Nye europæiske retningslinjer for endorektal ultralydsscanning

Søren R. Rafaelsen | Nov 2019 | Gastroenterologi |

Søren R. Rafaelsen
professor, overlæge, dr.med.,
Røntgenafdelingen
Syddansk Universitetshospital,
Vejle

Rektalcancer er en hyppig sygdom i Danmark med ca. 1750 nye tilfælde pr. år. Overlevelsen er forbedret de seneste år, og fem-års overlevelsen er 66% for mænd og 69% for kvinder. Behandlingen er hovedsagelig kirurgisk, og den afhænger af lokalt tumorstadie. Stadiet kan bedømmes præoperativt med endoskopisk rektal ultralyds-scanning (ERUS).1 Analcancer er, med ca. 140 nye tilfælde om året, ikke så hyppig som rektalcancer. Fem-års overlevelsen er på 61% for mænd og 70% for kvinder. Behandlingen er som regel strålebehandling, ofte suppleret med kemoterapi. Ultralyd-diagnostik er non-ioniserende og mindre bekostelig end CT, MR og PET-CT. Selvom MR har vundet indpas i diagnostikken har MR begrænsninger, da enkelte patienter har kontraindikationer. Der kan ligeledes, for enkelte af patienterne, være problemer med at ligge stille til MR-scanningen, hvilket giver anledning til forringet billedkvalitet ved MR på grund af bevæge-artefakter. Over de seneste årtier er ultralyd-teknikken videreudviklet med power Doppler, intravenøs kontrastforstærkning, strain- og shear wave elastografi samt forbedret hardware og software. Ultralydens plads i diagnostikken af sygdomme i endetarmen, sphinkter, anal og perianal region defineres i de nye retningslinjer. Guidelines kan findes på Ultrasound International Opens hjemmeside.1  Undersøgelsesteknik Patienten undersøges i venstre sideleje eller i gynækologisk leje, efter forudgående endoskopi og rektal eksploration. Undersøgelsen udføres med en rigid eller fleksibel rektal transducer. Transducerne er ofte på fem til 15 MHz og kan være roterende 360, lineære eller fremad kiggende. Der kan benyttes vandfyldt ballon til at få bedre kontakt, men uden for meget kompression af strukturerne.2  Hvis optagelsen gemmes som en 3D-optagelse, kan undersøgelsen senere konfereres med en anden kollega. Til biopsi eller drænanlæggelse anvendes fremad-kiggende transducere eller endoskopisk ultralyd, der giver mulighed for at visualisere nålen under proceduren. Senest er der fremkommet nye teknikker med ERUS-elastografi - metoden kendes fra lever-elastografi. Der findes to metoder, hvormed hårdheden af vævet kan måles....