Social støtte – en livline hos patienter diagnosticeret med akut leukæmi

Kristina Nørskov | okt 2019 | Hæmatologi |

Kristina Nørskov
ph.d.-studerende, sygeplejerske,
Klinik for Blodsygdomme,
Rigshospitalet

Dorthe Overgaard
docent, ph.d.,
Professionshøjskolen Metropol

Lars Kjeldsen
klinikchef, overlæge, MD, ph.d.,
Klinik for Blodsygdomme,
Rigshospitalet

Kirsten Lomborg
professor, ph.d.,
Rigshospitalet

Mary Jarden
forskningsleder, seniorforsker,
lektor, ph.d.,
Klinik for Blodsygdomme,
Rigshospitalet

Akut leukæmi (AL) er associeret med en signifikant sygdoms- og behandlingsrelateret symptombyrde, hvilket udfordrer patienternes fysiologiske, psykologiske og sociale velvære allerede fra diagnosen stilles.1,2 Hos patienter med kræft er et højt niveau af social støtte associeret med færre psykologiske symptomer samt øget velvære og livskvalitet.3-5 Social støtte kan reducere intensiteten af stress-responset og kan facilitere coping på sigt, og derfor ser det ud til, at social støtte er en vigtig faktor, som kan påvirke både patientens fysiske og psykiske helbred.6  Fremskridt i den medicinske behandling og udviklingen med tidlig påbegyndelse af hjemmebaseret kemoterapi og ambulant behandling har dermed ændret behandlingsforløbet for patienter med AL.  Denne artikel er baseret på publikationen ”Patients experiences and social support needs following the diagnosis and initial treatment of acute leukemia - a qualitative study”,7 hvis formål var at afdække patienternes oplevelser under den initiale behandling og identificere deres behov og præferencer for social støtte. Dette med henblik på at anbefale indsatsområder særligt i forhold til deres behov for social støtte.  Metode Der blev udført 18 individuelle interviews med ny-diagnosticerede patienter med AL. En semi-struktureret interviewguide blev anvendt. Interviewguiden var baseret på fire områder relateret til deres oplevelser med at blive diagnosticeret med AL og deres behov for social støtte.  Inklusionskriterierne var patienter over 18 år, som talte og forstod dansk, var mellem fire og 16 uger post diagnosen med AL, og som havde gennemgået højdosis-kemoterapi.  Interviews blev lydoptaget, transskriberet og analyseret tematisk. Efter identificering af centrale temaer blev analysen valideret af patient-repræsentanter (n = 5) under et fokusgruppe-interview. Dette førte til, at temaer og deres indbyrdes forhold blev genkendelige, hvilket bidrog til en dybere forståelse af indholdet af analysen.  Resultater Patienterne oplevede omfattende ændringer i deres liv, allerede fra diagnosen blev stillet. Dette blev forstærket af en hverdag, som var centreret omkring aftaler på hospital,...