Antifosfolipid syndrom (APS) under graviditet – monitorering og behandling

Anne Bonde Faldborg | Mar 2020 | Reumatologi |

Anne Bonde Faldborg
medicinstuderende,
Aarhus Universitet.

Julie Sangild
medicinstuderende,
Aarhus Universitet.

RESUME Antifosfolipid syndrom er en systemisk autoimmun sygdom, som er karakteriseret ved tilbagevendende trombotiske hændelser og obstetriske komplikationer som svær præ-eklampsi, eklampsi, intrauterin vækstrestriktion (IUGR), præterme fødsler og intrauterin død. Prævalensen af APS er estimeret til 50 pr. 100.000, og antifosfolipid antistoffer forekommer hos 10-15% af alle kvinder med tilbagevendende aborter. På trods af den nuværende anbefalede antitrombotiske behandling, forekommer aborter stadig hos omkring 20% af alle de gravide kvinder diagnosticeret med APS. Formålet med denne artikel er at belyse fordelene ved en kombinationsbehandling med lavdosis aspirin og lavmolekylær heparin på grund af et bedre udfald hos både moder og foster. Desuden er formålet at klarlægge indikationer og vejledning i behandling af antifosfolipid syndrom og nødvendigheden af henvisninger til afdelinger med specifikke kompetencer inden for dette felt.   APS er en systemisk autoimmun sygdom, som diagnosticeres ved en kombination af persisterende autoantistoffer og kliniske manifestationer som trombose (såkaldt trombotisk APS) og/eller placentamedierede graviditetskomplikationer (såkaldt obstetrisk APS). Prævalensen af APS er estimeret til 50 patienter pr. 100.000 personer og kan forekomme alene som primær APS eller sekundært sammen med andre autoimmune sygdomme, især systemisk lupus erythematosus.1 Klinisk manifesterer obstetrisk APS (O-APS) sig som recidiverende spontane aborter i første trimester, svær præ-eklampsi, eklampsi og intrauterin vækstrestriktion (IUGR) i andet og tredje trimester, præterm fødsel eller dødfødsler. Disse graviditetskomplikationer er yderst belastende begivenheder og er en udfordring i klinisk praksis.2  Kombinationsbehandling med lavdosis acetylsalicylsyre (ASA) og lavmolekylær heparin (LMH) er vist at reducere abortrisikoen for kvinder med recidiverende aborter.3 På trods af nuværende behandlingstilbud har omkring 20% af alle kvinderne ikke tilstrækkelig effekt af den aktuelt anbefalede antitrombotiske behandling.4  Formålet med denne artikel er at belyse indikationer og vejledning for behandling ved O-APS. Patofysiologi Det er stadig uvist, i hvilket omfang IUGR og fosterdød skyldes aPL-induceret inflammation, modulation af trofoblast- og endotelcellefunktion og...