Fotosensibiliserende antiepileptika og risiko for hud- og modermærkekræft

Kasper Bruun Kristensen | Dec 2019 | Dermatologi |

Kasper Bruun Kristensen
læge, ph.d.-studerende,
Afdeling for Klinisk Farmakologi
og Farmaci,
Syddansk Universitet

Sidsel Arnspang Pedersen
læge,
Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci og Neurologisk afdeling, Odense Universitetshospital,
Syddansk Universitet

Anton Pottegård
lektor, farmaceut,
Afdeling for Klinisk Farmakologi
og Farmaci,
Syddansk Universitet

Mange lægemidler kan som en bivirkning øge hudens følsomhed for UV-stråling. Afhængig af graden af UV-følsomhed kan dette føre til øget risiko for hudkræft. Et eksempel er blodtryksmedicinen hydrochlorthiazid, som for nylig blev kædet sammen med en stærkt øget risiko for non-melanom hudkræft, især spinocellulære karcinomer (SCC).1,2 På baggrund af studiet udsendte det Europæiske Lægemiddel-agentur en advarsel om risikoen for non-melanom hudkræft ved brug af hydroclorthiazid.3  Der mangler forskning på området. Der er kun få studier, som har undersøgt, om der er sammenhæng mellem brug af andre fotosensibiliserende lægemidler og risiko for non-melanom hudkræft eller malignt melanom. En hyppigt brugt lægemiddelgruppe, der indeholder mange fotosensibiliserende præparater, er gruppen af antiepileptika.4  Vi ved dog ikke, om antiepileptika er forbundet med en øget risiko for non-melanom hudkræft eller malignt melanom. Derfor undersøgte vi, ved hjælp af de danske registre, om brugere af antiepileptika havde en overhyppighed af non-melanom hudkræft (specifikt basalcellekarcinom (BCC) og SCC) og malignt melanom sammenlignet med ikke-brugere.5  Antiepileptika Vi undersøgte alle antiepileptika, der blev brugt med en vis hyppighed i Danmark (mere end fem recept-indløsere pr. 10.000 personer i mindst et kalenderår i perioden 1995-2015). Af disse er clonazepam og levertiracetam ikke fotosensibiliserende, mens de øvrige antiepileptika i varierende grad er fotosensibiliserende (carbamazepin, gabapentin, lamotrigin, oxcarbazepin, phenobarbital, phenytoin, pregabalin, topiramat og valproat).  Fotosensibiliserende mekanismer er især beskrevet for carbamazepin og lamotrigin, hvor der er udført regelrette provokationsforsøg med eksponering for lægemidlerne efterfulgt af soleksponering.6,7 Da induktionsperioden for udvikling af non-melanom hudkræft er forholdsvis lang, var vi primært interesserede i længere tids eksponering.  Vi definerede derfor hovedeksponeringen som brug af en kumulativ dosis svarende til 500 definerede døgndoser (DDD) eller mere. Definerede døgndoser er den forventede daglige dosis for hovedindikationen for et lægemiddel.8  Analyse For at sammenligne forekomsten af non-melanom hudkræft samt malignt melanom mellem brugere af antiepileptika og ikke-brugere,...