Økonomiske udgifter hos patienter med hjertesvigt

Johan Skov Bundgaard | okt 2019 | Almen praksis |

Johan Skov Bundgaard
stud.med., forskningsstuderende,
Hjertemedicinsk Forskning,
Rigshospitalet

I Danmark lider omkring 1-2% af hele den voksne befolkning af hjertesvigt, og andelen er endnu højere (mere end 10%) i aldersgruppen ≥70 år.1,2 Grundet sygdommens kroniske forløb og de potentielt vidtgående udrednings- og behandlingsmuligheder, er hjertesvigt forbundet med en stor økonomisk udgift for både den enkelte patient og for samfundet. Denne udgift fremkommer både via direkte og indirekte omkostninger.  Økonomi indenfor sundhedsvæsenet tiltrækker stigende opmærksomhed gennem emner som både sygehusdrift, lønninger, eller hvornår medicin bliver for dyrt. Men hvad koster forskellige sygdomme, og hvilke faktorer inddrages ofte i sundhedsøkonomiske beregninger? Studiet, som har titlen ”The economic burden of heart failure in Denmark from 1998 to 2016”,3 undersøgte, hvad patienter med hjertesvigt gennemsnitligt koster om året sammenholdt med en kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen.  I dette nationale studie blev informationer om blandt andet patienters ko-morbiditeter, tabt arbejdsfortjeneste, hospitaliseringer og medicinering ekstraheret på tværs af adskillige danske registre. Denne omfattende dataindhentning blev foretaget for, på bedste mulig vis at kunne estimere de udgifter, der er forbundet med hjertesvigts-patienter.  Registrene er en unik mulighed for forskning, og udenlandske forskere er ofte misundelige på forsknings-mulighederne i de danske registre. I studiet blev 176.067 patienter med hjertesvigt inkluderet og sammenlignet med 176.067 personer i en kontrolgruppe. Patienterne i studiet havde en gennemsnitsalder på 76 år, og 55% af patienterne var mænd.  Direkte og indirekte omkostninger Direkte omkostninger inkluderer blandt andet hospitaliseringer, ambulatoriebesøg og medicin, hvorimod indirekte omkostninger inkluderer en kombination af tabt arbejdsfortjeneste, forskellige former for overførselsindkomster og hjemmesygepleje.  De totale udgifter bestående af både direkte og indirekte omkostninger hos patienter med hjertesvigt var gennemsnitligt tre gange højere end deres kontrolgruppe målt på årlig basis i de første fem år efter, at diagnosen var stillet. De gennemsnitlige udgifter forbundet med hjertesvigts-patienter var 127.000 kroner om året sammenholdt med 44.000 kroner i kontrolgruppen.  Tallet dækker dog over...