Lungefunktion og systemisk inflammation

Yunus Çolak | okt 2019 | Almen praksis |

Yunus Çolak
postdoc, reservelæge, ph.d.,
Klinisk Biokemisk Afdeling og
Herlev-Østerbroundersøgelsen,
Herlev og Gentofte Hospital

Shoaib Afzal
overlæge, dr.med., ph.d.,
Klinisk Biokemisk Afdeling og
Herlev-Østerbroundersøgelsen,
Herlev og Gentofte Hospital

Rygning er den største risikofaktor for udvikling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark. Rygning menes at føre til progredierende nedsat lungefunktion blandt andet ved at inducere lokal inflammation i lungerne.  Imidlertid har flere studier vist, at patienter med KOL ofte har øget systemisk inflammation med forhøjet C-reaktivt protein (CRP) og fibrinogen i blodet.1  Andre studier har vist, at forhøjet CRP og fibrinogen i blodet er associeret med øget risiko for udvikling af KOL.2,3 Man har derfor længe undret sig over, om rygning fører til systemisk inflammation, og om systemisk inflammation fører til nedsat lungefunktion.4  Fælles for de tidligere studier har været det observationelle studiedesign, der kan være behæftet med fejl (i epidemiologi: konfounding og revers kausalitet). Normalt vil et dobbeltblindet randomiseret kontrolleret studie være den gyldne metode til at afklare årsagssammenhænge (i epidemiologi: kausalitet).  Et sådant studie vil dog nærmest være umuligt at gennemføre både af hensyn til etiske problemstilling-er med rygning som intervention og den ukendte latenstid mellem systemisk inflammation og udvikling af nedsat lungefunktion.  Man kan dog, ved at benytte en moderne genetisk tilgang - såkaldt Mendelsk randomisering - anvende genetiske varianter for velkendte eksponeringer - for eksempel rygning og systemisk inflammation, og man kan undersøge årsagssammenhænge uden risiko for konfounding eller revers kausalitet, ligesom i et dobbeltblindet randomiseret kontrolleret studie.5,6 Ved at benytte genetisk variation hos 98.085 tilfældigt udvalgte danskere i Herlev-Østerbroundersøgelsen har vi undersøgt (A), om rygning fører til systemisk inflammation, og (B) om systemisk inflammation fører til nedsat lungefunktion (figur 1).7 Genetisk variation i CHRNA3 rs1051730 disponerer for øget tobaksforbrug og kan derfor benyttes som proxy for tobaksrygning, mens genetisk variation i IL6R rs2228145 disponerer for forhøjet systemisk inflammation i blodet og kan derfor benyttes som proxy for systemisk inflammation (figur 1).  Som forventet var genetisk variation i CHRNA3 rs1051730 associeret med større sandsynlighed...