Immunterapi til småcellet lungekræft

Seppo W. Langer | Nov 2019 | Lungekræft | Onkologi |

Seppo W. Langer
overlæge, ph.d.,
Onkologisk Klinik,
Rigshospitalet

Efter længere tids venten er der nu kommet data, der for alvor understøtter anvendelse af immunterapi ved småcellet lungekræft. Behandlingen af småcellet lungekræft, SCLC, har ikke ændret sig meget over de seneste årtier. Denne aggressive kræftform, der udgør knap 14% af alle lungekræft-tilfælde, er allerede på diagnosetidspunktet dissemineret hos de fleste patienter. SCLC er ekstrem følsom for behandling med platinbaseret kemoterapi og stråleterapi, men har samtidig en udtalt tendens til tilbagefald. Kun den lille undergruppe af patienter, der debuterer med begrænset sygdomsudbredelse, har potentiel mulighed for at blive kureret.  For det store flertal med udbredt sygdom har den lindrende og livsforlængende behandling med kemoterapi været stort set uændret i flere årtier. Trods en sygdomskontrolrate på over 80% med cis-/carboplatin plus etoposid, er tilbagefaldsraten næsten 100%, og den mediane overlevelsestid ligger på mellem otte og ti måneder. Immun checkpoint-hæmmere - oftest blot benævnt ”immunterapi” - har allerede fundamentalt ændret vores tilgang til behandlingen af patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der udgør 85% af alle lungekræft-tilfældene. Her er immunterapi med PD-L1- og PD-1-hæmmere en meget anvendt behandlingsmulighed ved såvel lokalt avanceret som dissemineret sygdom.  Behandlingen gives enten som enkeltstof eller i kombination med standard kemoterapi; den tolereres generelt godt og er forbundet med højere grad af sygdomskontrol, længere sygdomskontrol og hos nogle også langtidsoverlevelse.  Resultaterne af de første internationale forsøg med immunterapi til SCLC, hvor også danske centre har deltaget, har indtil nu ikke været overbevisende - nogle endog skuffende. De første antydninger af aktivitet ved SCLC er dog blevet antydet ved enkeltstofbehandling med nivolumab i tredjelinje og pembrolizumab i andenlinje.  Selvom de to behandlinger er godkendt af FDA til anvendelse i USA, har datatyngden og den kliniske merværdi indtil videre ikke medført, at disse behandlinger er godkendt eller forventes at blive praksis i Europa.  Nu synes der imidlertid at være ret...