Resultater fra studiet SELECT-­BEYOND viser, at RA-patienter fortsat responderer godt på upadacitinib efter 60 uger

BestPractice | Nov 2019 | Reumatologi |

RA-patienterne har en signifikant forbedring af deres symptomer allerede efter 24 uger i behandling med upadacitinib. Dette resultat fremviste professor Mark Genovese fra Stanford, ved dette års EULAR-konference.  Resultaterne kommer fra det 60 uger lange SELECT-BEYOND studie: ”Upadacitinib in Patients With Rheumatoid Arthritis and Inadequate Response or Intolerance to Biological DMARDs: Results at 60 Weeks From the SELECT-BEYOND Study”. “Formålet med studiet var at undersøge effektiviteten og sikkerheden af upadacitinib hos patienter med aktiv RA, der har vist utilstrækkelig respons på biologiske DMARDs”, udtaler Mark Genovese.  Patienterne blev behandlet med enten 15 mg eller 30 mg upadacitinib, og effekten var stort set ens for de grupper. Ved studiets afslutning var ACR20 77% for UPA 15-gruppen og 84% for UPA 30 mg-gruppen. For ACR 50 var det henholdsvis 52% (UPA 15 mg) og 61% (UPA 30 mg), hvorimod ACR70 var 33% (UPA 15 mg) og 42% (UPA 30 mg). Bivirkninger efter 60 ugers follow-up Professor Mark Genovese forklarer om studiet, at det især var vigtigt at gennemføre et 60 uger langt studie, i forhold til at kunne vurdere graden af bivirkninger: ”Bivirkninger kan ikke vurderes ud fra 12 uger, en længere follow-up er essentiel for at kunne vurdere raten af bivirkninger. I dette studie havde vi mulighed for at følge patienterne i 60 uger, og her så vi, at dem, der fik upadacitinib, blev ved at tage medicinen, idet de trives på den, og ikke fik så alvorlige bivirkninger, at de blev nødt til at stoppe.”  Og han uddyber: ”Det vigtigste aspekt i dette studie var at se, om der kom nye bivirkningsprofiler eller, om der var en stigning i bivirkningerne, men vi var så heldige at se, at der ikke kom nye bivirkninger.” Professor Mark Genovese vurderer derfor, at resultaterne er lovende: ”Det har gode perspektiver, forudsat at det bliver...