Hvad skal man vælge? – oral eller injicerbar GLP-1-receptor agonist?

Jens Juul Holst | Jan 2020 | Almen praksis |

Jens Juul Holst
professor, dr. med.,
NNF Center for Basic Metabolic
Research og Biomedicinsk Institut,
Panum Instituttet,
Københavns Universitet

Som det også fremgår af de nyeste guidelines og anbefalinger fra både nationale og internationale organisationer, har GLP-1-receptor agonisterne nu fået en solid placering i behandlingen af type 2-diabetes.1  Disse injektions-præparater har ikke alene vist gode resultater med hensyn til glukose-kontrol, men de har også vist sig at kunne fremkalde et vist vægttab hos de fleste patienter. Det er desuden nu slået fast, at behandlingen også er associeret med en nedsat risiko for udvikling af Major Adverse Cardiovascular Events (MACE), hvilket sædvanligvis er defineret som omfattende: Ikke-fatalt myokardieinfarkt, slagtilfælde eller kardiovaskulær død hos patienter med øget risiko for eller etableret kardiovaskulær sygdom.2  De nye retningslinjer betyder, at man hurtigt skal vurdere, hvorvidt den enkelte patient har en sådan øget risiko, og på baggrund af vurderingen, skal der besluttes behandling med enten GLP-1-receptor agonister eller SGLT-2-inhibitorer, som har en tilsvarende effekt3 (se nedenfor). Der er nok forskel på de forskellige GLP-1-receptor agonister (GLP-1-receptor agonister) med hensyn til deres effektivitet på alle tre parametre (glukose, vægt og CVD),4 hvilket også fremgår af de meget store kardiovaskulære studier, der er udført.2  Således er agonister med kort virkningsvarighed (exenatide og lixisenatide) mindre hensigtsmæssige, formentlig fordi deres virkningsvarighed er så kort (få timer). Overraskende nok er relativt konstant ”exposure” (i et biologisk system) hensigtsmæssig, og der ses ingen nedregulering under behanding med GLP-1-receptor agonister.5  I forskellige direkte sammenligninger (head-to-head comparisons, som er afgørende nødvendige for den slags sammenligninger), har især to præparater (dulaglutide og semaglutide) vist gode resultater - både hvad angår glukosekontrol og vægtforbedring, samtidig med, at deres farmakokinetik tillader ugentlig administration.  Begge har desuden vist signifikant nedsat risiko for MACE.6,7 Er de så lige gode? I direkte sammenligning-er ser det ud til, at semaglutid i den anbefalede dosis er lidt mere effektivt, i hvert fald med hensyn til vægttabet.8 Deres placering i behandlingsalgoritmerne...