Sommeren har været lang og god i år, men vi er også mange, der har ventet længselsfuldt på efteråret. Nu er det heldigvis blevet efterår igen – og det betyder, at det endelig er blevet tid til at gøre klar til julen. Det handler dog om meget mere end at begynde at skrive ønskesedler og købe julegaver. Det handler også om at finde julepynt og opsætte julebelysning. Det er dog ikke helt nemt at finde rundt i, hvilke lyskæder man skal gå efter, især i denne tid, hvor elpriserne er meget høje. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til udendørs julebelysning.
Brug kun udendørs lyskæder
Når lyskæden skal hænge udenfor, er det meget vigtigt, at du går målrettet efter lyskæder, der er egnet til udendørs brug. Det står altid på pakken, hvorvidt lyskæden er til indendørs- eller udendørs brug. Hvis du kommer til at bruge en lyskæde, der kun er egnet til indendørs brug, så er den ikke tæt, og det betyder, at der kan trænge fugt ind i den. Det giver mulighed for kortslutning. Lyskæder til udendørs brug er generelt mere robuste og kan modstå fugt og frost.
Vælg LED-lys
LED-lys holder meget længere og bruger generelt 75 % mindre strøm end glødelyskæder. En LED-lyskæde kan faktisk holde i ca. 30.000-70.000 timer. Én lyskæde vil således kunne stå tændt hele døgnet rundt i 3 måneder i træk i 14-32 år. LED-lyskæder er altså meget billige i drift, og det er en kæmpe fordel i år, hvor elpriserne er så høje.
Brug en timer
Selvom alle dine lyskæder er LED, så kan du faktisk godt ende med en stor elregning. Det er især tilfældet, hvis du blot holder lyset tændt hele tiden. Det kan være svært at huske på at tænde og slukke lyskæderne hele tiden, så det kan sagtens ske, at du ikke får lyset tænde, men det kan så sandelig også ske, at du ikke lige får slukket lyset inden sengetid igen. Hvis du installerer en timer på dine udendørs lyskæder, kan du sørge for at lyset tænder automatisk, når det bliver mørkt og slukker igen op til sengetid. Det sikrer også, at din julebelysning ikke forstyrrer dine naboer.