Indtag af rødt kød, brug af non-steroide anti-inflammatoriske midler, genetiske varianter og risiko for tarmkræft

Tine Iskov Kopp | Nov 2019 | Gastroenterologi |

Tine Iskov Kopp
forsker, ph.d.,
Det Danske Scleroseregister,
Rigshospitalet

Vibeke Andersen
professor,
Sygehus Sønderjylland

Tarmkræft er den tredjehyppigste kræfttype med knap 5000 nye tilfælde i Danmark hvert år.1 Årsagen menes at være en blanding af genetik og miljøfaktorer.2 Viden om både genetik og miljøfaktorer - og deres indbyrdes samspil - er derfor altafgørende for at kunne forebygge sygdommen, og vil på sigt kunne bidrage til identificering af personer, som har størst udbytte af forebyggende tiltag. Indtag af rødt kød, det vil sige kød fra firbenede dyr såsom okse, kalv, lam og gris, er en veletableret risikofaktor for at udvikle tarmkræft,3 mens længerevarende brug af non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID) herunder aspirin, kan nedsætte risikoen.4  Mekanismerne bag er dog uklare. Rødt kød er en rig kilde på n-6 polyumættet fedt, som først omdannes til arakidonsyre og derefter videreomdannes til flere bioaktive fedtstoffer, som alle spiller en kritisk rolle i udvikling af kronisk inflammation og tarmkræft. Omvendt kan NSAID og aspirin hæmme inflammation og kræft via lignende og andre mekanismer.  I dette studie ville vi først undersøge, om ti enkelt-nukleotid polymorfier var associeret med tarmkræft. Polymorfierne var udvalgt ud fra deres biologiske funktion. De var således alle lokaliserede i gener, der er aktive i fedtsyreomsætningen eller andre mulige NSAID-mekanismer.  Dernæst ville vi undersøge, om disse polymorfier interagerede med NSAID-forbrug og indtag af rødt kød samt andre kostfaktorer. Hvis vi fandt en interaktion, kunne vi sætte genet og kød/NSAID i samme biologiske mekanismevej. Vi vil altså opnå en ny viden om, hvordan rødt kød og NSAID påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Metode Studiet er baseret på den prospektive ”Kost, Kræft og Helbred”-kohorte, som indeholder detaljeret kostdata fra 57.053 personer,5 hvoraf vi har genotypet alle 1038 personer med tarmkræft og 1857 raske kontrolpersoner. For hver enkelt genotype sammenlignede vi fordelingen blandt personer med tarmkræft med dem uden tarmkræft ved hjælp af en Cox proportional hazard model med alder...