Forebyggelse af venøs tromboembolisme – hos indlagte og hos ambulante kræftpatienter

Anders Erik Astrup Dahm | Mar 2020 | Almen praksis |

Anders Erik Astrup Dahm
førsteamanuensis,
Avdeling for blodsykdommer,
Akershus universitetssykehus,
Lørenskog, Norge,
Institutt for klinisk medisin,
Universitetet i Oslo

Trine-Lise Hannevik
Institutt for klinisk medisin,
Universitetet i Oslo

RESUME Nye studier har vist, at rivaroxaban og apixaban i højere grad forebyggervenøs tromboembolisme (VTE) sammenlignet med lav-molekylært heparin hos ambulante kræftpatienter, som har høj risiko for VTE. Lige siden Trousseau foreslog en forbindelse mellem venøs tromboembolisme (VTE) og kræft,1har det været tydeligt, at kræftpatienter har en overhyppighed af venetrombose. Dette er siden blevet bekræftet i flere epidemiologiske studier.2Risikoen for VTE afhænger af kræfttypen, samt hvor patienten er i det diagnostiske og terapeutiske forløb. De kræftformer, der indebærer en høj relativ risiko for VTE, er eksempelvis pancreas- og ventrikelkræft, mens prostata- og brystkræft indebærer en lavere relativ risiko.2Idet prostata- og brystkræft er blandt de hyppigste kræftformer, vil klinikere stadig se hovedparten af ​​patienterne med VTE blandt disse patienter. Kræftpatienter er mest udsat for VTE lige før eller lige efter kræftdiagnosen,3samt når de er i behandling med kemoterapi.4De har mindre risiko for VTE, når de er i remission, men herefter øges risikoen igen i tiden hen mod afslutningen af ​​livet.5,6 Indikation for tromboseprofylakse Undersøgelser af onkologiske patienter viser, at indlagte kræftpatienter med komorbiditet har en høj risiko for trombose, og der er bred enighed om, at disse patienter skal have tromboseprofylakse, hvis de ikke har en høj blødningsrisiko.7,8 PROTECHT-studiet fra 2009 og SAVE-ONCO-undersøgelsen fra 2013 randomiserede polikliniske patienter med faste tumorer til profylakse med lavmolekylær heparin (LMWH) eller placebo.9,10Den samlede konklusion var, at ”numbers needed to treat” var for højt til, at dette kan anbefales rutinemæssigt til alle polikliniske kræftpatienter. Der er offentliggjort flere risikoscorer med henblik på at kunne identificere kræftpatienter med høj risiko for VTE fra patienter med lav risiko. Den mest kendte kaldes Khorana-score.11En meta-analyse af alle undersøgelser af Khorana-score fandt, at 25% af dem, der blev klassificeret som højrisiko, udviklede VTE.12 Fordelen ved Khorana-score er, at den er blevet valideret i adskillige andre undersøgelser, og for nylig er...