Teleomsorgens infrastruktur – teleomsorg kan være tryghedsskabende for kronisk syge ældre, men hvad betyder teleomsorg for de sundhedsprofessionelle?

Niels Christian Mossfeldt Nickelsen | Mar 2020 | Sygeplejersken |

Niels Christian Mossfeldt Nickelsen
psykolog, lektor, ph.d.,
Aarhus Universitet

RESUME Telemonitorering af KOL-patienter skal udrulles i hele landet i 2020. Formålet er, at borgeren oplever kvalitet og færre omkostninger. Kommunerne ser desuden dette tiltag som en mulighed for at forebygge indlæggelser. Teleomsorg vil ske via et samarbejde mellem kommuner, privatpraktiserende læger og hospitaler, og det bliver således en ny sundhedsprofessionel infrastruktur. Det vil blandt andet betyde, at sygeplejersken fast har kontakt med syge borgere, hvilket sætter krav til improvisation, skøn, viden og erfaring. Teleomsorg vil dog give udfordringer at realisere, både fordi det udelukkende lanceres som sygeplejerskernes ansvar, og fordi de involverede parter drives af vidt forskellige økonomiske incitamenter med mere. Efter flere år med pilotprojekter har regeringen besluttet at udrulle KOL-telemonitorering i hele landet i løbet af 2020. Det kommer til at foregå via et samarbejde mellem kommuner, privatpraktiserende læger og hospitaler.1 Drivkraften er kvalitet oplevet af borgeren og omkostningsreduktion. Henvisningslogikker og pengestrømme vil unægtelig få stor betydning for den måde dette samarbejde kommer til at forme sig. I og med kommunerne dækker en betydelig del af udgifterne ved indlæggelser har kommunerne også en udtalt interesse i at forebygge indlæggelser. Da lægerne omvendt, som noget nyt, modtager et fast bidrag pr. kronisk syg patient, har de næppe det store incitament til at gøre mere for denne gruppe. Kommunerne bliver derfor, efter al sandsynlighed, den drivende kraft i det tværsektorielle samarbejde. Dette forskningsprojekt ser nærmere på gevinster og komplikationer knyttet til teleomsorg i det professionelle (sam)arbejde. Forskningsprojektet, der drøftes her, er publiceret i sin fulde form i ”Sociology of Health and Illness”.2 Begreber som ”telesundhed”, ”telemedicin” og ”teleomsorg” peger på aktiviteter, der har som mål at støtte sårbare borgere ved hjælp af egenmålinger foretaget i hjemmet. Kronisk syge borgere foretager målinger i hjemmet, mens sundhedsprofessionelle monitorerer indsendte data på et ambulatorium eller et kommunalt sundhedscenter. Denne service indebærer hyppig kontakt...