Galdesyremalabsorption – patofysiologi, diagnose og behandling

Martin Lund Kårhus | okt 2019 | Almen praksis |

Martin Lund Kårhus
læge, ph.d.-studerende,
Center for Klinisk Metabolisk Forskning,
Herlev-Gentofte Hospital,
Københavns Universitet

Anne Haaber
overlæge,
privatpraktiserende gastroenterolog,
ejer af klinikken ”Mavespecialisten”

Ebbe Langholz
overlæge, dr. med.,
Gastroenheden,
Herlev og Gentofte Hospital,
Københavns Universitet

Filip Krag Knop
professor, overlæge, ph.d.,
leder af Center for
Klinisk Metabolisk Forskning,
Herlev og Gentofte Hospital,
Københavns Universitet

Galdesyremalabsorption er en hyppig, men underdiagnosticeret og socialt invaliderende sygdom. Symptomerne er vandtynde hyppige afføringer - i de værste tilfælde op til 20 afføringer om dagen.  En tredjedel af patienter med “skraldespandsdiagnosen” irritabel tyktarm præsenterer sig med diarre som det primære symptom, og det estimeres, at en tredjedel af disse patienter kan have galdesyremal-absorption. Det svarer til en estimeret prævalens af galdesyremalabsorption på ca. 1-2% i hele den voksne befolkning.1 Det enterohepatiske kredsløb af galdesyrer Patogenesen ved galdesyremalabsorption involverer forstyrrelser i det enterohepatiske kredsløb af galdesyrer. Galdesyrer syntetiseres ud fra kolesterol i leveren som primære galdesyrer. De konjugeres og secerneres derefter til de intrahepatiske galdeveje og transporteres via disse til galdeblæren.  Ved fødeindtagelse tømmes galdeblærens indhold ud i duodenum, hvor galdesyrer faciliterer assimilation af fødens fedtindhold. I tarmen omdannes galdesyrerne af bakterier til sekundære galdesyrer. Næsten alle galdesyrer resorberes fra tyndtarmen til det portale venesystem, som fører galdesyrerne tilbage til leveren. Under 5% af galdesyrerne i tarmen udskilles via fæces.  Dette enterohepatiske kredsløb af galdesyrer udgør således et meget effektivt genbrugssystem. I de enteroendokrine celler i tarmepithelet stimulerer galdesyrer en nuklear receptor kaldet farnesoid receptor X (FXR), der øger udskillelse og syntese af fibroblast growth factor 19 (FGF19), som hæmmer galdesyresyntesen - et klassisk negativt feedback loop.2 Galdesyremalabsorption • Patofysiologi De ovenfor nævnte symptomer på galdesyremal-absorption skyldes et øget spill-over af galdesyrer til kolon. Galdesyrernes effekt i kolon tilskrives en øgning af den osmotiske gradient, hvilket forstærker vand- og salttransporten, øger kolon-motiliteten samt beskadiger slimhinden, hvilket øger mukussekretionen og/eller en øget defækationsstimulus. Alle disse mekanismer afstedkommer tynd og hyppig afføring.  Hos patienter med galdesyremalabsorption er der således tale om et ineffektivt enterohepatisk kredsløb af galdesyrer. Hvorvidt sygdommen er betinget af en egentlig malabsorption har været diskuteret i litteraturen de seneste år. Flere studier peger på, at en overproduktion af galdesyrer...