i polyurethan, og der er også gode muligheder for at få lagt gulvet i populære farver eller spændende overgange i mønstret.

Skriv et svar