Seponering af inhalationssteroid hos patienter med bedring i eksacerbationsstatus

Mette Reilev | okt 2019 | Almen praksis |

Mette Reilev
læge, projektleder, ph.d,
Klinisk Farmakologi og Farmaci,
Institut for Sundhedstjenesteforskning,
Syddansk Universitet

Anton Pottegård
professor, farmaceut,
Klinisk Farmakologi og Farmaci,
Institut for Sundhedstjenesteforskning,
Syddansk Universitet

Langtidsvirkende bronkodilatorer og inhalationssteroid (ICS) gives til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) for at reducere symptombyrden og for at forebygge akutte eksacerbationer.  Medicinering af patienter med KOL kan dog være en kompliceret sag. Meget tyder nemlig på, at patienter med KOL responderer forskelligt på inhalationsmedicin, ligesom størrelsen af medicinens gunstige effekt på forekomsten af akutte KOL-eksacerbationer er omdiskuteret.  Således menes inhalationsmedicin ikke at kunne forklare, at patienter ændrer status fra at have hyppige akutte eksacerbationer til slet ikke at have eksacerbationer.  Da forbrug af ICS desuden kobles til en øget risiko for eksempelvis lungebetændelse, bør påbegyndelse og fortsættelse af medicinsk behandling altid først ske efter en vurdering af, om risikoen for bivirkninger overskrider den forventede positive effekt af medicinen.1 Nogle patienter oplever, som en del af deres sygdomsforløb, en aftagende tendens til at få akutte eksacerbationer.2 For disse patienter kan behovet for medicin være mindre end tidligere.  Selvom mange studier indikerer, at det er sikkert at seponere inhalationssteroid, selv hos patienter med svær KOL, kan ned- og udtrapning af medicin dog være svært at gennemføre i den kliniske hverdag.  Dette kan lede til overbehandling hos denne undergruppe af patienter med KOL. Det er således væsentligt at undersøge, i hvor høj grad seponering af langtidsvirkende bronkodilatorer og ICS gennemføres hos patienter, som oplever et fald i antal akutte KOL-eksacerbationer.  Metode • Studie-population Ved brug af danske sundhedsregistre etablerede vi en lukket kohorte af patienter med KOL, som var over 55 år, og som havde mindst to akutte eksacerbationer (eller én indlæggelseskrævende) i en 12-måneders periode fra 2011-2012. Vi fulgte deres årlige eksacerbationsstatus og medicinforbrug igennem fire år.  • Årlig vurdering af eksacerbationsstatus En akut forværring var defineret som en indlæggelse for KOL eller en indløsning af kortvarig behandling med oral corticosteroid. Alle patienters eksacerbationsstatus blev opgjort efter hver 12-måneders periode,...