Færre skoldninger vil reducere forekomsten af hudkræft

Lymfødem efter behandling for modermærkekræft

Mads Gustaf Jørgensen | okt 2019 | Dermatologi |

Mads Gustaf Jørgensen
læge,
Plastikkirurgisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Jens Ahm Sørensen
professor, overlæge,
forskningsleder, ph.d.,
Plastikkirurgisk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Hyppigheden af modermærkekræft er stigende.1 Modermærkekræft forekommer hyppigst på overkroppen eller ekstremiteterne, og spreder sig derfor oftest til armhulens og lyskens lymfeknuder. Sentinel node eller skildvagtsbiopsi er guldstandarden for stadieinddeling af modermærkekræft, og undersøgelsen bruges til at vise, om kræften har spredt sig til kroppens lymfeknuder.2  I tilfælde af at kræften har spredt sig til kroppens lymfeknudestationer, har man tidligere foretaget rutinemæssig lymfeknuderømning af de involverede regioner.3 Denne operation medfører dog væsentlig større risiko for behandlingskrævende sårkomplikationer og lymfødem i ekstremiteten sammenlignet med skildvagtsbiopsi.4  Særligt lymfødem er en frygtet og livslang komplikation efter kræftbehandling, som kendetegnes ved kronisk hævelse og deformitet. Patienter med lymfødem har nedsat livskvalitet, og de har øget risiko for livstruende infektioner.5 Lymfødem behandles typisk konservativt i fysioterapeutisk regi med manuel lymfedrænage, bandagering og livslang kompressionsbehandling.  Tidlig diagnose og opsporing af risikopatienter er essentielt for at forebygge forværring af lymfødem.6 Man ved, at flere patientfaktorer, så som fedme og øget antal fjernede lymfeknuder, er associeret til forhøjet lymfødem-risiko. Derimod ved vi kun lidt om mulige operative faktorer, som kan forårsage øget lymfødem-risiko. Det er også usikkert, hvorvidt lymfødem kan forebygges. Formålet med dette studie var således at identificere operative risikofaktorer, som medførte udvikling af lymfødem og mulige indsatsområder for forebyggelse. Studiedesign For at undersøge dette, foretog vi en journalgennemgang af alle modermærkekræft-patienter, som var behandlet på vores afdeling i perioden 2008-2014 med skildvagtsbiopsi og/eller lymfeknuderømning af armhulen eller lysken. Patienterne inddelte vi i to grupper afhængigt af, om de havde udviklet lymfødem eller ej, og vi sammenlignede patient-karakteristika og operationsudfald imellem grupperne. Risikofaktorer for lymfødem I perioden 2008-2014 behandlede vi 2507 patienter for modermærkekræft, og der blev foretaget 640 procedurer med skildvagtsbiopsi og/eller lymfeknuderømning. Gennemsnitsalderen for patienterne var på operationstidspunktet 61 år, og vi fulgte patienterne i gennemsnit 1630 dage efter operationen, for at se om patienterne...