Mixed connective tissue disease og graviditet

Nanna Surlemont Schmidt | Nov 2019 | Reumatologi |

Nanna Surlemont Schmidt
stud.med., forskningsårs-studerende,
Odense Universitet,
Reumatologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Karen Schreiber
læge, MRCP,
Guy’s and St Thomas’
NHS Foundation Trust, London,
Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Rigshospitalet, København

I 1972 beskrev Sharp et al. en gruppe patienter, der havde blandede kliniske træk forenelig med systemisk lupus erythematosus (SLE), systemisk sklerose (SSc) og polymyositis (PM). Sharp et al. beskrev i sin kohorte høje titere af anti-extractable nucleart antigen (ENA) antistoffer og foreslog, at klassificere disse patienter som havende mixed connective tissue disease (MCTD). Det blev midlertidig diskuteret, om MCTD var en selvstændig sygdomsenhed. Kritikken rettede sig på især to punkter, nemlig at de kliniske træk ved MCTD ikke adskiller sig fra de træk, der ses hos anti-snRNP antistof positive SLE-patienter, og at de fleste MCTD-patienter udvikler sklerodermi i løbet af nogle år.  Ikke desto mindre har MCTD været en anerkendt sygdom over hele verden med karakteristiske bland-ede kliniske træk, som ses hos forskellige bindevævssygdomme samt tilstedeværelsen af autoantistoffer mod U1RNP. Mere specifikt er MCTD karakteriseret ved daktylit og Raynauds fænomen, artritis, myositis og alveolitis. Klassifikationskriterierne for MCTD omfatter disse, inklusive høje titre af U1RNP-antistoffer. Årsagen til sygdommen er endnu ukendt.  Hvorfor er graviditet relevant for patienter med MCTD? MCTD rammer hyppigt yngre kvinder, og det er derfor relevant at undersøge, i hvilken grad en graviditet påvirker sygdommen og vice versa, samt hvordan graviditetsudfald forekommer hos netop denne patientgruppe.  Generelt bør kvinder med underliggende medicinsk sygdom tilbydes graviditets-rådgivning. For eksempel anbefaler nationale guidelines i Storbritannien tæt monitorering og graviditetsrådgivning af alle kvinder med kendte medicinske sygdomme, hvilket baserer sig på en undersøgelse, hvor man, blandt kvinder med præeksisterende underliggende medicinske sygdomstilstande, fandt flere dødsfald sammenlignet med kvinder, der ikke havde fået graviditetsrådgivning.1  I forhold til kvinder med SLE (og/eller antifosfolipid antistof syndrom (APS)) har European Leguae against Rheumatism (EULAR) i 2017 publiceret retningslinjer, der anbefaler graviditetsrådgivning af disse kvinder med SLE og eller APS.2 På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen deciderede retningslinjer for kvinder med MCTD, da der på nuværende...