Attakker bidrager væsentligt til bestående sygdomsforværring hos MS-patienter

Nils Koch-Henriksen | Nov 2019 | Multipel Sklerose |

Nils Koch-Henriksen
lektor, seniorforsker, dr.med.,
Klinisk Epidemiologisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital, Scleroseregistret,
Rigshospitalet

Melinda Magyari
overlæge, leder, ph.d.,
Dansk Multiple Sclerose Center,
Rigshospitalet/Glostrup,
Scleroseregistret,
Rigshospitalet

Attakkers selvstændige betydning for sygdomsudviklingen ved multipel sklerose (MS) er fortsat genstand for undersøgelser. To nye undersøgelser har haft modsat rettede resultater.1,2 Et nyt dansk studie har på baggrund af registerdata, der er opsamlet over 20 år, undersøgt hvordan attakker påvirker den neurologiske funktion hos personer med attakvis MS. Studiet blev publiceret i ”Multiple Sclerosis and Related Disorders” i foråret 2019.3  Metoder Studiet har analyseret data fra alle personer med attakvis MS i Danmark, som var i sygdomsmodificerende behandling inden for perioden 1996-2015. Deres sygdomsforløb er løbende registreret i Det Danske Scleroseregister, som er et rent forskningsregister. Attaker er akutte nye symptomer eller forværringer af bestående symptomer, som typisk igen aftager over uger til måneder.  Den neurologiske funktionstilstand måles med den universelt anvendte ”Expanded Disability Status Score”-skala (EDSS) på baggrund af den neurologiske undersøgelse og gangfunktionen.  For at undgå at resultaterne blev påvirket af forbigående forværringer, målte vi udviklingen i EDSS-score over observationsperioder, der i gennemsnit var 16 måneder lange - længere end den typiske varighed af attakker. Vi undgik at registrere forbigående forværringer ved at se bort fra observationsperioder, hvor der havde været et attak mindre end ni måneder før en EDSS-måling.  EDSS-skalaen går fra 0 til 9,5, og den forventede forværring indenfor en observationsperiode, der jo kun er en lille brøkdel af den forventede levetid, er ganske beskeden. Derfor skulle vi bruge et meget stort antal patienter og observationsperioder med og uden attak for at kunne påvise/afvise en forskel. Resultater Vi undersøgte 5187 observationsperioder fra 2015 patienter. Studiet viser, at i observationsperioder uden attakker skete der kun en svag forværring, mens der i observationsperioder med attakker hos de samme patienter skete en statistisk sikker større forværring, der bestod ud over den tid, et attak normalt varer. Gennemsnitligt steg EDSS-scoren i observationsperioder med attak med 0,205 enhed-er, mens den...