Antistoffer mod Hepatitis E-virus – prævalens blandt hiv-inficerede personer

Lene H. Harritshøj | Dec 2019 | Infektionsmedicin |

Lene H. Harritshøj
afdelingslæge, ph.d.-studerende,
Klinisk Immunologisk Afdeling,
Rigshospitalet

Thomas L. Benfield
professor, overlæge, dr.med.,
Infektionsmedicinsk Afdeling,
Hvidovre Hospital

Hepatitis E-virus (HEV) forekommer i mindst fire genotyper, hvoraf genotype (gt) 1 og 2 er rent humane og endemiske i Asien, Afrika og Mellemamerika i områder med dårlige sanitære forhold. HEV-gt3 og gt4 er primært zoonoser med reservoir i svin, vildsvin og rådyr, men kan give anledning til humane infektioner.  HEV-gt3 er endemisk i det meste af verden - også i industrialiserede lande som Danmark. Den dominerende transmissions-rute af HEV-gt3 menes at være fødevarebåren fra forurenede fødevarer,1 der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet, men parenteral overført smitte med blod- og organdonationer er vist.2  Infektion med HEV-gt3 er hyppigst subklinisk eller mild og selvbegrænsende. Imidlertid kan HEV-gt3 infektionen persistere og blive kronisk med risiko for udvikling af cirrose blandt patienter med svært nedsat immunsystem. Kronisk HEV er påvist blandt organ-transplanterede patienter, blandt patienter med hæmatologiske sygdomme samt hos hiv-inficerede personer.3 Anti-HEV prævalensen blandt hiv-inficerede patienter viser store geografiske forskelle,4 hvilket ligeledes gør sig gældende for raske bloddonorer. HEV seroprævalens blandt danske bloddonorer er faldet fra gennemsnitligt 32,9% i 2003 til mellem 10 og 19,3% i 2013.5-6 Formål og metoder I en undersøgelse blandt to hiv-kohorter fulgt på Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afsnit vurderede vi anti-HEV IgG-prævalensen over tre dekader: 1980’erne, 1990’erne samt perioden 2000-2013. Blandt personer, der var anti-HEV serokonverterende, undersøgte vi for forekomsten af persisterende viræmi, defineret ved HEV RNA viræmi >3 måneder. Det drejede sig om medlemmer, som indgik i den Danske Hiv Kohorte (DHK) i perioden 1995-2013 (N = 2216), og en historisk kohorte fra før effektiv anti-retrovirale behandling (ART) var tilgængelig (N = 290). For personer i DHK undersøgte vi desuden faktorer associeret med forekomst af anti-HEV IgG ved indgangen til kohorten. Anti-HEV IgG blev undersøgt for hver persons senest arkiverede plasmaprøve. I tilfælde af, at personen var anti-HEV positiv, blev den tidligst arkiverede plasmaprøve ligeledes undersøgt for antistoffer...