PARTNER 2 Best practice 2019 – undersøgelse af risiko for hiv-smitte

Tina Bruun | Dec 2019 | Infektionsmedicin |

Tina Bruun
Nurse MSA,
projektkoordinator,
PARTNER

Formålet med PARTNER var at undersøge risikoen for overførsel af hiv ved ubeskyttet vaginal og analsex med en partner, der er hiv-positiv og i behandling og har et umåleligt hiv-virustal.   I 2015 skrev vi den første artikel om PARTNER-studiet til Best Practice. Den konkluderede blandt andet, at der var solide data på risikoen for hiv-smitte ved vaginal sex, men for at styrke data på smitterisikoen ved analsex, ville vi fortsætte studiet i en anden fase, hvor vi kun ville følge homoseksuelle par. Forlængelse ville give mulighed for at få lige så solide data på analsex, som de data vi havde fået på vaginal sex fra den første del af PARTNER-studiet.  I PARTNER 1 var kun 33% af de inkluderede i undersøgelsen homoseksuelle par, og derfor var data for analsex uden kondom noget mindre solide. PARTNER 1 & 2 - historien kort I 2009 besluttede University College of London og CHIP at påbegynde et samarbejde om et studie, der fokuserer på hiv-smitterisikoen hos par, hvor den ene er hiv-positiv og i behandling, og den anden er hiv-negativ. Formålet med studiet var at undersøge risikoen hos par, der IKKE bruger kondom. PARTNER-studiet var et observationsstudie, og et af inklusionskriterierne i studiet var, at parret har haft enten vaginal- eller analsex uden kondom mindst en gang indenfor den seneste måned.  Baggrunden for PARTNER-studiet var, at der var udført meget få studier om seksuel smitterisiko, og især var der ingen solide data på smitterisiko hos mænd, der har sex med mænd. Hver gang de havde et besøg i PARTNER-studiet, udfyldte alle parrene et spørgeskema om blandt andet deres sexadfærd med og uden kondom, om kønssygdomme og om sex med andre partnere. Den hiv-negative partner blev hiv-testet, og data om virusmængde og hiv-behandling blev registreret på den hiv-positive partner.  Hos de par, hvor den...