Temporal variation af Staphyloccocus aureus hos patienter med atopisk dermatitis

Metastatisk melanom – moderne behandlingsregimer øger overlevelsen

Sidsel Kølle Pedersen | okt 2019 | Dermatologi |

Sidsel Kølle Pedersen
medicinstuderende,
Sundhedsvidenskabeligt Fakultet,
Københavns Universitet, Center for
Cancer Immunterapi, Onkologisk Afdeling,
Herlev og Gentofte Hospital

Eva Ellebæk
afdelingslæge, ph.d.,
Center for Cancer Immunterapi,
Onkologisk Afdeling,
Herlev og Gentofte Hospital

Behandlingen af patienter med metastatisk melanom (MM) har ændret sig drastisk over de seneste år. Flere nye lægemidler er gennem de seneste syv år blevet godkendt til behandling af MM, heriblandt immunterapi i form af checkpoint-inhibitorer, PD-1 og CTLA-4 antistoffer, samt targeteret behandling med BRAF- og MEK-hæmmere.1  De nye behandlingsregimer er godkendt på baggrund af resultater fra store kliniske fase III-studier. Disse studier er, på baggrund af strikse in- og eksklusionskriterier,2 baseret på en gruppe af patienter, der kun repræsenterer en mindre andel af alle de patienter med MM, som vi ser i den kliniske hverdag. Det er derfor uvist, om resultaterne fra de kliniske studier kan overføres direkte til de patienter, vi ser i klinikken, men det er ikke desto mindre det, vi gør hver dag.3,4 I et nyt retrospektivt populations-baseret studie vises, at de nye behandlingsregimer har forbedret overlevelsen for alle patienter med MM, uafhængigt af, om de opfylder de kriterier, der kræves for at indgå i kliniske studier.  Metode Studiet analyserer alle tilfælde af MM, der i årene 2012, 2014 og 2016 blev henvist til onkologisk behandling i hele Danmark. Alle data er indhentet fra den danske MM-database (DAMMED), som er en landsdækkende database, der indeholder kliniske data om patienter med MM.  De tre årstal er baseret på adgang til eksisterende behandlinger; 2012: Interleukin-2, kemoterapi (temozolomid) og BRAF-hæmmer monoterapi, 2014: CTLA-4 antistoffer og 2016: PD-1 antistoffer og kombinationsbehandling med BRAF- og MEK-hæmmere.  Patienterne inddeltes i to grupper: “trial-like” og “trial-excluded”. Til inddeling af patienterne i de to grupper blev udvalgt syv eksklusionskriterier, som er gennemgående i alle de større kliniske fase III-studier, der ligger til grund for godkendelse af de nye immunterapeutiske standardbehandlinger:1 • Performance status (PS) ≥2. • Hjernemetastaser. • Anden alvorlig sygdom. • Autoimmune sygdomme. • Anden malignitet indenfor de seneste tre år. • Brug...